Abstract
Siden 1960’erne har hovedfortællingen om dansk landbrugs udvikling drejet sig om den uafvendelige strukturrationalisering – specialisering, koncentration, stigende markstørrelse og stigende bedriftsstørrelse som følge af mekaniseringen og den dermed faldende beskæftigelse. Det har ført til øget indtjening per beskæftiget i landbruget, men også til en øget miljøbelastning og indskrænkning af naturen: Omkring 1/3 af al dansk natur består af små ydmyge levesteder for dyr og planter på og mellem karmerne i det åbne land – hegn, diger, grøfter, markskel, mergelgrave, småsøer, moser, vildtremiser med videre. Disse småbiotoper er med stor hast forsvundet under strukturrationaliseringen. Det har før til en øget ”homogenisering” og forarmelse af naturen i det åbne land.
I denne historie burde de danske godser med deres store marker og en gennemsnitlig bedriftsstørrelse på cirka 500 hektar stå som spydspidsen – eller skrækeksemplet – på denne rationelle udvikling af landbruget som den stadigt mere specialiserede råvareleverandør til det eksportorienterede landbrugsindustrielle kompleks.
Men godserne ser i dag ud til at få en helt anden rolle for landbrugets fremtid. Godt nok har også de gennemgået en kraftig rationalisering som følge af landbrugets industrialisering. Men ser man på udviklingen af struktur, arealanvendelse og funktionsområder på de danske godser indenfor de sidste 40 år, tegner der sig et helt andet billede, som snarere bryder med hovedfortællingen: Kombinationen af skovbrug og landbrug skaber grundlag for lukrative jagtindtægter, der stabiliserer mønstret af levesteder for dyr og planter og levestedernes evne til at understøtte dyr og planters spredning i landskabet, hvilket er afgørende for bevarelse af biodiversiteten på længere sigt. Den landskabelige variation på godserne og de velplejede herlighedsværdier omkring herregårdene og deres historiske haver danner grundlag for et væld af supplerende aktiviteter af oplevelsesøkonomisk betydning, hvilket samtidig har øget tilgængeligheden af godslandskaberne.
I denne historie burde de danske godser med deres store marker og en gennemsnitlig bedriftsstørrelse på cirka 500 hektar stå som spydspidsen – eller skrækeksemplet – på denne rationelle udvikling af landbruget som den stadigt mere specialiserede råvareleverandør til det eksportorienterede landbrugsindustrielle kompleks.
Men godserne ser i dag ud til at få en helt anden rolle for landbrugets fremtid. Godt nok har også de gennemgået en kraftig rationalisering som følge af landbrugets industrialisering. Men ser man på udviklingen af struktur, arealanvendelse og funktionsområder på de danske godser indenfor de sidste 40 år, tegner der sig et helt andet billede, som snarere bryder med hovedfortællingen: Kombinationen af skovbrug og landbrug skaber grundlag for lukrative jagtindtægter, der stabiliserer mønstret af levesteder for dyr og planter og levestedernes evne til at understøtte dyr og planters spredning i landskabet, hvilket er afgørende for bevarelse af biodiversiteten på længere sigt. Den landskabelige variation på godserne og de velplejede herlighedsværdier omkring herregårdene og deres historiske haver danner grundlag for et væld af supplerende aktiviteter af oplevelsesøkonomisk betydning, hvilket samtidig har øget tilgængeligheden af godslandskaberne.
Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Herregårdshistorie 10 |
Number of pages | 11 |
Volume | 10 |
Publisher | Gammel Estrup Herregårdsmuseet |
Publication date | Dec 2015 |
Pages | 132-143 |
ISBN (Print) | 978-87-994294-3-1 |
Publication status | Published - Dec 2015 |
Series | Herregårdshistorie |
---|