T-glottalling between stigma and prestige: a sociolinguistic study of Modern RP

Ph.d. thesis as approved

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

Abstract

T-glottalisering mellem stigma og prestige:
En sociolingvistisk undersøgelse af modern Received Pronunciation (RP)

I denne afhandling beskrives resultaterne af en kvantitativ sociolingvistisk undersøgelse af udtalen af ordfinalt /t/ i moderne engelsk rigsmål (RP). Datamaterialet består af samtaler med 24 unge Cambridge-studerende med en public school baggrund. Ordfinalt /t/ kan realiseres på forskellige måder i moderne RP, men hovedmålet med denne afhandling var at undersøge hvor udbredt  (glottal erstatning) er i denne kontekst og hvor meget prestige der er forbundet med denne variant.
I kapitel 1 introduceres forskningshypotesen og afhandlingens opbygning skitseres. Kapitel 2 giver et overblik over såvel tidligere litteratur omhandlende glottalisering i RP,
som den seneste udvikling i studiet af området. Der præsenteres en kort diskussion af de formo- dede fonologiske mekanismer bag dette udtaleskift og de sociolingvistiske årsager til dets for- øgede udbredelse.
I kapitel 3 fokuseres der på problemerne i forbindelse med afgrænsningen af RP ud fra både sociologiske og lingvistiske kriterier. Der gøres summarisk rede for det fonologiske system, RP’s prestige i det britiske samfund, og dets rolle i undervisningen af engelsk som fremmed- sprog. Endvidere diskuteres begrebet non-localisability (dvs. manglen på identificerbare regio- nale udtaletræk) og sammensætningen af den sociale gruppe med hvilken moderne RP normalt forbindes. Kapitlet afrundes med en argumentation for, at det er muligt at anvende sociologiske og fonologiske kriterier til at definere et talesprogskorpus, som – når det analyseres kvantitativt – kan give konkrete data, der kan bruges til at fastslå den aktuelle sociolingvistiske status for nye udtaleformer.
Kapitel 4 trækker sociolingvistisk teori ind i diskussionen, eftersom den teoretiske styrke af sociolingvistisk arbejde beror på identifikationen og undersøgelsen af sprogets indbyggede variation. Der argumenteres for, at sociolingvistisk metodik muliggør undersøgelsen af nye ud- taleformer på en måde, som ikke er mulig med den strukturelle lingvistiks metoder.
I kapitel 5 beskrives metodikken i afhandlingens kvantitative arbejde, som bygger på de principper Labov og hans efterfølgere har udviklet. Indsamlingen af afhandlingens korpus af data beskrives, ligesom analysemetoderne præsenteres. To former af talesproget, som repræsenterer

to forskellige grader af formalitet, blev eliciteret: Interviewform, via uformel samtale styret af spørgsmål, og Oplæsningsform, via formel oplæsning af en tekst. I dette kapitel præsenteres også en diskriminationstest hvor de interviewede blev bedt om at foretage en subjektiv vurdering af korrektheden af t-glottalisering i forskellige lingvistiske kontekster.
I kapitel 6 vises resultaterne af en række statistiske analyser af de kvantitative data (med ANOVA-testen). Analyserne sammenligner t-glottalisering i de to talesprogsformer med henblik på fem fonetiske kontekster og adskillige sociale opdelinger. Resultaterne præsenteres i graf- og tabelform.
I kapitel 7 præsenteres afhandlingens konklusioner. Fire hovedobservationer diskuteres:
• den geografiske spredning ud fra London af ordfinal t-glottalisering;
• den efterfølgende fonetiske konteksts betydning for såvel produktion som reception af t-glottalisering (både brugen og accepten af    er betinget af om /t/ efter- følges af en konsonant, vokal eller pause);
• den udprægede ensartethed i brugen af t-glottalisering uanset privatskolernes relative prestige;
• fraværet af kønsforskelle i brugen af t-glottalisering.
Ud fra disse iagttagelser argumenteres der for, at der i den undersøgte generation af RP- talere foregår et – endnu uafsluttet – skift i holdningen til ordfinal t-glottalisering: fra stigmatise- ring til generel accept – eller ligefrem prestige.

Original languageEnglish
Place of PublicationCopenhagen, Denmark: Copenhagen Business School
Number of pages180
Publication statusE-pub ahead of print - 1 Aug 2000

Note re. dissertation

This is the submitted version of my unpublished PhD thesis as accepted and examined in June 2000.

