Når tingene føler og mennesket neutraliseres: Sexappeal, tingsfetichisme og neutral nydelsestænkning i Mario Perniolas tænkning

‘Det uorganiskes sexappeal’ er en betegnelse, Mario Perniola henter fra Walter Benjamins Passageværk fra 1930erne, der handler om storbyen Paris’ materielle kultur i overgangen til det 20. århundrede. Benjamin så et af storbykulturens karakteristika i det materielles indtog i den menneskelige verden og iagttog en ophævelse af forskellen mellem det organiske, menneskelige og det uorganiske, materielle. For Walter Benjamin er tingsfetichismen i den moderne storby et resultat af den kapitalistiske markedsøkonomi, og hans tings- og materialismebegreb rakte således tilbage til en marxistisk inspireret materialisme. Når Perniola derimod tager fat i begrebet om tingenes sexappeal, er det dog mere ophævningen af skellet mellem organisk og uorganisk, krop og ånd, end det er den kapitalistiske varefetich, han fokuserer på.