Transkvinden som model og medskaber. Om modstand og tilblivelse hos den rygvendte Lili Elbe

Lili Elbe figurerer i dag som den første transkvinde, der fik foretaget kønsmodificerende indgreb, og dermed som en “moderfigur” for transpersoner og-bevægelser verden over. Lilis historie blev udgivet efter hendes død i en omdiskuteret (selv)biografi 'Fra Mand til Kvinde - Lili Elbes bekendelser' (1933). Selvom det er uvist, i hvor høj grad Lili selv har skrevet denne (selv)biografi, bruges den dog flittigt som en hovedkilde til at finde sandheden om Lilis historie og transformationer. Men hvad sker der, hvis vi betragter Lilis historie gennem hendes kone, maleren Gerda Wegeners malerier? Hvad kan disse malerier fortælle os om Gerda og Lilis forhold, ikke mindst set fra et nutidigt perspektiv med nyere kønsteorier in mente?
Denne artikel ser nærmere på disse spørgsmål med afsæt i to rygvendte portrætter af Lili, malet i starten af 1920erne. Man kunne i forlængelse heraf argumentere for, at det er tid til at tage malerierne alvorlige som mulige kilder til en forståelse af Lili – og af forholdet mellem Gerda og Lili. Fremfor at vende tilbage til 'Fra Mand til Kvinde' som sandhedsvidnet – som om skriftsproget automatisk er sandt eller transparent – bør vi prøve at vende os mod billederne, som vi ved, at det udelukkende er Gerda (og Lili), der står bag.