Cite this

@phdthesis{01d03e3ba9a8458e90f41367cb1377e5,
title = "T-glottalling between stigma and prestige: a sociolinguistic study of Modern RP: Ph.d. thesis as approved",
abstract = "T-glottalisering mellem stigma og prestige:En sociolingvistisk unders{\o}gelse af modern Received Pronunciation (RP)I denne afhandling beskrives resultaterne af en kvantitativ sociolingvistisk unders{\o}gelse af udtalen af ordfinalt /t/ i moderne engelsk rigsm{\aa}l (RP). Datamaterialet best{\aa}r af samtaler med 24 unge Cambridge-studerende med en public school baggrund. Ordfinalt /t/ kan realiseres p{\aa} forskellige m{\aa}der i moderne RP, men hovedm{\aa}let med denne afhandling var at unders{\o}ge hvor udbredt  (glottal erstatning) er i denne kontekst og hvor meget prestige der er forbundet med denne variant.I kapitel 1 introduceres forskningshypotesen og afhandlingens opbygning skitseres. Kapitel 2 giver et overblik over s{\aa}vel tidligere litteratur omhandlende glottalisering i RP,som den seneste udvikling i studiet af omr{\aa}det. Der pr{\ae}senteres en kort diskussion af de formo- dede fonologiske mekanismer bag dette udtaleskift og de sociolingvistiske {\aa}rsager til dets for- {\o}gede udbredelse.I kapitel 3 fokuseres der p{\aa} problemerne i forbindelse med afgr{\ae}nsningen af RP ud fra b{\aa}de sociologiske og lingvistiske kriterier. Der g{\o}res summarisk rede for det fonologiske system, RP’s prestige i det britiske samfund, og dets rolle i undervisningen af engelsk som fremmed- sprog. Endvidere diskuteres begrebet non-localisability (dvs. manglen p{\aa} identificerbare regio- nale udtaletr{\ae}k) og sammens{\ae}tningen af den sociale gruppe med hvilken moderne RP normalt forbindes. Kapitlet afrundes med en argumentation for, at det er muligt at anvende sociologiske og fonologiske kriterier til at definere et talesprogskorpus, som – n{\aa}r det analyseres kvantitativt – kan give konkrete data, der kan bruges til at fastsl{\aa} den aktuelle sociolingvistiske status for nye udtaleformer.Kapitel 4 tr{\ae}kker sociolingvistisk teori ind i diskussionen, eftersom den teoretiske styrke af sociolingvistisk arbejde beror p{\aa} identifikationen og unders{\o}gelsen af sprogets indbyggede variation. Der argumenteres for, at sociolingvistisk metodik muligg{\o}r unders{\o}gelsen af nye ud- taleformer p{\aa} en m{\aa}de, som ikke er mulig med den strukturelle lingvistiks metoder.I kapitel 5 beskrives metodikken i afhandlingens kvantitative arbejde, som bygger p{\aa} de principper Labov og hans efterf{\o}lgere har udviklet. Indsamlingen af afhandlingens korpus af data beskrives, ligesom analysemetoderne pr{\ae}senteres. To former af talesproget, som repr{\ae}senterer to forskellige grader af formalitet, blev eliciteret: Interviewform, via uformel samtale styret af sp{\o}rgsm{\aa}l, og Opl{\ae}sningsform, via formel opl{\ae}sning af en tekst. I dette kapitel pr{\ae}senteres ogs{\aa} en diskriminationstest hvor de interviewede blev bedt om at foretage en subjektiv vurdering af korrektheden af t-glottalisering i forskellige lingvistiske kontekster.I kapitel 6 vises resultaterne af en r{\ae}kke statistiske analyser af de kvantitative data (med ANOVA-testen). Analyserne sammenligner t-glottalisering i de to talesprogsformer med henblik p{\aa} fem fonetiske kontekster og adskillige sociale opdelinger. Resultaterne pr{\ae}senteres i graf- og tabelform.I kapitel 7 pr{\ae}senteres afhandlingens konklusioner. Fire hovedobservationer diskuteres:• den geografiske spredning ud fra London af ordfinal t-glottalisering;• den efterf{\o}lgende fonetiske konteksts betydning for s{\aa}vel produktion som reception af t-glottalisering (b{\aa}de brugen og accepten af    er betinget af om /t/ efter- f{\o}lges af en konsonant, vokal eller pause);• den udpr{\ae}gede ensartethed i brugen af t-glottalisering uanset privatskolernes relative prestige;• frav{\ae}ret af k{\o}nsforskelle i brugen af t-glottalisering.Ud fra disse iagttagelser argumenteres der for, at der i den unders{\o}gte generation af RP- talere foreg{\aa}r et – endnu uafsluttet – skift i holdningen til ordfinal t-glottalisering: fra stigmatise- ring til generel accept – eller ligefrem prestige.",
author = "Fabricius, {Anne H.}",
year = "2000",
month = "8",
day = "1",
language = "English",

}

T-glottalling between stigma and prestige: a sociolinguistic study of Modern RP : Ph.d. thesis as approved. / Fabricius, Anne H.

