Pandemisk influenza: en krise der blev besvaret med risici

Nina Blom Andersen, Pernille Almlund

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Abstract

Influenzaepidemien i 2009 gav mulighed for at studere en lang række problemstillinger omkring risiko- og krisekommunikation. Pandemien blev håndteret forskelligt verden over, og studiet her fokuserer på de danske myndigheders håndtering af kommunikationen under den ni måneders lange indsats.

De danske myndigheder kommunikerede åbent og løbende om influenza-krisen og dens trusler. Indsatsen blev anerkendt fra alle sider og førte på intet tidspunkt til alvorlig og længerevarende kritik af myndighederne. Der var tale om en tilfredsstillende krisehåndtering, hvad angår den del, der fokuserede på faren ved virus.

En del af krisehåndteringen var imidlertid at tilbyde risikogrupper og nøglepersoner den nyudviklede vaccine, der var karakteriseret ved stor usikkerhed om virkninger og bivirkninger. Usikkerheden om bivirkninger fik mange til at betragte vaccinen som risikofyldt og myndighedernes kommunikation om denne tog en drejning i forhold til selve influenza-krisen. Myndighedernes kommunikation blev mere uklar, forvirringen voksede i befolkningen, og der blev rejst kritik i offentligheden.

Forløbet rejser spørgsmålene om, den samlede håndtering af kommunikationsindsatsen kunne have været mere hensigtsmæssig, hvis man havde inddraget overvejelser om både krise-kommunikation og risiko-kommunikation frem for kun krise-kommunikation?
Original languageDanish
Publication date2012
Number of pages1
Publication statusPublished - 2012
EventÅre Risk Event: Att kommunicera det (o)tänkbara - hur formar vi framtidens riskkommunikation? - Holiday Club, Åre, El Salvador
Duration: 13 Mar 201215 Mar 2012
http://www.miun.se/areriskevent

Conference

ConferenceÅre Risk Event
LocationHoliday Club
CountryEl Salvador
CityÅre
Period13/03/201215/03/2012
Internet address
  • Åre Risk Event

    Pernille Almlund (Speaker)

    13 Mar 201215 Mar 2012

    Activity: Participating in or organising an eventOrganisation and participation in conference

Cite this