Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Topik realiseres både på samtalens, på tekstens og på sætningens niveau og er utvivlsomt et af de mest centrale organiserende og sammenhængsskabende elementer i sprogbrugen. Det er ganske simpelt konstitutivt for forståelsen af sprogbrug som kommunikation at det realiserede indhold på et givet niveau kan relateres til ét og netop ét emne (topic) der er - eller indgår i - et overordnet emne for sprogbrugen. Inden for sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen betragtes emnet (topic) således også som et pragmatisk universale. Der er forskelle på definitionerne alt efter teoretisk tilgang og hvilket realiseringsniveau der er genstand for beskrivelse. Ikke desto mindre er der ét kriterium der går igen i alle beskrivelser, nemlig aboutnessrelationen.
I sprogvidenskabelige beskrivelser af topik der realiseres på sætningsniveau, opereres der også med andre kriterier end aboutnessrelationen. Hvor mange og hvilke afhænger af den teoretiske tilgang. Beskrivelserne har dog det til fælles at de er funderet på subjekt prædikat-distinktionen således at aboutnessrelationen tolkes som relationen mellem en referent og et udsagn. Denne fundering indebærer samtidig at emnet indskrænkes til at være en referent, dvs. det som ét refererende udtryk i en sætning bruges til at referere til, og som med sætningen tildeles en logisk rolle i et bestemt sagforhold, herunder rollen som bærer af en bestemt egenskab. Dette kriterium, referentkriteriet som vi kan kalde det, eksemplificeres ved simple analyser som umiddelbart både forekommer intuitivt rigtige og generaliserbare. Afsøger man imidlertid sprogbrugen mere bredt, viser det sig at referentkriteriet divergerer med realiseringen af aboutnessrelationen som et pragmatisk universale. Det er det problem der behandles med denne artikel.
I afsnit 1 analyserer jeg hvordan termen topik bruges i sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen, og opstiller i forlængelse heraf en overordnet definition af topik. I afsnit 2 præsenterer jeg en oversigt over sprogvidenskabelige redegørelser for topik på sætningsniveau og godtgør at disse redegørelser generelt opererer med referentkriteriet. I afsnit 3 viser jeg ud fra en række forskellige observationer af aboutness i sprogbrugen at subjekt prædikat-distinktionen er problematisk som grundlag for beskrivelsen af naturlige sprogs informationsstruktur. I afsnit 4 opstiller jeg med udgangspunkt i den retoriske opfattelse af topik et alternativt grundlag for denne beskrivelse: Antagelsen er at sproget opererer på hukommelsen og dermed på de vidensorganiseringsformer hukommelsen ud fra en række observationer og eksperimenter at dømme er kendetegnet ved. I afsnit 5 redegør jeg hvilke konsekvenser denne antagelse har for beskrivelsen af realiseringen af topik på sætningsniveau. Resultatet er følgende: Hvis vi antager at sætningens emne angiver det der gives information om med sætningen, så kan emnet ikke - som man hidtil har antaget - realiseres af et refererende udtryk; det fordrer en langt større del af sætningens sproglige materiale.
Original languageDanish
Title of host publicationDet bedre argument
EditorsPeter Widell, Henrik Jørgensen
Number of pages31
PublisherWessel og Huitfeldt
Publication date2007
Pages53-85
ISBN (Print)978-87-984271-6-2
Publication statusPublished - 2007
Externally publishedYes

