Når den pædagogiske faglighed undermineres af psykologien

Kapitlet søger at give nogle bud på hvad der sker med den pædagogiske faglighed i mødet med det tværfaglige samarbejde i vuggestuen.
Det tværfaglige samarbejde træder her frem som et samarbejde knyttet til forebyggelse af eksklusion af børn med vanskeligheder og som et samarbejde der fordrer viden om det særlige.
I ønsket om ’tidlig indsats’ og forebyggelse af negativ social arv rettes en forventning til pædagogerne om at være dem der støtter børns fællesskabsdannelser og samtidig overvåger og udpeger det potentielt bekymringsvækkende børneliv. Med afsæt i denne pædagogiske opgave efterspørges en abstrakt udviklingspsykologisk viden som psykologer forventes at bidrage med.
Psykologviden anskues i det tværfaglige samarbejde som oplysende om ’normalitet’ i børnelivet og denne viden bliver særlig betydningsfuld i forhold til at forstå børnelivet som henholdsvis alment eller særligt. Den pædagogiske faglighed efterlades hermed som en faglighed der ikke informerer fyldestgørende om børns potentielle udsathed.
Det empiriske grundlag for artiklen er hentet fra et igangværende ph.d. projekt der undersøger hvordan børns deltagelse i vuggestuen muliggøres hvor inklusionsbestræbelser udgør et vilkår for det pædagogiske arbejde.