Kampen for og imod eksplicitering i det universitetspædagogiske praksisfelt

Det universitetspædagogiske praksisfelt i Danmark kendetegnes af nogle gennemgående brudflader, som har betydning for samarbejdet mellem professionelle universitetspædagoger og forskere, der underviser (VIP). I denne artikel undersøger jeg én af disse brudflader med afsæt i det, jeg kalder ’pædagogisk eksplicitering’. Spørgsmålet der driver undersøgelsen er, hvorfor mange universitetspædagoger (og andre) er for eksplicitering, og hvorfor mange VIP er skeptiske eller direkte imod. Hvad informerer de to forskellige positioner, og hvad sker der, når de mødes? Analysen baserer sig på data indsamlet gennem etnografisk deltagerobservation og anvender et diskursanalytisk perspektiv, hvor fokus er på den diskursive praksis og dennes rationaler og implikationer. Artiklen konkluderer blandt andet, at der er to væsensforskellige pædagogiske sprog i spil, selvom de to diskurspositioner ikke kan genkende dem hos hinanden. Indlægget er tænkt som en invitation til refleksion over hversagspraksis og værdier