Virksomhedsetik: En grundbog i organisation og ansvar

    Research output: Book/ReportBookResearch

    Abstract

    Værdiledelse, socialt ansvar, organisations- og virksomhedsetik, etiske regnskaber og værdier er i kraft af nye ansvarsfordelinger mellem stat og samfund blevet heftigt diskuteret i de senere år. I erhvervslivet indføres nye etiske retningslinjer om god ledelsesskik (corporate governance) og i forbindelse med samfundets markedsgørelse, blandt andet i form af sociale partnerskaber med offentlige institutioner, opfordres de private virksomheder til at vise politisk engagement og socialt ansvar (corporate social responsibility). Samtidig privatiseres offentlige organisationer i stigende grad og påvirkes dermed af managementmetoder fra det private erhvervsliv.
    Bogen er en introduktion til virksomhedsetik og behandler forskellige opfattelser af private virksomheders og offentlige organisationers sociale ansvar, etik og legitimitet. Bogen fokuserer især på værdiledelse og interessentdialog (stakeholder-teori), der gør hensynet til de grupper, som påvirker og påvirkes af organisationen, til et centralt element i socialt ansvar og god ledelsesskik. Desuden diskuterer bogen muligheden for at udvikle en teori om virksomhedens sociale ansvar, der passer til krav og forventninger i det globaliserede samfund.

    Original languageDanish
    Place of PublicationFrederiksberg
    PublisherSamfundslitteratur
    Number of pages247
    ISBN (Print)978-87-593-1232-2
    Publication statusPublished - 2007

    Keywords

    • Business Ethics
    • Values-driven management
    • CSR

    Cite this