Copenhagen, Denmark: Copenhagen Business School, 2000. 180 p.

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

TY - BOOK

T1 - T-glottalling between stigma and prestige: a sociolinguistic study of Modern RP

T2 - Ph.d. thesis as approved

AU - Fabricius, Anne H.

PY - 2000/8/1

Y1 - 2000/8/1

N2 - T-glottalisering mellem stigma og prestige:En sociolingvistisk undersøgelse af modern Received Pronunciation (RP)I denne afhandling beskrives resultaterne af en kvantitativ sociolingvistisk undersøgelse af udtalen af ordfinalt /t/ i moderne engelsk rigsmål (RP). Datamaterialet består af samtaler med 24 unge Cambridge-studerende med en public school baggrund. Ordfinalt /t/ kan realiseres på forskellige måder i moderne RP, men hovedmålet med denne afhandling var at undersøge hvor udbredt  (glottal erstatning) er i denne kontekst og hvor meget prestige der er forbundet med denne variant.I kapitel 1 introduceres forskningshypotesen og afhandlingens opbygning skitseres. Kapitel 2 giver et overblik over såvel tidligere litteratur omhandlende glottalisering i RP,som den seneste udvikling i studiet af området. Der præsenteres en kort diskussion af de formo- dede fonologiske mekanismer bag dette udtaleskift og de sociolingvistiske årsager til dets for- øgede udbredelse.I kapitel 3 fokuseres der på problemerne i forbindelse med afgrænsningen af RP ud fra både sociologiske og lingvistiske kriterier. Der gøres summarisk rede for det fonologiske system, RP’s prestige i det britiske samfund, og dets rolle i undervisningen af engelsk som fremmed- sprog. Endvidere diskuteres begrebet non-localisability (dvs. manglen på identificerbare regio- nale udtaletræk) og sammensætningen af den sociale gruppe med hvilken moderne RP normalt forbindes. Kapitlet afrundes med en argumentation for, at det er muligt at anvende sociologiske og fonologiske kriterier til at definere et talesprogskorpus, som – når det analyseres kvantitativt – kan give konkrete data, der kan bruges til at fastslå den aktuelle sociolingvistiske status for nye udtaleformer.Kapitel 4 trækker sociolingvistisk teori ind i diskussionen, eftersom den teoretiske styrke af sociolingvistisk arbejde beror på identifikationen og undersøgelsen af sprogets indbyggede variation. Der argumenteres for, at sociolingvistisk metodik muliggør undersøgelsen af nye ud- taleformer på en måde, som ikke er mulig med den strukturelle lingvistiks metoder.I kapitel 5 beskrives metodikken i afhandlingens kvantitative arbejde, som bygger på de principper Labov og hans efterfølgere har udviklet. Indsamlingen af afhandlingens korpus af data beskrives, ligesom analysemetoderne præsenteres. To former af talesproget, som repræsenterer to forskellige grader af formalitet, blev eliciteret: Interviewform, via uformel samtale styret af spørgsmål, og Oplæsningsform, via formel oplæsning af en tekst. I dette kapitel præsenteres også en diskriminationstest hvor de interviewede blev bedt om at foretage en subjektiv vurdering af korrektheden af t-glottalisering i forskellige lingvistiske kontekster.I kapitel 6 vises resultaterne af en række statistiske analyser af de kvantitative data (med ANOVA-testen). Analyserne sammenligner t-glottalisering i de to talesprogsformer med henblik på fem fonetiske kontekster og adskillige sociale opdelinger. Resultaterne præsenteres i graf- og tabelform.I kapitel 7 præsenteres afhandlingens konklusioner. Fire hovedobservationer diskuteres:• den geografiske spredning ud fra London af ordfinal t-glottalisering;• den efterfølgende fonetiske konteksts betydning for såvel produktion som reception af t-glottalisering (både brugen og accepten af    er betinget af om /t/ efter- følges af en konsonant, vokal eller pause);• den udprægede ensartethed i brugen af t-glottalisering uanset privatskolernes relative prestige;• fraværet af kønsforskelle i brugen af t-glottalisering.Ud fra disse iagttagelser argumenteres der for, at der i den undersøgte generation af RP- talere foregår et – endnu uafsluttet – skift i holdningen til ordfinal t-glottalisering: fra stigmatise- ring til generel accept – eller ligefrem prestige.

