Migration, transnationalisme, familieliv og køn

workshop med tre papers

Rashmi Singla, Sibel Özcan, Mustafa Kemal Topal, Ambika Varma

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Abstract

Migration, transnationalisme, familieliv og køn: Worskhop abstract
Øget globalisering betyder at mennesker bevæger sig mere på tværs af nationale grænser og (gen) etablerer sig i nye kontekster, hvor deres kønspositioner bliver udfordret. Transnationalisme indebærer dog at de oprindelige kønnede positioner bevares, ændres og evt. påvirker familierelationer. Familieliv bliver mere forskelligartet især påvirket af et fald i fertiliteten, en aldrende befolkning, og allestedsnærværelse sociale medier, teknologi. Familien er fortsat et af hovedområderne for livsinvesteringer for den enkelte person. Hvilke implikationer har disse processer for familierelationer, især fænomener som forhold mellem generationer, pardannelse, at være forældre – moderskab, faderskab?
Vi inviterer papers som fokuserer på disse udfordringer, ændringer og spørgsmål, gerne med et kritisk vinkel.

Papers Abstract:
1.Sibel Ozgan
Et identitetsstudie af 3 generationer af dansktyrkere, og deres tilhørsforhold

Forskningen i specialet, omhandler de tre første generationer af dansktyrkere, og deres følelser af tilhørsforhold. Studiet er baseret på etnografisk feltarbejde, med semistrukturerede interviews af 12 forskningsdeltagere, hvoraf mænd og kvinder er ligeligt fordelt imellem tre generationer. Interviewene foregik på modersmålet tyrkisk, og dataene herfra er suppleret med deltagende observationer. De teoretiske perspektiver er gjort primært af Maykel Verkuytens og Richard Jenkins’ tilgange til identitet og identifikationsteorier. Igennem disse, uddyber specialet dansktyrkeres oplevelser af egne identiteter, tilknytninger og tilhørsforhold, samt hvordan disse bliver påvirket af samfundet. Undersøgelsens resultater påviser essentielle forskelle mellem generationernes identiteter, transnationale bånd og deres følelser af tilhørsforhold. Første generation af dansktyrkere, identificerer sig tvivlløst som tyrkere, hvor tilhørsforholdet er rettet mod Tyrkiet. Denne tendens gør sig mindre tydelig hos anden generation, der primært identificerer sig med andre europæiske tyrkere. Tredje generations følelser af identitet, tilknytning og tilhørsforhold er derimod hverken entydigt rettet mod Danmark, eller Tyrkiet, fordi de oplever at blive andetgjort i begge samfund. Deltagerne føler, at danskerne forhindrer dansktyrkernes danskhedsfølelse, igennem fordomme og ekskluderinger. De italesætter kønsmæssige forskelle og ligheder iblandt dem, og danskernes håndtering af dansktyrkiske mænd, i forhold til dansktyrkiske kvinder. Mænd bliver på mødt med flere fordomme, hvilket reproducerer en modstand mod danskheden, og forhindrer tilknytningen til Danmark, og lysten til aktiv deltagelse i samfundet. Kvinderne italesætter ensidede forventninger fra etniske danskere om at frigøre sig, hvorfor de oplever det som egentligt frigørende, at omgås med andre minoritetskvinder, der ”forstår dem”, for at undgå dobbeltliv. Alt i alt er der uanset generation, en højere tendens hos dansktyrkerne, til at føle sin identitet tættere på den tyrkiske, grundet den fælles kultur og religion.


