Social bæredygtighed og social forandring: Stabil og mobil med JUMP

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Fra et antropologisk perspektiv, danner det empiriske eksempel i kapitlet her rammerne om en begrebsmæssig og teoretisk ”grounding”, som hyppigt efterlyses på området: social bæredygtighed og social forandring. Det er ofte antropologiens styrke, at give praktiske eksempler på, hvordan det, man taler om i teorien og i ideologierne, ser ud i de hverdagslige, observerbare såvel situerede menneskeliv som processer over tid. I dette tilfælde er der tale om, hvordan bæredygtighed ser ud i den forstand, at jeg er interesseret i, hvordan den sociale værdi, der skal opretholde og danne udgangspunkt for vores samfunds evne til at bevare muligheden for at tilbyde mennesker livskvalitet, ser ud i den virkelige verden, hvor mennesker agerer og interagerer. I tankeprocessen, at gå fra empiri til teori, bliver teoretiske begreber på baggrund af observationer i verden forankrede såvel som udfordrede. Mit fokus i kapitlet har været, at om end meget af den kritisk-utopiske aktionsforskning, i forhold til social forandring og social bæredygtighed, traditionelt kan observeres som brugbar i praktisk forstand, så ønsker jeg at udfordre metoden i lyset af, hvad der empirisk set foregår i feltet socialt entreprenørskab. Denne sidestilling leder til en ontologisk-teoretisk diskussion af forandrings- og bæredygtighedsambassadørers forhold til statisk og dynamisk ontologi; og samtidig forankrer og nuancerer et læringsperspektiv på social værdiskabelse forbindelsen til den socialt forandrende praksis.
Original languageDanish
Title of host publicationSocial Bæredygtighed : Begreb, felt og kritik
EditorsLuise Li Langergaard, Katia Dupret
Place of PublicationFrederiksberg
PublisherFrydenlund Academic
Publication date2020
Pages159-180
Chapter6
ISBN (Print)9788772162065
Publication statusPublished - 2020

Cite this