Cite this

Borchmann, S. (2007). Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau. In P. Widell, & H. Jørgensen (Eds.), Det bedre argument (pp. 53-85). Wessel og Huitfeldt.
Borchmann, Simon. / Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau. Det bedre argument. editor / Peter Widell ; Henrik Jørgensen. Wessel og Huitfeldt, 2007. pp. 53-85
@inbook{0a76a5c91a7d4302970e34607abd471b,
title = "Hvad skriver vi om - topik p{\aa} s{\ae}tningsniveau",
abstract = "Topik realiseres b{\aa}de p{\aa} samtalens, p{\aa} tekstens og p{\aa} s{\ae}tningens niveau og er utvivlsomt et af de mest centrale organiserende og sammenh{\ae}ngsskabende elementer i sprogbrugen. Det er ganske simpelt konstitutivt for forst{\aa}elsen af sprogbrug som kommunikation at det realiserede indhold p{\aa} et givet niveau kan relateres til {\'e}t og netop {\'e}t emne (topic) der er - eller indg{\aa}r i - et overordnet emne for sprogbrugen. Inden for sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen betragtes emnet (topic) s{\aa}ledes ogs{\aa} som et pragmatisk universale. Der er forskelle p{\aa} definitionerne alt efter teoretisk tilgang og hvilket realiseringsniveau der er genstand for beskrivelse. Ikke desto mindre er der {\'e}t kriterium der g{\aa}r igen i alle beskrivelser, nemlig aboutnessrelationen. I sprogvidenskabelige beskrivelser af topik der realiseres p{\aa} s{\ae}tningsniveau, opereres der ogs{\aa} med andre kriterier end aboutnessrelationen. Hvor mange og hvilke afh{\ae}nger af den teoretiske tilgang. Beskrivelserne har dog det til f{\ae}lles at de er funderet p{\aa} subjekt pr{\ae}dikat-distinktionen s{\aa}ledes at aboutnessrelationen tolkes som relationen mellem en referent og et udsagn. Denne fundering indeb{\ae}rer samtidig at emnet indskr{\ae}nkes til at v{\ae}re en referent, dvs. det som {\'e}t refererende udtryk i en s{\ae}tning bruges til at referere til, og som med s{\ae}tningen tildeles en logisk rolle i et bestemt sagforhold, herunder rollen som b{\ae}rer af en bestemt egenskab. Dette kriterium, referentkriteriet som vi kan kalde det, eksemplificeres ved simple analyser som umiddelbart b{\aa}de forekommer intuitivt rigtige og generaliserbare. Afs{\o}ger man imidlertid sprogbrugen mere bredt, viser det sig at referentkriteriet divergerer med realiseringen af aboutnessrelationen som et pragmatisk universale. Det er det problem der behandles med denne artikel. I afsnit 1 analyserer jeg hvordan termen topik bruges i sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen, og opstiller i forl{\ae}ngelse heraf en overordnet definition af topik. I afsnit 2 pr{\ae}senterer jeg en oversigt over sprogvidenskabelige redeg{\o}relser for topik p{\aa} s{\ae}tningsniveau og godtg{\o}r at disse redeg{\o}relser generelt opererer med referentkriteriet. I afsnit 3 viser jeg ud fra en r{\ae}kke forskellige observationer af aboutness i sprogbrugen at subjekt pr{\ae}dikat-distinktionen er problematisk som grundlag for beskrivelsen af naturlige sprogs informationsstruktur. I afsnit 4 opstiller jeg med udgangspunkt i den retoriske opfattelse af topik et alternativt grundlag for denne beskrivelse: Antagelsen er at sproget opererer p{\aa} hukommelsen og dermed p{\aa} de vidensorganiseringsformer hukommelsen ud fra en r{\ae}kke observationer og eksperimenter at d{\o}mme er kendetegnet ved. I afsnit 5 redeg{\o}r jeg hvilke konsekvenser denne antagelse har for beskrivelsen af realiseringen af topik p{\aa} s{\ae}tningsniveau. Resultatet er f{\o}lgende: Hvis vi antager at s{\ae}tningens emne angiver det der gives information om med s{\ae}tningen, s{\aa} kan emnet ikke - som man hidtil har antaget - realiseres af et refererende udtryk; det fordrer en langt st{\o}rre del af s{\ae}tningens sproglige materiale.",
keywords = "Topik, emne, informationsstruktur",
author = "Simon Borchmann",
year = "2007",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-984271-6-2",
pages = "53--85",
editor = "Peter Widell and Henrik J{\o}rgensen",
booktitle = "Det bedre argument",
publisher = "Wessel og Huitfeldt",

}

Borchmann, S 2007, Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau. in P Widell & H Jørgensen (eds), Det bedre argument. Wessel og Huitfeldt, pp. 53-85.

Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau. / Borchmann, Simon.

Det bedre argument. ed. / Peter Widell; Henrik Jørgensen. Wessel og Huitfeldt, 2007. p. 53-85.

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

TY - CHAP

T1 - Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau

AU - Borchmann, Simon

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Topik realiseres både på samtalens, på tekstens og på sætningens niveau og er utvivlsomt et af de mest centrale organiserende og sammenhængsskabende elementer i sprogbrugen. Det er ganske simpelt konstitutivt for forståelsen af sprogbrug som kommunikation at det realiserede indhold på et givet niveau kan relateres til ét og netop ét emne (topic) der er - eller indgår i - et overordnet emne for sprogbrugen. Inden for sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen betragtes emnet (topic) således også som et pragmatisk universale. Der er forskelle på definitionerne alt efter teoretisk tilgang og hvilket realiseringsniveau der er genstand for beskrivelse. Ikke desto mindre er der ét kriterium der går igen i alle beskrivelser, nemlig aboutnessrelationen. I sprogvidenskabelige beskrivelser af topik der realiseres på sætningsniveau, opereres der også med andre kriterier end aboutnessrelationen. Hvor mange og hvilke afhænger af den teoretiske tilgang. Beskrivelserne har dog det til fælles at de er funderet på subjekt prædikat-distinktionen således at aboutnessrelationen tolkes som relationen mellem en referent og et udsagn. Denne fundering indebærer samtidig at emnet indskrænkes til at være en referent, dvs. det som ét refererende udtryk i en sætning bruges til at referere til, og som med sætningen tildeles en logisk rolle i et bestemt sagforhold, herunder rollen som bærer af en bestemt egenskab. Dette kriterium, referentkriteriet som vi kan kalde det, eksemplificeres ved simple analyser som umiddelbart både forekommer intuitivt rigtige og generaliserbare. Afsøger man imidlertid sprogbrugen mere bredt, viser det sig at referentkriteriet divergerer med realiseringen af aboutnessrelationen som et pragmatisk universale. Det er det problem der behandles med denne artikel. I afsnit 1 analyserer jeg hvordan termen topik bruges i sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen, og opstiller i forlængelse heraf en overordnet definition af topik. I afsnit 2 præsenterer jeg en oversigt over sprogvidenskabelige redegørelser for topik på sætningsniveau og godtgør at disse redegørelser generelt opererer med referentkriteriet. I afsnit 3 viser jeg ud fra en række forskellige observationer af aboutness i sprogbrugen at subjekt prædikat-distinktionen er problematisk som grundlag for beskrivelsen af naturlige sprogs informationsstruktur. I afsnit 4 opstiller jeg med udgangspunkt i den retoriske opfattelse af topik et alternativt grundlag for denne beskrivelse: Antagelsen er at sproget opererer på hukommelsen og dermed på de vidensorganiseringsformer hukommelsen ud fra en række observationer og eksperimenter at dømme er kendetegnet ved. I afsnit 5 redegør jeg hvilke konsekvenser denne antagelse har for beskrivelsen af realiseringen af topik på sætningsniveau. Resultatet er følgende: Hvis vi antager at sætningens emne angiver det der gives information om med sætningen, så kan emnet ikke - som man hidtil har antaget - realiseres af et refererende udtryk; det fordrer en langt større del af sætningens sproglige materiale.

