Venskabelse i pædagogik: Grundlagt på etik og fænomenologi

Artiklens hovedsigte er gennem en fænomenologisk orienteret fremstilling at analysere venskab, venskabelse og venskabets etik - egentlig ikke for venskabets, venskabelsens eller venskabets etiks egen skyld, men for at åbne verden på anderledes måder, der tager højde for hverdagslivet og menneskets tilstedeværelse i verden, de menneskelige følelser, sanser, erkendelser, erindringer, erfaringer og indsigt i verden: Mennesket gør sin verden, det beboer verden, og det forsøger at gøre verden beboelig. Når det lykkes, er vi til stede i verden, og vi oplever det gode liv. Dette har omfattende betydning for den pædagogiske teori og den pædagogiske praksis, som i disse år ellers mest udvikler sig i retning af en negligering af etiske og moralske betragtninger i forhold til det gode liv.