2.Mustafa K. Topal
Kurdiske Kvinder i kamp – et transnational perspektiv
Et betydelig antal af kurdiske kvinder i Tyrkiet, tilslutter sig nu PKK (Kurdistan Arbejderparti), med henblik på at opnå øget råderum for repræsentation og handlemuligheder, hvor PKK med sine baser og træningslejre i bjergene skaber plads for subversion, der indfatter omvæltninger i kulturen og nye måder at definere køn på. I min præsentation lægger jeg fokus på hvordan transnationalisme og nationalisme som sker samtidig, indenfor et ikkeeksisterende oprindelsesland som er opdelt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, har indflydelse på dannelsen af deres identitet og køn, mens disse kvinder bliver krigere og udføre guerillakrig mod det tyrkiske militær for at frigøre oprindelseslandet Kurdistan. For de kvindekrigere som går fra byer, som bliver kaldt for metropoler, til bjergene, bliver det betragtet som en handling, hvor de går fra Tyrkiet til Kurdistan, selvom de stadig bevæger sig indenfor Tyrkiets nuværende landegrænser. Bjergene som strækker sig over andre nævnte lande skaber også mobilitet hvor kvindekriger bevæger sig uden at blive afhængige af nationale grænser mellem disse lande.
I min præsentation, hvis empiri består af deltagerobservationer, interviews med kvindelige medlemmer af PKK, skriftlige værker udgivet af PKK, påpeges det hvordan kvinder skaber et nyt bånd til bjergene, hvor bjergene og det frigjorte territorium i bjergene, bliver symbol på det oprindelsesland som ønskes etableret, mens metropoler symboliserer lands områder som er under besættelse. Til dette vil jeg anvende et transnationalistisk perspektiv for at undgå metodologisk nationalisme, idet det transnationale perspektiv tilbyder en analytisk struktur, som giver en bedre forståelse af bevægelser, forbindelser og forandringer, der er i konstant bevægelser over nationale grænser. Men jeg vil også påpege at det transnationale perspektiv har udfordringer med at forstå disse strømninger og forbindelser når nationale grænser ikke findes fysisk. Der er nemlig tale om forskelligartet komplekse tilhørsforhold inden for det samme geografiske område. Dette da transnationalisme har meget fokus på fysisk mobilitet, effekter af globalisering og andre socioøkonomisk forhold mellem nationale grænser hvor betydningen af fikset relationer til nonnationale lokaliteter ignoreres.
Original languageDanish
Publication dateAug 2018
Publication statusPublished - Aug 2018
EventÅrskonference i Foreningen for Kønsforskning: Feministisk Vidensproduktion: Medvind og modvind i forandrede køndslandskaber - Roskilde Universitet, Roskilde, Denmark
Duration: 30 Aug 201830 Aug 2018
http://koensforskning.dk/arskonference/
http://www.koensforskning.dk/aarskonferencen2018

Conference

ConferenceÅrskonference i Foreningen for Kønsforskning: Feministisk Vidensproduktion
LocationRoskilde Universitet
CountryDenmark
CityRoskilde
Period30/08/201830/08/2018
OtherVi i CKMM vil gerne med denne konference sætte fokus på betydningen af aktuelle forandringer i den offentlige debat angående køn, og især på de nye muligheder for kønspolitisk forskning og aktivisme, der hermed er blevet åbnet. Forandringerne i den offentlige debat er foranlediget ikke mindst af den omsiggribende #metoo kampagne; en kampagne, som har synliggjort patriarkalske magtstrukturer, som har bragt tidligere usynliggjorte overgreb frem i lyset, og som også har givet ellers ikke-attraktive offerpositioner fornyet legitimitet. Vi vil gerne inddrage disse forandringer og deres mulige betydning for feministisk vidensproduktion som et bagtæppe i årskonferencens diskussioner.<br/><br/>Samtidig vil vi også gerne have en konference, som er bred og inklusiv, således at alle, der har lyst til at præsentere et paper, kan finde en plads. Konferencen er derfor tilrettelagt således, at alle skal have mulighed for at fremlægge og dele den forskning, som de er i gang med, samtidig med at vi som fagfællesskab kan diskutere nye felter og retninger, hvor en feministisk vinkling er påtrængende.<br/><br/>Konferencen starter med en keynotepræsentation af Lovise Haj Brade fra Mittuniversitetet i Sverige med titlen: Sometimes I fuck up! Om akademisk angst, det glubske køn og fremtidens feministiske forskning. Keynotepræsentationen lægger op til en afsluttende paneldebat og åben samtale om Magt, Metoder, Mål og Mod i kønsforskningen.
Internet address

