Abstract
I kommunerne synes der at være en udbredt forståelse af, at samarbejdet mellem professionelle og forældre skal være baseret på tillid, gensidig respekt og åbenhed. Pædagoger lægger stor vægt på konsensus og på at skabe uformelle, magtneutrale og venskabelige relationer til forældrene (Høyrup, 2018). Paradoksalt nok er pædagoger samtidig de senere år blevet pålagt flere regler for, hvordan de skal samarbejde med forældrene og om hvad. Udgangspunktet for samarbejdet mellem forældrene og pædagogisk personale kan dermed i højere grad risikere at skulle bygges på mistillid frem for tillid. På baggrund af analyser af empiriske eksempler fra et samarbejde mellem pædagogisk personale og en mor til et barn, der er bekymring for, viser jeg hvordan netop tillid mellem parterne bliver afgørende for, at de hver især kan varetage omsorgsopgaver.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Dansk Pædagogisk Tidsskrift |
Volume | 2021 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 72-86 |
Number of pages | 15 |
ISSN | 0904-2393 |
Publication status | Published - 17 Feb 2021 |