Unge med flere kulturer

Research output: Other contributionNet publication - Internet publicationCommissioned

Abstract

Unge med flere kulturerDet er ikke altid lige nemt at være ung i det moderne, danske samfund. Der er både begrænsninger og muligheder, som stiller udfordringer i ens liv. Begrænsningerne kommer ikke kun fra forældre og andre familiemedlemmer, men også fra det omgivende samfund (medier, uddannelsessteder, arbejdsplads mv.). Det kan få en til at føle sig alene og ’udenfor’.

Husk, at det ikke kun er dig som ung, men også forældre og din familie, der kan føle sig tilsidesat. For også de kan være udsat for forskelsbehandling relateret til etnicitet, køn og/eller alder (racisme, sexisme og ageisme) i samfundet.

Jeg ankom selv som ung psykolog til Danmark for en del år siden, og videreuddannede mig her. Efter endt uddannelse har jeg været med til at etablere et psykologisk center, der arbejder med sådanne problemstillinger.

Hvad er Transkulturelt Terapeutisk TeamTranskulturelt Terapeutisk Team (TTT), der henvender sig til etniske minoritetsunge og deres familier, blev oprettet i 1991. Vi er en række psykologer med etnisk minoritetsbaggrund, som forholder os kritiske over for opfattelsen af etniske minoritetsunge som ”problemer”. Vi i TTT opfatter dig som en aktiv person, der skaber sammenhæng i tilværelsen med mangfoldige muligheder. I TTT har vi en række principper, når vi har etniske minoritetsunge i terapi. Vi fokuserer på:

· at udvikle og støtte den unges identitet – en identitet med mange dimensioner· inddragelsen af forældre, andre familiemedlemmer og netværket · opbygning af et nuanceret, konstruktivt forhold til samfundet

1. I arbejdet med de unge gør TTT meget ud af at udvikle og støtte en identitet med mange dimensioner, det kunne f.eks. være en ung pige, hvis identitet kan indeholde forskellige dimensioner som f.eks. at være studerende, deltidsmedarbejder i en butik, datter, veninde og medlem af familien i et oprindelsesland.

2. Inddragelsen af forældre og andre familiemedlemmer i forløbet er også et af principperne i TTT’s praksis. Der skabes plads og forståelse til den unges og forældrenes livsopfattelser, især deres tro. Vi inddrager både kvindelige og mandlige familiemedlemmer i forskellig alder. Vi motiverer familien til at være fleksibel, give plads til ungdomsaktiviteter med tillid, sådan at de unge også kan give plads til – og acceptere – familien.

3. I TTT betragter vi den samfundsmæssige diskrimination som noget, der kan være med til at skabe usikkerhed og bekymring blandt de etniske minoritetsfamilier, og som noget der er med til at gøre nogle forældre endnu mere strenge og stejle over for deres børn. Derfor bruger vi tid på at tale om den samfundsmæssige diskrimination i TTT. Endvidere mener vi, at transnationale relationer med familie og netværket i andre dele af verden, især i forældrenes oprindelsesland, også kan være vigtige for at forholde sig til problemerne.

Disse tre principper er med til at skabe tillid mellem de unge, deres forældre og os professionelle, og hjælper os derfor med at finde løsninger, både på kort og langt sigt.

Vi har også skrevet nogle tekster, så du kan læse mere om vores erfaringer med de problemstillinger, der kan følge med, når man er ung etnisk minoritet i Danmark. Forhåbentligt kan teksterne bruges. Download TTT’s artikler på www.tttdanmark.dk

Husk, at du har mange muligheder, og at du kan bidrage med meget til både din familie og til samfundet.

MVHRashmi Singla, cand.psych., ph.d.

Original languageDanish
Publication date2010
Publication statusPublished - 2010

Keywords

  • Ung i det moderne samfund
  • Begrænsinger fra det omgivende samfund
  • Racisme
  • Identitiet med mange dimensioner
  • Inddragelsen af familien
  • Nuanceret forhold til samfundet
  • Sexisme
  • Ageisme

Cite this