Abstract

Artiklen diskuterer konturerne af nye reproduktionsstrategier i de danske øvre middelklasser. I deres klassiske arbejder identificerer Bourdieu og Passeron to forskellige strategier for den franske middelklasse i forhold til at reproducere familiens resurser igennem uddannelsessystemet: En strategi, der instrumentelt og bevidst udnytter uddannelsessystemets formelle meritokratiske muligheder og en strategi der gennem fornemmelse for spillet ubevidst retter sin uddannelsesstrategi derhen, hvor det største afkast er. Dette sammenstilles med et dansk forskningsprojekt (Akselvoll 2016) om forældresamarbejde i folkeskolen. Her identificeres en række forældretyper – og disse kædes analytisk sammen med de forskellige habituelle strategier. Afslutningsvis diskuteres disse strategier i lyset af den tiltagende instrumentalisering og målstyring (’PISA-regimet’) i skolepolitikken.
Original languageDanish
JournalDansk Pædagogisk Tidsskrift
Volume2020
Issue number4
ISSN0904-2393
Publication statusPublished - 9 Dec 2020

Cite this