Selvvalgt arbejdsløs: om unge kreative på det prekære arbejdsmarked

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Unge kreative mennesker bruger det danske dagpengesystem på en anden måde, end det er tiltænkt. De bruger det til at forfølge deres drømme om at etablere sig indenfor områder såsom eksempelvis kunst, kultur og kommunikation. Som Michael, én af interviewdeltagerne, siger: ”Jeg betragter dagpenge som iværksætterstøtte”. Praksissen er ulovlig, og Michael ved det godt: ”Jeg gør jo ikke, hvad jeg skal”. På baggrund af interviews med 39 unge arbejdsløse undersøger jeg, hvordan nogle unge dagpengemodtagere forstår og forvalter sig selv som ”selvvalgt arbejdsløse”, dvs. de vælger at gå på dagpenge fremfor at fi nde et klassisk lønmodtagerjob1. Inspireret af governmentality studier og begreberne magt- og selvteknologier udforsker jeg, hvordan de unge arbejdsløse ledes (magtteknologier), samt hvordan de leder sig selv (selvteknologier) som selvvalgt arbejdsløse. Artiklen beskriver, hvordan de unge ’finder sprækker’ i beskæftigelsessystemet. Selvvalgt arbejdsløshed kan betragtes som en subversiv praksis, der udfordrer betydningen af, hvad det vil sige at være arbejdsløs og samtidig udfordres den hegemoniske betydning af arbejde som lønnet arbejde. Dagpengesystemet er indrettet efter arbejde forstået som lønnet arbejde (”labour”), hvorimod de unge forstår arbejde i betydningen meningsfuld virksomhed (”work”).
Original languageDanish
JournalTidsskrift for Arbejdsliv
Volume21
Issue number4
Pages (from-to)32-59
ISSN1399-1442
Publication statusPublished - Jan 2020

Cite this