Kvalitet og ikke-kvalitet i ældreplejen: Kvalitetens begreber, roller og relationer

Dette arbejdspapir er en foreløbig afrapportering af forskningsresultater fra første del af Socialforskningsinstituttets forskningsprojekt om kvalitet i ældreplejen. Forskningsprojektet er en del af et samlet projekt om kvalitet i ældreplejen, som Socialministeren har iværksat i januar 2005. Foruden forskningsprojektet omfatter Kvalitetsprojektet et formidlings- og et metodeudviklingsprojekt. Den endelige rapport fra SFI vil foreligge foråret 2007.
I denne del af SFI’s forskningsprojekt har vi set på kvalitetsbegreber i ældreplejen, som de opfattes over tid og af forskellige interessenter: ældre som brugere af enten hjemmepleje eller plejebolig, visitatorer som dem, der vurderer behov, og plejepersonale som dem, der arbejder som frontmedarbejdere i hjemmehjælpen og plejeboligen.
Vi finder, at der ikke er ét begreb om, hvad der er kvalitet i ældreplejen. Kvalitet i ældreplejen er et dynamisk begreb, som er afhængig af tid, tema, og hvem der tematiserer. Kvalitet i går er med andre ord ikke nødvendigvis kvalitet i dag.
Men den måde, hvorpå vi taler om kvalitet i ældreplejen i 2006, handler på en og samme tid om så forskellige kvalitetsbegreber som ’at gøre ens’, ’at udvikles’, ’at individualiseres’, ’at normaliseres’, og om ’at sættes fri’. I princippet står alle disse kvalitetsbegreber til rådighed i omsorgsarbejdet; der er ikke nogen, der har forrang. Vi finder heller ikke, at de ældre argumenterer ud fra et bestemt kvalitetsbegreb, visitatorer fra et andet og frontpersonale fra et tredje. Overordnet er der enighed om, hvad der er god kvalitet, men de har hver deres eget blik for det væsentlige. De tager alle kvalitetsbegreber i brug på hver deres måde og med hver deres argumenter og logikker.
De forskellige kvalitetsbegreber har også forskellige prioriteringer i forhold til, hvad målet for hjælpen er. Hvad man definerer som behov, og hvad indholdet af hjælpen skal være, er derfor afhængig af, hvilket kvalitetsbegreb man tager i brug. Og de forskellige kvalitetsbegreber præger hver især vores forventninger til de roller, som henholdsvis de ældre, frontmedarbejderne og visitatorerne skal indtage. Afhængigt af temaet ligger der også forskellige forventninger til de relationer, som de ældre, frontmedarbejdere og visitatorer bør indgå i – eller helt bør undgå.