Ud af gråzonen. En afprøvning af gode råd og anbefalinger for arbejdet med udsatte drenge på de erhvervsfaglige uddannelser: Rapport fra aktionslæringsforløb

Research output: Book/ReportReportCommunication

Abstract

Fastholdelseskaravanen udgav i 2010 hæftet ”Drenge i gråzonen”, der indeholder gode råd for arbejdet med udsatte drenge på erhvervsuddannelserne. Anbefalingerne herfra er blevet afprøvet i praksis på tre skoler af lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitet, og erfaringerne er samlet i ”Ud af gråzonen”.

På de tre skoler har Michael Svendsen Pedersen gennem aktionslæringsforløb undersøgt hvordan ressourcesyn og faglig identitet, lærerens rolle i undervisningen, elevernes indbyrdes forhold og skolens læringskultur har indflydelse på elevernes deltagelse i, og udbytte af, undervisningen.

”Ud af gråzonen” kan bruges til inspiration for skoler, der ønsker at styrke deres udviklingsarbejde og indsatser for frafaldstruede unge. I publikationen kan der hentes praksisnær viden om, hvordan skolerne kan arbejde med læringskultur, og hvordan underviserne kan planlægge undervisningen, så alle elever føler sig som en del af klassen og undervisningssituationen.
Original languageDanish
PublisherUndervisningsministeriet
Number of pages29
ISBN (Electronic)9788792917270
Commissioning bodyUndervisningsministeriet
Publication statusPublished - May 2013

Projects

Drenge i gråzonen

Pedersen, M. S.

01/09/201131/12/2012

Project: Research

Cite this