AB - Topik realiseres både på samtalens, på tekstens og på sætningens niveau og er utvivlsomt et af de mest centrale organiserende og sammenhængsskabende elementer i sprogbrugen. Det er ganske simpelt konstitutivt for forståelsen af sprogbrug som kommunikation at det realiserede indhold på et givet niveau kan relateres til ét og netop ét emne (topic) der er - eller indgår i - et overordnet emne for sprogbrugen. Inden for sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen betragtes emnet (topic) således også som et pragmatisk universale. Der er forskelle på definitionerne alt efter teoretisk tilgang og hvilket realiseringsniveau der er genstand for beskrivelse. Ikke desto mindre er der ét kriterium der går igen i alle beskrivelser, nemlig aboutnessrelationen. I sprogvidenskabelige beskrivelser af topik der realiseres på sætningsniveau, opereres der også med andre kriterier end aboutnessrelationen. Hvor mange og hvilke afhænger af den teoretiske tilgang. Beskrivelserne har dog det til fælles at de er funderet på subjekt prædikat-distinktionen således at aboutnessrelationen tolkes som relationen mellem en referent og et udsagn. Denne fundering indebærer samtidig at emnet indskrænkes til at være en referent, dvs. det som ét refererende udtryk i en sætning bruges til at referere til, og som med sætningen tildeles en logisk rolle i et bestemt sagforhold, herunder rollen som bærer af en bestemt egenskab. Dette kriterium, referentkriteriet som vi kan kalde det, eksemplificeres ved simple analyser som umiddelbart både forekommer intuitivt rigtige og generaliserbare. Afsøger man imidlertid sprogbrugen mere bredt, viser det sig at referentkriteriet divergerer med realiseringen af aboutnessrelationen som et pragmatisk universale. Det er det problem der behandles med denne artikel. I afsnit 1 analyserer jeg hvordan termen topik bruges i sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen, og opstiller i forlængelse heraf en overordnet definition af topik. I afsnit 2 præsenterer jeg en oversigt over sprogvidenskabelige redegørelser for topik på sætningsniveau og godtgør at disse redegørelser generelt opererer med referentkriteriet. I afsnit 3 viser jeg ud fra en række forskellige observationer af aboutness i sprogbrugen at subjekt prædikat-distinktionen er problematisk som grundlag for beskrivelsen af naturlige sprogs informationsstruktur. I afsnit 4 opstiller jeg med udgangspunkt i den retoriske opfattelse af topik et alternativt grundlag for denne beskrivelse: Antagelsen er at sproget opererer på hukommelsen og dermed på de vidensorganiseringsformer hukommelsen ud fra en række observationer og eksperimenter at dømme er kendetegnet ved. I afsnit 5 redegør jeg hvilke konsekvenser denne antagelse har for beskrivelsen af realiseringen af topik på sætningsniveau. Resultatet er følgende: Hvis vi antager at sætningens emne angiver det der gives information om med sætningen, så kan emnet ikke - som man hidtil har antaget - realiseres af et refererende udtryk; det fordrer en langt større del af sætningens sproglige materiale.

KW - Topik

KW - emne

KW - informationsstruktur

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-984271-6-2

SP - 53

EP - 85

BT - Det bedre argument

A2 - Widell, Peter

A2 - Jørgensen, Henrik

PB - Wessel og Huitfeldt

ER -

Borchmann S. Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau. In Widell P, Jørgensen H, editors, Det bedre argument. Wessel og Huitfeldt. 2007. p. 53-85