Refleksiv sociologi og participatorisk forskning - et umage par?

I dette paper diskuteres perspektiver og problemer ved at kombinere en Bourdieu-inspireret og en participatorisk tilgang. Diskussionen udfoldes gennem metode- og analysestrategiske overvejelser i et konkret forskningsprojekt om tillid i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Projektet indskriver sig i den nye barndomsforskning, der anskuer og forholder sig kritisk til barndom og generations som en del af den sociale orden (generationsordenen), hvorfor der - som modspil til generationsordenens magt- og videnhierarki lægges vægt på at producere forskning med børn og unge, frem for om børn og unge. I paperet argumenteres der indledningsvist for, at den nye barndomsforsknings kritiske pointer og kritikker kan indskrives i og udfoldes gennem en feltnanalytisk optik. Dernæst tematisers det, hvordan den refleksive sociologiske tilgang og den parcipatoriske tilgang gensidigt udfordrer hinanden, idet de så at sige på nogle punkter kan betragtes som hinandens modpoler. Endelig forslås det, at de ikke bare er modpoler i negativ forstand - men at dialektikken mellem dem indeholder særlige kritiske potentialer, som overskrider hvad de hver især har at byde ind med.