AB - T-glottalisering mellem stigma og prestige:En sociolingvistisk undersøgelse af modern Received Pronunciation (RP)I denne afhandling beskrives resultaterne af en kvantitativ sociolingvistisk undersøgelse af udtalen af ordfinalt /t/ i moderne engelsk rigsmål (RP). Datamaterialet består af samtaler med 24 unge Cambridge-studerende med en public school baggrund. Ordfinalt /t/ kan realiseres på forskellige måder i moderne RP, men hovedmålet med denne afhandling var at undersøge hvor udbredt  (glottal erstatning) er i denne kontekst og hvor meget prestige der er forbundet med denne variant.I kapitel 1 introduceres forskningshypotesen og afhandlingens opbygning skitseres. Kapitel 2 giver et overblik over såvel tidligere litteratur omhandlende glottalisering i RP,som den seneste udvikling i studiet af området. Der præsenteres en kort diskussion af de formo- dede fonologiske mekanismer bag dette udtaleskift og de sociolingvistiske årsager til dets for- øgede udbredelse.I kapitel 3 fokuseres der på problemerne i forbindelse med afgrænsningen af RP ud fra både sociologiske og lingvistiske kriterier. Der gøres summarisk rede for det fonologiske system, RP’s prestige i det britiske samfund, og dets rolle i undervisningen af engelsk som fremmed- sprog. Endvidere diskuteres begrebet non-localisability (dvs. manglen på identificerbare regio- nale udtaletræk) og sammensætningen af den sociale gruppe med hvilken moderne RP normalt forbindes. Kapitlet afrundes med en argumentation for, at det er muligt at anvende sociologiske og fonologiske kriterier til at definere et talesprogskorpus, som – når det analyseres kvantitativt – kan give konkrete data, der kan bruges til at fastslå den aktuelle sociolingvistiske status for nye udtaleformer.Kapitel 4 trækker sociolingvistisk teori ind i diskussionen, eftersom den teoretiske styrke af sociolingvistisk arbejde beror på identifikationen og undersøgelsen af sprogets indbyggede variation. Der argumenteres for, at sociolingvistisk metodik muliggør undersøgelsen af nye ud- taleformer på en måde, som ikke er mulig med den strukturelle lingvistiks metoder.I kapitel 5 beskrives metodikken i afhandlingens kvantitative arbejde, som bygger på de principper Labov og hans efterfølgere har udviklet. Indsamlingen af afhandlingens korpus af data beskrives, ligesom analysemetoderne præsenteres. To former af talesproget, som repræsenterer to forskellige grader af formalitet, blev eliciteret: Interviewform, via uformel samtale styret af spørgsmål, og Oplæsningsform, via formel oplæsning af en tekst. I dette kapitel præsenteres også en diskriminationstest hvor de interviewede blev bedt om at foretage en subjektiv vurdering af korrektheden af t-glottalisering i forskellige lingvistiske kontekster.I kapitel 6 vises resultaterne af en række statistiske analyser af de kvantitative data (med ANOVA-testen). Analyserne sammenligner t-glottalisering i de to talesprogsformer med henblik på fem fonetiske kontekster og adskillige sociale opdelinger. Resultaterne præsenteres i graf- og tabelform.I kapitel 7 præsenteres afhandlingens konklusioner. Fire hovedobservationer diskuteres:• den geografiske spredning ud fra London af ordfinal t-glottalisering;• den efterfølgende fonetiske konteksts betydning for såvel produktion som reception af t-glottalisering (både brugen og accepten af    er betinget af om /t/ efter- følges af en konsonant, vokal eller pause);• den udprægede ensartethed i brugen af t-glottalisering uanset privatskolernes relative prestige;• fraværet af kønsforskelle i brugen af t-glottalisering.Ud fra disse iagttagelser argumenteres der for, at der i den undersøgte generation af RP- talere foregår et – endnu uafsluttet – skift i holdningen til ordfinal t-glottalisering: fra stigmatise- ring til generel accept – eller ligefrem prestige.

M3 - Ph.D. thesis

BT - T-glottalling between stigma and prestige: a sociolinguistic study of Modern RP

CY - Copenhagen, Denmark: Copenhagen Business School

ER -