Universitetet som plan B: Studietvivl som copingstrategi blandt universitetsstuderende

Jan Thorhauge Frederiksen , Laura Louise Sarauw

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Artiklen undersøger den øgede interesse for at styre studerendes studievalg
og aktivitet under studiet. Med udgangspunkt i to nyere undersøgelser
om hhv. frafald (Frederiksen og Billesø, 2017) og studerendes dagligdags
prioriteter og valg (Sarauw og Madsen, 2016) argumenterer vi for, at denne
interesse i at rekruttere de rette studerende og stimulere dem til en specifik
studieadfærd har som uønsket konsekvens, at der skabes en særlig form for
tvivl - og et behov for at beskytte sig selv gennem forskellige copingstrategier. Vi viser samtidig, at frafald og fastholdelse ikke er entydige begreber.
Både frafaldne og aktive studerendes fortællinger er derimod knyttet til
visse generaliserbare forestillinger om, hvordan en studerende bør være, og
hvad en universitetsuddannelse bør føre til. Modsat de seneste reformers
forsøg på at give incitament til en mere målrettet studieadfærd, er de
generelt usikre på deres valg og studiestrategier og påtager sig selv et ansvar
for denne usikkerhed - de frygter at have valgt forkert, at være umodne
eller uegnede til at studere.
Original languageDanish
JournalDansk Pædagogisk Tidsskrift
Volume1
Issue number2020
Pages (from-to)23-34
Number of pages11
ISSN0904-2393
Publication statusPublished - 2020

Cite this