Cite this

Singla, R., Özcan, S., Topal, M. K., & Varma , A. (2018). Migration, transnationalisme, familieliv og køn: workshop med tre papers. 1. Abstract from Årskonference i Foreningen for Kønsforskning: Feministisk Vidensproduktion, Roskilde, Denmark.
Singla, Rashmi ; Özcan, Sibel ; Topal, Mustafa Kemal ; Varma , Ambika . / Migration, transnationalisme, familieliv og køn : workshop med tre papers. Abstract from Årskonference i Foreningen for Kønsforskning: Feministisk Vidensproduktion, Roskilde, Denmark.
@conference{13f4c973e6ac4d3fa7051ebd2d64ae30,
title = "Migration, transnationalisme, familieliv og k{\o}n: workshop med tre papers",
abstract = "Migration, transnationalisme, familieliv og k{\o}n: Worskhop abstract {\O}get globalisering betyder at mennesker bev{\ae}ger sig mere p{\aa} tv{\ae}rs af nationale gr{\ae}nser og (gen) etablerer sig i nye kontekster, hvor deres k{\o}nspositioner bliver udfordret. Transnationalisme indeb{\ae}rer dog at de oprindelige k{\o}nnede positioner bevares, {\ae}ndres og evt. p{\aa}virker familierelationer. Familieliv bliver mere forskelligartet is{\ae}r p{\aa}virket af et fald i fertiliteten, en aldrende befolkning, og allestedsn{\ae}rv{\ae}relse sociale medier, teknologi. Familien er fortsat et af hovedomr{\aa}derne for livsinvesteringer for den enkelte person. Hvilke implikationer har disse processer for familierelationer, is{\ae}r f{\ae}nomener som forhold mellem generationer, pardannelse, at v{\ae}re for{\ae}ldre – moderskab, faderskab?Vi inviterer papers som fokuserer p{\aa} disse udfordringer, {\ae}ndringer og sp{\o}rgsm{\aa}l, gerne med et kritisk vinkel.Papers Abstract: 1.Sibel OzganEt identitetsstudie af 3 generationer af dansktyrkere, og deres tilh{\o}rsforhold Forskningen i specialet, omhandler de tre f{\o}rste generationer af dansktyrkere, og deres f{\o}lelser af tilh{\o}rsforhold. Studiet er baseret p{\aa} etnografisk feltarbejde, med semistrukturerede interviews af 12 forskningsdeltagere, hvoraf m{\ae}nd og kvinder er ligeligt fordelt imellem tre generationer. Interviewene foregik p{\aa} modersm{\aa}let tyrkisk, og dataene herfra er suppleret med deltagende observationer. De teoretiske perspektiver er gjort prim{\ae}rt af Maykel Verkuytens og Richard Jenkins’ tilgange til identitet og identifikationsteorier. Igennem disse, uddyber specialet dansktyrkeres oplevelser af egne identiteter, tilknytninger og tilh{\o}rsforhold, samt hvordan disse bliver p{\aa}virket af samfundet. Unders{\o}gelsens resultater p{\aa}viser essentielle forskelle mellem generationernes identiteter, transnationale b{\aa}nd og deres f{\o}lelser af tilh{\o}rsforhold. F{\o}rste generation af dansktyrkere, identificerer sig tvivll{\o}st som tyrkere, hvor tilh{\o}rsforholdet er rettet mod Tyrkiet. Denne tendens g{\o}r sig mindre tydelig hos anden generation, der prim{\ae}rt identificerer sig med andre europ{\ae}iske tyrkere. Tredje generations f{\o}lelser af identitet, tilknytning og tilh{\o}rsforhold er derimod hverken entydigt rettet mod Danmark, eller Tyrkiet, fordi de oplever at blive andetgjort i begge samfund. Deltagerne f{\o}ler, at danskerne forhindrer dansktyrkernes danskhedsf{\o}lelse, igennem fordomme og ekskluderinger. De itales{\ae}tter k{\o}nsm{\ae}ssige forskelle og ligheder iblandt dem, og danskernes h{\aa}ndtering af dansktyrkiske m{\ae}nd, i forhold til dansktyrkiske kvinder. M{\ae}nd bliver p{\aa} m{\o}dt med flere fordomme, hvilket reproducerer en modstand mod danskheden, og forhindrer tilknytningen til Danmark, og lysten til aktiv deltagelse i samfundet. Kvinderne itales{\ae}tter ensidede forventninger fra etniske danskere om at frig{\o}re sig, hvorfor de oplever det som egentligt frig{\o}rende, at omg{\aa}s med andre minoritetskvinder, der ”forst{\aa}r dem”, for at undg{\aa} dobbeltliv. Alt i alt er der uanset generation, en h{\o}jere tendens hos dansktyrkerne, til at f{\o}le sin identitet t{\ae}ttere p{\aa} den tyrkiske, grundet den f{\ae}lles kultur og religion.  