Migration, transnationalisme, familieliv og køn: workshop med tre papers

Migration, transnationalisme, familieliv og køn: Worskhop abstract
Øget globalisering betyder at mennesker bevæger sig mere på tværs af nationale grænser og (gen) etablerer sig i nye kontekster, hvor deres kønspositioner bliver udfordret. Transnationalisme indebærer dog at de oprindelige kønnede positioner bevares, ændres og evt. påvirker familierelationer. Familieliv bliver mere forskelligartet især påvirket af et fald i fertiliteten, en aldrende befolkning, og allestedsnærværelse sociale medier, teknologi. Familien er fortsat et af hovedområderne for livsinvesteringer for den enkelte person. Hvilke implikationer har disse processer for familierelationer, især fænomener som forhold mellem generationer, pardannelse, at være forældre – moderskab, faderskab?
Vi inviterer papers som fokuserer på disse udfordringer, ændringer og spørgsmål, gerne med et kritisk vinkel.

Papers Abstract:
1.Sibel Ozgan
Et identitetsstudie af 3 generationer af dansktyrkere, og deres tilhørsforhold

Forskningen i specialet, omhandler de tre første generationer af dansktyrkere, og deres følelser af tilhørsforhold. Studiet er baseret på etnografisk feltarbejde, med semistrukturerede interviews af 12 forskningsdeltagere, hvoraf mænd og kvinder er ligeligt fordelt imellem tre generationer. Interviewene foregik på modersmålet tyrkisk, og dataene herfra er suppleret med deltagende observationer. De teoretiske perspektiver er gjort primært af Maykel Verkuytens og Richard Jenkins’ tilgange til identitet og identifikationsteorier. Igennem disse, uddyber specialet dansktyrkeres oplevelser af egne identiteter, tilknytninger og tilhørsforhold, samt hvordan disse bliver påvirket af samfundet. Undersøgelsens resultater påviser essentielle forskelle mellem generationernes identiteter, transnationale bånd og deres følelser af tilhørsforhold. Første generation af dansktyrkere, identificerer sig tvivlløst som tyrkere, hvor tilhørsforholdet er rettet mod Tyrkiet. Denne tendens gør sig mindre tydelig hos anden generation, der primært identificerer sig med andre europæiske tyrkere. Tredje generations følelser af identitet, tilknytning og tilhørsforhold er derimod hverken entydigt rettet mod Danmark, eller Tyrkiet, fordi de oplever at blive andetgjort i begge samfund. Deltagerne føler, at danskerne forhindrer dansktyrkernes danskhedsfølelse, igennem fordomme og ekskluderinger. De italesætter kønsmæssige forskelle og ligheder iblandt dem, og danskernes håndtering af dansktyrkiske mænd, i forhold til dansktyrkiske kvinder. Mænd bliver på mødt med flere fordomme, hvilket reproducerer en modstand mod danskheden, og forhindrer tilknytningen til Danmark, og lysten til aktiv deltagelse i samfundet. Kvinderne italesætter ensidede forventninger fra etniske danskere om at frigøre sig, hvorfor de oplever det som egentligt frigørende, at omgås med andre minoritetskvinder, der ”forstår dem”, for at undgå dobbeltliv. Alt i alt er der uanset generation, en højere tendens hos dansktyrkerne, til at føle sin identitet tættere på den tyrkiske, grundet den fælles kultur og religion.
 

2.Mustafa K. Topal
Kurdiske Kvinder i kamp – et transnational perspektiv
Et betydelig antal af kurdiske kvinder i Tyrkiet, tilslutter sig nu PKK (Kurdistan Arbejderparti), med henblik på at opnå øget råderum for repræsentation og handlemuligheder, hvor PKK med sine baser og træningslejre i bjergene skaber plads for subversion, der indfatter omvæltninger i kulturen og nye måder at definere køn på. I min præsentation lægger jeg fokus på hvordan transnationalisme og nationalisme som sker samtidig, indenfor et ikkeeksisterende oprindelsesland som er opdelt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, har indflydelse på dannelsen af deres identitet og køn, mens disse kvinder bliver krigere og udføre guerillakrig mod det tyrkiske militær for at frigøre oprindelseslandet Kurdistan. For de kvindekrigere som går fra byer, som bliver kaldt for metropoler, til bjergene, bliver det betragtet som en handling, hvor de går fra Tyrkiet til Kurdistan, selvom de stadig bevæger sig indenfor Tyrkiets nuværende landegrænser. Bjergene som strækker sig over andre nævnte lande skaber også mobilitet hvor kvindekriger bevæger sig uden at blive afhængige af nationale grænser mellem disse lande.
I min præsentation, hvis empiri består af deltagerobservationer, interviews med kvindelige medlemmer af PKK, skriftlige værker udgivet af PKK, påpeges det hvordan kvinder skaber et nyt bånd til bjergene, hvor bjergene og det frigjorte territorium i bjergene, bliver symbol på det oprindelsesland som ønskes etableret, mens metropoler symboliserer lands områder som er under besættelse. Til dette vil jeg anvende et transnationalistisk perspektiv for at undgå metodologisk nationalisme, idet det transnationale perspektiv tilbyder en analytisk struktur, som giver en bedre forståelse af bevægelser, forbindelser og forandringer, der er i konstant bevægelser over nationale grænser. Men jeg vil også påpege at det transnationale perspektiv har udfordringer med at forstå disse strømninger og forbindelser når nationale grænser ikke findes fysisk. Der er nemlig tale om forskelligartet komplekse tilhørsforhold inden for det samme geografiske område. Dette da transnationalisme har meget fokus på fysisk mobilitet, effekter af globalisering og andre socioøkonomisk forhold mellem nationale grænser hvor betydningen af fikset relationer til nonnationale lokaliteter ignoreres.