Social bæredygtighed i velfærdsstaten og i velfærdsinstitutionelt omsorgsarbejde

Hvordan indgår social bæredygtighed i velfærdsstatens grundlæggende organisering og i forlængelse heraf og i hvilken grad kan det omsorgsarbejde, der udføres i velfærdsinstitutionerne, ses som socialt bæredygtigt? Både velfærdsstaten og det omsorgsarbejde, der udføres i velfærdsinstitutionerne må umiddelbart anses for at være nærmest indbegrebet af social bæredygtighed, hvor stærkeste skuldre bærer de tungeste læs og ingen er overladt til sig selv. Mere konkret sker det i kraft af, at velfærdsstaten ideelt set sikrer en effektiv, progressiv beskatning, som blandt meget andet finansierer en principielt
fri og lige adgang til professionel omsorg for enhver borger, der måtte få brug for det. Imidlertid er der både teoretiske og empiriske indikatorer på, at det måske ikke er helt så entydigt, hvis man kaster et nærmere blik på både velfærdsstatens grundlæggende organisering og på de velfærdsprofessionelle, der udfører omsorg i velfærdsinstitutionelle sammenhænge. Kapitlet tilbyder derfor en analyse af, på hvilke måder og i hvilken grad der er tale om social bæredygtighed i velfærdsstaten og det omsorgsarbejde, den er rammen om.