Abstract
Studiefremdriftsreformen kan ses som en slags omvendt motorvejslogik, hvor de studerende belønnes for at køre (for) stærkt. Samtidig er den anvendte kilometerenhed, det såkaldte ECTS-system (European Credit Transfer System), en rent kvantitativ logik. Den måler med andre ord ikke det faglige niveau eller sværhedsgrad, men den tid, de studerende (teoretisk set) forventes at bruge på et forløb. Kravet om en minimumakkumulation af 60 ECTS-point årligt betyder således, at studerende på tværs af fag vil skulle bevæge sig igennem uddannelsessystemet i samme tempo og takt. Tid bliver hermed en faktor, der kan transformere forståelsen for, hvad det at studere i grunden handler om.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Information |
Pages (from-to) | 16-17 |
Number of pages | 2 |
ISSN | 1602-2572 |
Publication status | Published - 7 Apr 2014 |
Externally published | Yes |