Unges tilhør og kampe om steder

Det er centralt i unges identitetsprocesser at opleve at høre til - i uddannelse, i fritidslivet og
det sted de bor. Unges tilhørsmuligheder er vævet sammen med deres sociale relationer og
netværk – og forskellige steder bliver omdrejningspunkter for tilspidsede kampe, hvem der
kan hævde tilhørsforhold og medlemskab, og hvem der ikke kan. Artiklen viser, hvordan
unges tilknytning til bestemte (stigmatiserede) områder er noget, der både former og formes
af de unges adgang til uddannelsessteder: ’Udkants’-området er på den ene side et sted,
hvor disse unge bor og føler, at de hører til – et sted der repræsenterer muligheder for
identitet, deltagelse og ejerskab. Samtidig repræsenterer ’udkants’-området ’det forkerte sted’
– et sted unge kan længes væk fra, fordi det er diskursivt negativt mærket og associeret med
mangel på uddannelses- og fremtidsmuligheder. Som sådan præges de unges lokale
tilknytning af en dobbelthed mellem tilhør og længsel.