Motivation i klasseledelse, relationer og didaktik: Atmosfære og relationer i skolen - grundlagt på fænomenologi

Artiklen sætter fokus på de grundlæggende betydninger relationer mellem mennesker har, og stiller spørgsmålet, hvilken betydning har relationer for atmosfæren i skolen.
Det teoretiske udgangspunkt udgøres af den fænomenologiske filosofi of tradition, som opprioriterer det enkelte menneskes betydning men altid i samspil med andre mennesker. Dette fænomenologiske udgangspunkt udvikles over refleksioner over venskabets betydning for det pædagogiske, og der spørges til hvorledes det at skabe venskaber kan være medvirkende til at fremme den pædagogiske praksis og relationerne mellem eleverne indbyrdes og også mellem lærerne og eleverne.
Dette betyder ikke, at alle skal være venner, men det betyder, at nogle af de grundlæggende forhold i det at skabe venskaber, også kan være medvirkende til at det pædagogiske får et anderledes løft, som bygger på nogle andre værdier, end mange af de værdier og normer, som i dag søges fremmet i skolen. Refleksionerne over venskab og skabelse af venskab opprioriterer udviklinger af det gode liv i skolen, således som forfatteren til artiklen opfatter dette, og dermed også diskussioner af hvilke områder af moral og etik dette kan være medvirkende til at fremme.