2.Mustafa K. Topal Kurdiske Kvinder i kamp – et transnational perspektiv Et betydelig antal af kurdiske kvinder i Tyrkiet, tilslutter sig nu PKK (Kurdistan Arbejderparti), med henblik p{\aa} at opn{\aa} {\o}get r{\aa}derum for repr{\ae}sentation og handlemuligheder, hvor PKK med sine baser og tr{\ae}ningslejre i bjergene skaber plads for subversion, der indfatter omv{\ae}ltninger i kulturen og nye m{\aa}der at definere k{\o}n p{\aa}. I min pr{\ae}sentation l{\ae}gger jeg fokus p{\aa} hvordan transnationalisme og nationalisme som sker samtidig, indenfor et ikkeeksisterende oprindelsesland som er opdelt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, har indflydelse p{\aa} dannelsen af deres identitet og k{\o}n, mens disse kvinder bliver krigere og udf{\o}re guerillakrig mod det tyrkiske milit{\ae}r for at frig{\o}re oprindelseslandet Kurdistan. For de kvindekrigere som g{\aa}r fra byer, som bliver kaldt for metropoler, til bjergene, bliver det betragtet som en handling, hvor de g{\aa}r fra Tyrkiet til Kurdistan, selvom de stadig bev{\ae}ger sig indenfor Tyrkiets nuv{\ae}rende landegr{\ae}nser. Bjergene som str{\ae}kker sig over andre n{\ae}vnte lande skaber ogs{\aa} mobilitet hvor kvindekriger bev{\ae}ger sig uden at blive afh{\ae}ngige af nationale gr{\ae}nser mellem disse lande. I min pr{\ae}sentation, hvis empiri best{\aa}r af deltagerobservationer, interviews med kvindelige medlemmer af PKK, skriftlige v{\ae}rker udgivet af PKK, p{\aa}peges det hvordan kvinder skaber et nyt b{\aa}nd til bjergene, hvor bjergene og det frigjorte territorium i bjergene, bliver symbol p{\aa} det oprindelsesland som {\o}nskes etableret, mens metropoler symboliserer lands omr{\aa}der som er under bes{\ae}ttelse. Til dette vil jeg anvende et transnationalistisk perspektiv for at undg{\aa} metodologisk nationalisme, idet det transnationale perspektiv tilbyder en analytisk struktur, som giver en bedre forst{\aa}else af bev{\ae}gelser, forbindelser og forandringer, der er i konstant bev{\ae}gelser over nationale gr{\ae}nser. Men jeg vil ogs{\aa} p{\aa}pege at det transnationale perspektiv har udfordringer med at forst{\aa} disse str{\o}mninger og forbindelser n{\aa}r nationale gr{\ae}nser ikke findes fysisk. Der er nemlig tale om forskelligartet komplekse tilh{\o}rsforhold inden for det samme geografiske omr{\aa}de. Dette da transnationalisme har meget fokus p{\aa} fysisk mobilitet, effekter af globalisering og andre socio{\o}konomisk forhold mellem nationale gr{\ae}nser hvor betydningen af fikset relationer til nonnationale lokaliteter ignoreres.",
author = "Rashmi Singla and Sibel {\"O}zcan and Topal, {Mustafa Kemal} and Ambika Varma",
year = "2018",
month = "8",
language = "Dansk",
pages = "1",
note = "{\AA}rskonference i Foreningen for K{\o}nsforskning: Feministisk Vidensproduktion : Medvind og modvind i forandrede k{\o}ndslandskaber ; Conference date: 30-08-2018 Through 30-08-2018",
url = "http://koensforskning.dk/arskonference/, http://www.koensforskning.dk/aarskonferencen2018",

