Litterær kanonisering, arkiv og erindring: Litterær kanon på Færøerne

I denne artikel ser jeg på litterær kanon og kanonisering i en udvidet betydning. Som en case vil jeg sammenfatte den litterære debat om kanon på Færøerne, men også forsøge at sætte kanondebatten ind i en større teoretisk kontekst, hvor det handler om hvordan samfund erindrer og hvordan fortiden efterfølgende forvaltes, desuden vil jeg trække nogle linjer bagud.

I min optik på kanonisering er det ikke kun officielle litteraturpolitiske kanonudvalg, der bidrager til kanonisering, men også forskere, forfattere og deres efterkommere, kritikere, hagiografiske biografier, litterære udvalg, forlag, brugen af forfattere på frimærkeudgivelser, kunstnere, dem som rejser statuer af forfattere og brug af forfattere på pengesedler. Det er lige før at bøger om kanon er en del af denne kanonisering også! Der er som sådan intet fordækt ved det, blot kan man spørge om 'kanon' og kanonisering i dag også betyder en vis sakralisering og om helliggørelse således er en god forvaltning af fortiden og af kulturarven? Her skal litteraturhistorisk forskning netop turde at revurdere forfatterskaber, således at de ikke bliver sakraliserede og derved galvaniserede i samfundets erindringsmæssige og identitetsmæssige grundstruktur. I modsætning til dette, kan man medtænke mere åbne og demokratiske spilleregler i denne ældste af menneskets kampfelter, at blive husket for eftertiden?