Teknologiske retninger i bæredygtigt byggeri

Jesper Holm, Runa Cecilie Lund Sørensen

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Byggesektoren er i en brydningstid og en nytænkningstid. Gamle dyder som, at endnu mere isolering altid er det bedste bud på fremtidens byggestil, er under udfordring. Det betyder, at ganske mange nye principper og byggemetoder har set og ser dagens lys for øjeblikket. Og det betyder også, at nye metoder og ideer næsten ikke når at komme rigtigt i brug før nogle af principperne for bygningerne igen har skiftet fokus.
Vi har set en række hovedspor i den teknologiske udvikling i byggeriet rettet mod bæredygtighed, energi og klima: 1.øko-selvbyggerne, 2.typehusene og 3.udviklingsprojekter under forskellige konceptnavne, 4. passivhuse, 5. bolig+.
Der er derfor ikke udkrystalliseret helt entydige spor for en bæredygtig eller klimarigtig konstruktion til brug for lovgivere, rådgivere og boligejere, som vil beslutte, hvilke krav der skal stilles til en ny bygning eller en gennemrenoveret bygning. Bygningsreglementet har derimod over en årrække i tråd med EU direktiver inddraget stigende krav til bygningers energiperformance som sætter sig igennem nybyggeriet i Danmark (se kapitel 3, 10 og 11). I dag presser flere aktører på for at skærpe energikravene og fremme energirigtigt byggeri.
Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige udviklingsspor? Hvordan bidrager disse til at fremme bæredygtigt byggeri? Hvad sker der inden for reguleringen af byggeriet? Hvordan sker forhandlingsspillet om nye energikrav og certificeringer? Hvad bliver fremtidens tendenser og regulering?
Vi har bedt Søren Dyck-Madsen om at reflektere over disse tendenser i udviklingen og give sine bud på hvad der kan forventes fremover. Hans udsagn står for egen regning og bygger på hans mangeårige deltagelse i udvikling, forhandlinger og formidling omkring bæredygtigt byggeri gennem sine aktiviteter i Det Økologiske Råd. Artiklen er således bygget på et kortere skriftligt oplæg og et dybdegående interview.
Original languageDanish
Title of host publicationBæredygtig omstilling af bolig og byggeri
Number of pages31
Place of PublicationFrederiksberg C
PublisherFrydenlund Academic
Publication date2014
Edition1
Pages107-138
Chapter4
ISBN (Print)978-87-7118-313-9
Publication statusPublished - 2014

Keywords

  • Bæredygtigt byggeris teknologispor

Cite this