}

Singla, R, Özcan, S, Topal, MK & Varma , A 2018, 'Migration, transnationalisme, familieliv og køn: workshop med tre papers', Roskilde, Denmark, 30/08/2018 - 30/08/2018, pp. 1.

Migration, transnationalisme, familieliv og køn : workshop med tre papers. / Singla, Rashmi; Özcan, Sibel; Topal, Mustafa Kemal; Varma , Ambika .

2018. 1 Abstract from Årskonference i Foreningen for Kønsforskning: Feministisk Vidensproduktion, Roskilde, Denmark.

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

TY - ABST

T1 - Migration, transnationalisme, familieliv og køn

T2 - workshop med tre papers

AU - Singla, Rashmi

AU - Özcan, Sibel

AU - Topal, Mustafa Kemal

AU - Varma , Ambika

PY - 2018/8

Y1 - 2018/8

N2 - Migration, transnationalisme, familieliv og køn: Worskhop abstract Øget globalisering betyder at mennesker bevæger sig mere på tværs af nationale grænser og (gen) etablerer sig i nye kontekster, hvor deres kønspositioner bliver udfordret. Transnationalisme indebærer dog at de oprindelige kønnede positioner bevares, ændres og evt. påvirker familierelationer. Familieliv bliver mere forskelligartet især påvirket af et fald i fertiliteten, en aldrende befolkning, og allestedsnærværelse sociale medier, teknologi. Familien er fortsat et af hovedområderne for livsinvesteringer for den enkelte person. Hvilke implikationer har disse processer for familierelationer, især fænomener som forhold mellem generationer, pardannelse, at være forældre – moderskab, faderskab?Vi inviterer papers som fokuserer på disse udfordringer, ændringer og spørgsmål, gerne med et kritisk vinkel.Papers Abstract: 1.Sibel OzganEt identitetsstudie af 3 generationer af dansktyrkere, og deres tilhørsforhold Forskningen i specialet, omhandler de tre første generationer af dansktyrkere, og deres følelser af tilhørsforhold. Studiet er baseret på etnografisk feltarbejde, med semistrukturerede interviews af 12 forskningsdeltagere, hvoraf mænd og kvinder er ligeligt fordelt imellem tre generationer. Interviewene foregik på modersmålet tyrkisk, og dataene herfra er suppleret med deltagende observationer. De teoretiske perspektiver er gjort primært af Maykel Verkuytens og Richard Jenkins’ tilgange til identitet og identifikationsteorier. Igennem disse, uddyber specialet dansktyrkeres oplevelser af egne identiteter, tilknytninger og tilhørsforhold, samt hvordan disse bliver påvirket af samfundet. Undersøgelsens resultater påviser essentielle forskelle mellem generationernes identiteter, transnationale bånd og deres følelser af tilhørsforhold. Første generation af dansktyrkere, identificerer sig tvivlløst som tyrkere, hvor tilhørsforholdet er rettet mod Tyrkiet. Denne tendens gør sig mindre tydelig hos anden generation, der primært identificerer sig med andre europæiske tyrkere. Tredje generations følelser af identitet, tilknytning og tilhørsforhold er derimod hverken entydigt rettet mod Danmark, eller Tyrkiet, fordi de oplever at blive andetgjort i begge samfund. Deltagerne føler, at danskerne forhindrer dansktyrkernes danskhedsfølelse, igennem fordomme og ekskluderinger. De