Abstract
Artiklen analyserer og diskuterer institutionsliv i foråret 2020, da daginstitutionerne gradvist lukkede op efter at have været coronalukket. Der
skete ændringer i rutiner og hverdag, der i sin flertydighed viser noget
om institutioner og det institutionelle børneliv: På den ene side hvordan
børn og voksne forbløffende hurtigt internaliserede nye og mere restriktive
normer for dagligdagen fx begrænsning af hvor man må være og hvem man
må være sammen med. På den anden side var de mere rigide og faste rammer
forbundet med bedre de-facto-normeringer, mere fri leg og tættere interaktion
med og nærhed til børnene fra de professionelle voksne. De angivne
forandringer må begribes i en dobbelthed: restriktioner og åbninger på en
og samme gang.
skete ændringer i rutiner og hverdag, der i sin flertydighed viser noget
om institutioner og det institutionelle børneliv: På den ene side hvordan
børn og voksne forbløffende hurtigt internaliserede nye og mere restriktive
normer for dagligdagen fx begrænsning af hvor man må være og hvem man
må være sammen med. På den anden side var de mere rigide og faste rammer
forbundet med bedre de-facto-normeringer, mere fri leg og tættere interaktion
med og nærhed til børnene fra de professionelle voksne. De angivne
forandringer må begribes i en dobbelthed: restriktioner og åbninger på en
og samme gang.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Dansk Pædagogisk Tidsskrift |
| Volume | 2021 |
| Issue number | 2 |
| Pages (from-to) | 67-78 |
| Number of pages | 12 |
| ISSN | 0904-2393 |
| Publication status | Published - 2021 |