Det absurde i Homo Faber

Michella Berger Holm, Stinne Viola Juliane Frøjk Lauridsen, Ida Signe Koefoed Nielsen, Mathias Graff Petersen, Lauritz Korfix Schultz & Nicolai Simon Worsøe

Student thesis: Termpaper

Abstract

Abstract Formålet med denne opgave har været at analysere og forstå Max Frisch’ roman, Homo Faber. Med det formål for øje har vi benyttet Albert Camus’ absurditetsbegreb, eftersom protagonisten, Walter Fabers verdenssyn efterlader ham ude af stand til faktisk at opleve verden, hvorfor absurditeten opstår. Med udgangspunkt i teoretikerne Jean-Paul Satrè og Max Weber har vi belyst bogens hovedtemaer, det primære værende dikotomien mellem naturen og 50érnes enorme teknologiske udvikling. Derfor spiller romanens samtidshistorie en større rolle i rapporten. Desuden har Homo Faber og Ødipusmyten tydelige fællestræk. De to historier har begge temaet skyld versus skæbne som omdrejningspunkt. Overordnet har vi brugt Hans Georg Gardamers hermeneutiske metode til at forstå bogen som en enhed, fremfor som en del af en tendens. Grundlæggende set er flere af romanens aspekter stadigt relevante i dag. Først og fremmest den teknologiske udvikling og dennes effekt på individet, men også spørgsmålet om skyld og ansvar overfor skæbne eller tilfældigheder. Noget, der kun er blevet mere relevant efter, at individets muligheder er blevet nærmest uendelige. Alt i alt mener vi, at bogen er en klassiker.

EducationsBasic - Bachelor Study Programme in Humanities, (Bachelor Programme) Basic
LanguageDanish
Publication date18 Jun 2013
SupervisorsFlemming Finn Hansen

Keywords

  • absurd
  • camus, sartre, weber, gadamer, 1950's