italesætter kønsmæssige forskelle og ligheder iblandt dem, og danskernes håndtering af dansktyrkiske mænd, i forhold til dansktyrkiske kvinder. Mænd bliver på mødt med flere fordomme, hvilket reproducerer en modstand mod danskheden, og forhindrer tilknytningen til Danmark, og lysten til aktiv deltagelse i samfundet. Kvinderne italesætter ensidede forventninger fra etniske danskere om at frigøre sig, hvorfor de oplever det som egentligt frigørende, at omgås med andre minoritetskvinder, der ”forstår dem”, for at undgå dobbeltliv. Alt i alt er der uanset generation, en højere tendens hos dansktyrkerne, til at føle sin identitet tættere på den tyrkiske, grundet den fælles kultur og religion.  2.Mustafa K. Topal Kurdiske Kvinder i kamp – et transnational perspektiv Et betydelig antal af kurdiske kvinder i Tyrkiet, tilslutter sig nu PKK (Kurdistan Arbejderparti), med henblik på at opnå øget råderum for repræsentation og handlemuligheder, hvor PKK med sine baser og træningslejre i bjergene skaber plads for subversion, der indfatter omvæltninger i kulturen og nye måder at definere køn på. I min præsentation lægger jeg fokus på hvordan transnationalisme og nationalisme som sker samtidig, indenfor et ikkeeksisterende oprindelsesland som er opdelt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, har indflydelse på dannelsen af deres identitet og køn, mens disse kvinder bliver krigere og udføre guerillakrig mod det tyrkiske militær for at frigøre oprindelseslandet Kurdistan. For de kvindekrigere som går fra byer, som bliver kaldt for metropoler, til bjergene, bliver det betragtet som en handling, hvor de går fra Tyrkiet til Kurdistan, selvom de stadig bevæger sig indenfor Tyrkiets nuværende landegrænser. Bjergene som strækker sig over andre nævnte lande skaber også mobilitet hvor kvindekriger bevæger sig uden at blive afhængige af nationale grænser mellem disse lande. I min præsentation, hvis empiri består af deltagerobservationer, interviews med kvindelige medlemmer af PKK, skriftlige værker udgivet af PKK, påpeges det hvordan kvinder skaber et nyt bånd til bjergene, hvor bjergene og det frigjorte territorium i bjergene, bliver symbol på det oprindelsesland som ønskes etableret, mens metropoler symboliserer lands områder som er under besættelse. Til dette vil jeg anvende et transnationalistisk perspektiv for at undgå metodologisk nationalisme, idet det transnationale perspektiv tilbyder en analytisk struktur, som giver en bedre forståelse af bevægelser, forbindelser og forandringer, der er i konstant bevægelser over nationale grænser. Men jeg vil også påpege at det transnationale perspektiv har udfordringer med at forstå disse strømninger og forbindelser når nationale grænser ikke findes fysisk. Der er nemlig tale om forskelligartet komplekse tilhørsforhold inden for det samme geografiske område. Dette da transnationalisme har meget fokus på fysisk mobilitet, effekter af globalisering og andre socioøkonomisk forhold mellem nationale grænser hvor betydningen af fikset relationer til nonnationale lokaliteter ignoreres.

