Hvad er egentlig problemet ved digitale arbejdsplatforme?

Seks teser om platformskapitalismen

Research output: Contribution to journalJournal articleCommunication

Abstract

Den såkaldte platformsøkonomi er et af de områder, hvor digitaliseringen som en strukturel forandring af arbejdsmarkedet er mest iøjnefaldende. Begrebet platformsøkonomi betegner forretningsmodeller, som introducerer nye organiseringsformer for lønarbejde ved brug af digitale værktøjer. Digitaliseringen angår umiddelbart aftaleforholdene samt organiseringen af arbejdet. Arbejdsopgaver defineres, udbydes, aftales og koordineres ved brug af digitale, internetbaserede platforme. Dermed opløses et traditionelt ansættelsesforhold til fordel for mere midlertidige relationer i organiseringen af arbejdet på platformene.

Spørgsmålet er grundlæggende, hvordan vi skal forstå disse nye digitale formidlere af arbejde? Platformsøkonomi eller deleøkonomi? Uenighederne om såkaldt ”deleøkonomiske” forretningsmodeller har fyldt ganske meget i den danske offentlighed. Det er især UBERs kontroversielle forretningsstrategier og forsøg på at legitimere sig som deleøkonomi, som har vakt opsigt. Men polemikken har været hjulpet godt på vej af fagbevægelsens mediemæssige (mod)mobilisering omkring begrebet platformsøkonomi og politikeres bestræbelser på at markere ideologiske skillelinjer i forhold til at regulere udviklingen. Begrebet platformsøkonomi kom på dagsordenen. Symptomatisk ændrede den danske forening af ’deleøkonomiske’ virksomheder navn til Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Den politiske ændring af lovgivningen for taxavirksomhed fik UBER til at trække sig ud af det danske arbejdsmarked. Og med den nylige overenskomstaftale mellem platformen Hilfr og 3F virker visse danske platforme villige til at påtage sig et arbejdsgiveransvar. Ved en kombination af kommunikativ magt, lovgivningsbaseret og aftalebaseret regulering synes fagbevægelsen at have skabt grundlag for at forhindre de værste sociale konsekvenser af platformsøkonomien.

Platformsøkonomi er imidlertid et relativt formelt begreb. Det udtrykker interessekonflikterne omkring platformene. Modsætningerne i udviklingen af internetbaserede platforme til fordeling af arbejde træder fortsat tydeligt frem. I Regeringens nylige ”Strategi for vækst gennem deleøkonomi” blandes begreberne dele- og platformsøkonomi sammen, og der er fokus på ”de samfundsmæssige effekter” ved at understøtte de nye platformes ”innovation” og forbedring af ”konkurrenceevnen” (Erhvervsministeriet 2017). Der er en afgrund fra disse forhåbninger og til fagbevægelsens brug af begrebet platformsøkonomi til at trække klare politiske demarkationslinjer over for ureguleret opløsning af aftaleforholdene på arbejdsmarkedet. Begrebet om platformsøkonomi udtrykker en skrøbelig konsensus om at forholde sig til de nye aktører ud fra de etablerede samarbejds- og reguleringsformer på arbejdsmarkedet. Men der er fortsat en vis orienteringsusikkerhed i forhold til de nye fænomener. I det følgende foretager jeg et begrebs-eftersyn: Hvad adskiller deleøkonomi fra platformsøkonomi? Og straks vigtigere; hvilke dynamikker kommer i vejen for skabelsen af en bæredygtig, dansk platforms-økonomi, som skaber den ønskede samfundsmæssige rigdom? Jeg vil vise, hvordan en differentiering mellem den destruktive platforms-kapitalisme og den bæredygtige platforms-økonomi kan kvalificere vores orientering mod platformene.
Original languageDanish
JournalTidsskrift for Arbejdsliv
Volume20
Issue number3
Pages (from-to)72-81
Number of pages9
ISSN1399-1442
DOIs
Publication statusPublished - 2018

Cite this