Kontekstualistisk politisk teori

Dette kapitel præsenterer, eksemplificerer og diskuterer kontekstualisme
som et synspunkt på, hvordan man bør bedrive politisk teori. Kontekstualisme
handler, som ordet antyder, om, at “kontekst” er vigtig. Spørgsmålet
er derfor, hvad kontekst er, og hvad konteksten er vigtig for. Der er
mange former for kontekstualisme i politisk teori, fx om fortolkning af
historiske tekster, eller synspunkter ifølge hvilke politiske teorier kan afsløres
som universalisering af partikulære (hvide, vestlige) synspunkter.
Dette kapitel omhandler kun kontekstualisme som synspunkter inden
for normativ politisk teori, der a) er skeptiske over for abstrakte principper
og b) mener, at præmisserne for besvarelse af normative spørgsmål
skal findes via fortolkning af konteksten (se Lægaard 2015 og 2016 for diskussioner af forskellige betydninger af kontekstualisme i politisk teori).
Kapitlet redegør for nogle formuleringer af, hvordan man bør bedrive
politisk teori, som eksemplificerer denne generelle karakteristik af kontekstualisme.
Jeg viser, hvordan Andrea Sangiovannis “practice dependence
thesis” fra debatter om international retfærdighed er en form for
kontekstualisme. Jeg redegør desuden for, hvordan kontekstualistisk politisk
teori i denne forstand bedrives i praksis, og diskuterer nogle udfordringer,
som denne slags kontekstualisme står over for. Da kontekstualisme
især er blevet fremført som en passende metodologisk tilgang til
konkrete problemstillinger som fx multikulturalisme, vil jeg i kontekstualismens
egen ånd diskutere dette i forhold til en sådan konkret problemstilling,
der samtidig kan illustrere, hvad multikulturalisme i dag kan
handle om i vores danske kontekst. Den konkrete problemstilling er spørgsmålet om, hvordan den danske stat bør lovgive om religiøse mindretal.