AB - Migration, transnationalisme, familieliv og køn: Worskhop abstract Øget globalisering betyder at mennesker bevæger sig mere på tværs af nationale grænser og (gen) etablerer sig i nye kontekster, hvor deres kønspositioner bliver udfordret. Transnationalisme indebærer dog at de oprindelige kønnede positioner bevares, ændres og evt. påvirker familierelationer. Familieliv bliver mere forskelligartet især påvirket af et fald i fertiliteten, en aldrende befolkning, og allestedsnærværelse sociale medier, teknologi. Familien er fortsat et af hovedområderne for livsinvesteringer for den enkelte person. Hvilke implikationer har disse processer for familierelationer, især fænomener som forhold mellem generationer, pardannelse, at være forældre – moderskab, faderskab?Vi inviterer papers som fokuserer på disse udfordringer, ændringer og spørgsmål, gerne med et kritisk vinkel.Papers Abstract: 1.Sibel OzganEt identitetsstudie af 3 generationer af dansktyrkere, og deres tilhørsforhold Forskningen i specialet, omhandler de tre første generationer af dansktyrkere, og deres følelser af tilhørsforhold. Studiet er baseret på etnografisk feltarbejde, med semistrukturerede interviews af 12 forskningsdeltagere, hvoraf mænd og kvinder er ligeligt fordelt imellem tre generationer. Interviewene foregik på modersmålet tyrkisk, og dataene herfra er suppleret med deltagende observationer. De teoretiske perspektiver er gjort primært af Maykel Verkuytens og Richard Jenkins’ tilgange til identitet og identifikationsteorier. Igennem disse, uddyber specialet dansktyrkeres oplevelser af egne identiteter, tilknytninger og tilhørsforhold, samt hvordan disse bliver påvirket af samfundet. Undersøgelsens resultater påviser essentielle forskelle mellem generationernes identiteter, transnationale bånd og deres følelser af tilhørsforhold. Første generation af dansktyrkere, identificerer sig tvivlløst som tyrkere, hvor tilhørsforholdet er rettet mod Tyrkiet. Denne tendens gør sig mindre tydelig hos anden generation, der primært identificerer sig med andre europæiske tyrkere. Tredje generations følelser af identitet, tilknytning og tilhørsforhold er derimod hverken entydigt rettet mod Danmark, eller Tyrkiet, fordi de oplever at blive andetgjort i begge samfund. Deltagerne føler, at danskerne forhindrer dansktyrkernes danskhedsfølelse, igennem fordomme og ekskluderinger. De italesætter kønsmæssige forskelle og ligheder iblandt dem, og danskernes håndtering af dansktyrkiske mænd, i forhold til dansktyrkiske kvinder. Mænd bliver på mødt med flere fordomme, hvilket reproducerer en modstand mod danskheden, og forhindrer tilknytningen til Danmark, og lysten til aktiv deltagelse i samfundet. Kvinderne italesætter ensidede forventninger fra etniske danskere om at frigøre sig, hvorfor de oplever det som egentligt frigørende, at omgås med andre minoritetskvinder, der ”forstår dem”, for at undgå dobbeltliv. Alt i alt er der uanset generation, en højere tendens hos dansktyrkerne, til at føle sin identitet tættere på den tyrkiske, grundet den fælles kultur og religion.  2.Mustafa K. Topal Kurdiske Kvinder i kamp – et transnational perspektiv Et betydelig antal af kurdiske kvinder i Tyrkiet, tilslutter sig nu PKK (Kurdistan Arbejderparti), med henblik på at opnå øget råderum for repræsentation og handlemuligheder, hvor PKK med sine baser og træningslejre i bjergene skaber plads for subversion, der indfatter omvæltninger i kulturen og nye måder at definere køn på. I min præsentation lægger jeg fokus på hvordan transnationalisme og nationalisme som sker samtidig, indenfor et ikkeeksisterende oprindelsesland som er opdelt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, har indflydelse på dannelsen af deres identitet og køn, mens disse kvinder bliver krigere og udføre guerillakrig mod det tyrkiske militær for at frigøre oprindelseslandet Kurdistan. For de kvindekrigere som går fra byer, som bliver kaldt for metropoler, til bjergene, bliver det betragtet som en handling, hvor de går fra Tyrkiet til Kurdistan, selvom de stadig bevæger sig indenfor Tyrkiets nuværende landegrænser. Bjergene som strækker sig over andre nævnte lande skaber også mobilitet hvor kvindekriger bevæger sig uden at blive afhængige af nationale grænser mellem disse lande. I min præsentation, hvis empiri består af deltagerobservationer, interviews med kvindelige medlemmer af PKK, skriftlige værker udgivet af PKK, påpeges det hvordan kvinder skaber et nyt bånd til bjergene, hvor bjergene og det frigjorte territorium i bjergene, bliver symbol på det oprindelsesland som ønskes etableret, mens metropoler symboliserer lands områder som er under besættelse. Til dette vil jeg anvende et transnationalistisk perspektiv for at undgå metodologisk nationalisme, idet det transnationale perspektiv tilbyder en analytisk struktur, som giver en bedre forståelse af bevægelser, forbindelser og forandringer, der er i konstant bevægelser over nationale grænser. Men jeg vil også påpege at det transnationale perspektiv har udfordringer med at forstå disse strømninger og forbindelser når nationale grænser ikke findes fysisk. Der er nemlig tale om forskelligartet komplekse tilhørsforhold inden for det samme geografiske område. Dette da transnationalisme har meget fokus på fysisk mobilitet, effekter af globalisering og andre socioøkonomisk forhold mellem nationale grænser hvor betydningen af fikset relationer til nonnationale lokaliteter ignoreres.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

SP - 1

ER -

Singla R, Özcan S, Topal MK, Varma A. Migration, transnationalisme, familieliv og køn: workshop med tre papers. 2018. Abstract from Årskonference i Foreningen for Kønsforskning: Feministisk Vidensproduktion, Roskilde, Denmark.