Når involvering af unge skaber dissonans: Metodologiske potentialer

Artiklen undersøger, hvordan dissonans i involverende ungdomsforskning kan udfordre forskningspraksisser, men også åbne for nye erkendelsesmuligheder, såfremt dissonansen udforskes åbent og nysgerrigt. Udgangspunktet er et voksendefineret forskningsprojekt om unges engagement i klimadagsordenen. Da denne dagsorden ikke vakte megen resonans blandt de unge i projektet, og forskningsinteressen netop lå i de unges perspektiver, skabte det dissonans i alle aspekter af forskningsprocessen. I alt har 25 unge i alderen 13-16 år fordelt på 5 forskellige skoler rundt om i Danmark deltaget i projektet. De konkrete metoder er deltagerobservationer, interviews og ungegenererede fotografier – alle karakteriseret af involverende metodologiske principper. Med afsæt i feministiske og poststrukturalistiske begreber om magt, rod og overskridende vidensproduktion undersøger artiklen den konkrete betydning af ikke blot at tolerere dissonans, men at udforske den aktivt og nysgerrigt i forskningen. Ved at tage de unges perspektiver alvorligt og lade dissonans fungere som en kilde til nysgerrighed åbnes for nye måder, hvorpå man kan forstå komplekse hverdagspraksisser og de diskursive (u)mulighedsrum, der former unges liv. Ved eksempelvis at følge de unge og lytte til det, der umiddelbart kan synes irrelevant, peges der på nye indsigter i, hvordan de unge oplever deres omverden og deres position i den.