Omsorgsfulde drenge og urolige piger: Køn og mangfoldighed i skolen

Ofte bliver køn og kønsforskelle diskuteret på en måde, der trækker på den gamle diskussion af, om arv eller miljø er mest determinerende for menneskers udvikling, og for de store forskelle, som kan konstateres mellem mennesker inden for snart sagt alle livets forhold. Da menneskers køn i rigtig mange sammenhænge ses som betydningsfuldt, er opfattelsen af, hvad køn er, og hvordan kønsforskelle derfor kan forklares og forstås, til stadighed aktuel. I det af læreruddannelsens kompetenceområder, som omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen, er køn således skrevet eksplicit frem som vidensmål. Lærerstuderende skal således have viden om ”elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation”. Samtidigt skal dette kompetencemål sikre de studerende viden om ”inklusion og individualiserings- og so-cialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.” I den forbindelse er køn centralt, idet køn netop er en uadskillelig del af de inklusions-, individualiserings- og socialiseringsprocesser, der udfolder sig i skolen hver eneste dag og time. Det betyder, at lærere også er en del heraf. Kompetencemålene sigter derfor blandt andet mod, at kommende lærere bliver i satand til at ”observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling”. For at kvalificere lærere til at kunne alt det, er det afgørende at hver enkelt lærer udvikler en forfinet viden og indsigt i, hvad køn og kønnede identitetsprocesser er, og hvorledes de udfolder sig i skolen. Dette kapitel præsenterer en socialpsykologisk forståelsesramme for køn og kønsforskelle og viser gennem ny forskning, hvordan køn er relevant i skolen i dag, og hvordan kønsforskelle skabes i folkeskolen. Forskningen peger på, at lærere ofte har enkle og entydige opfattelser af, hvad køn betyder – men at eleverne gør en masse, der ofte ikke passer til lærernes forestillinger om køn.