Triolektik - metodologi eller metafysik?

Asger Jorn udfoldede i sine teoretiske skrifter et sammenhængende natur-, kunst-, moral-, samfunds- og menneskesyn - uden at udgive værket for at være filosofisk. Filosoffen var ifølge Jorn visdommens ulykkelige elsker, og selv skrev han ud fra sin erfaring som kunstner, skønt han ikke opfattede sine teoretiske tanker som programmatiske for sit kunstneriske virke. "En filosofisk succes ville for mig være det mest pinlige og latterlige, jeg kunne opnå. Det ville være som at give en mand, der elsker en kvinde, verdens flotteste voksmannequin med rigtigt hår", skrev han (Naturens orden, 1962, s. 7).
Både formelt og indholdsmæssigt indeholder Jorns teoretiske værker dog adskillige udfordringer for filosofien. I foredraget forsøges det at give en karakteristik af Jorns teoretiske system. Er der tale om en filosofi? Et system? Hvis ja, hvordan skal den placeres i forhold til andre filosofier? Hvis nej, hvordan placerer den sig i forhold til filosofien - og omvendt? Hvordan kan man karakterisere Jorns 'triolektiske metode', som synes at være et samlende element i en væsentlig del af hans teoretiske værk? Er der tale om ren metodologi, om en indholdsmæssig metafysik - eller om noget tredje?