TY - ABST
T1 - Hvad betyder Parkinsondans for dansere med Parkinson og pårørende?
T2 - Forskningsseminar 2023:<br/>
AU - Frølunde, Lisbeth
AU - Phillips, Louise Jane
AU - Christensen-Strynø, Maria Bee
PY - 2023/11/14
Y1 - 2023/11/14
N2 - IntroduktionForskningsprojektet "At danse med Parkinson" (et samarbejde med Roskilde Universitet, Tivoli Balletskole og Parkinsonforeningen, 2019-2022) undersøgte følgende spørgsmål: Hvad oplever mennesker med Parkinson og deres pårørende, at Parkinsondans betyder i deres hverdag? Oplægget vil gøre rede for hovedresultater: musikken som uadskillelig fra dans og glæde, fællesskab på tværs af ligheder og forskelle, og især de eksistentielle vilkår ved kronisk sygdom.MetodeForskningsprojektet havde 3 faser: 1) etnografisk studie på fem Parkinsondansehold, 2) interviews med 43 dansere (mennesker med Parkinson og deres pårørende) og danseinstruktører, 3) fortællerværksteder med samskabelse af analyser (formidlet i populærvidenskabelige tegneseriebøger Mens vi bevæges, 2021, oversat til Moving along Frølunde et al. 2023; se også fx Phillips et al. 2021, 2022a, b, c). Projektet belyste, hvordan Parkinsondans har potentiale i kraft af forskellige aspekter: emotionelle, fysiske (sanselige), mentale (kognitive), sociale, æstetiske, og eksistentielle. Danserne evaluerede danseaktiviteter som særligt effektive for balance, koordination og humør, med kortvarig (maks. 2 dages) bedring. Motivation blev udtrykt: f.eks. ”jeg bliver glad”, dansen og musikken skaber et ”befriende, ligeværdigt” rum, hvor ”tiden forsvinder”. Fællesskabet med ”humor og uhøjtidelighed” og kvalificerede danseinstruktører, der tager hensyn til Parkinson, var vigtige for fastholdelse. Dansere forbandt dans med komplekse, eksistentielle dimensioner ved at leve med Parkinson - og imødegå fysiske og psykiske forandringer (se fx Christensen-Strynø et al, 2021, under udgivelse a, b). Resultater Deltagelse i dans og musik opbygger fællesskaber, bidrager til at revitalisere sensualitet, og forandrer forestillinger om aldring og sygdom. Vi har opnået en nuanceret forståelse af, hvordan Parkinsondans påvirker holdninger til livet med en progressiv, kronisk sygdom på en håbefuld måde.Konklusioner – eksistentiel nyorienteringProjektresultaterne rejser spørgsmål om Parkinsondans som eksistentiel nyorientering. Håb har eksistentielle, spirituelle dimensioner, hvor behandlere ofte træder varsomt, påpeget af ny dansk forskning om tabuer i sundhedsvæsenet. Vi foreslår at håb er en etisk, social handling om at kunne møde modgang uden at fortvivle. Der kan undersøges flere problemstillinger for dans tilpasset Parkinson sygdom i Danmark: 1) vurdering af kvaliteterne ved praksis, bl.a. fordi dans/bevægelse er et fragmenteret fagfelt i Danmark, og 2) klarlægning af eksistentielle aspekter i rehabiliteringstilbud.
AB - IntroduktionForskningsprojektet "At danse med Parkinson" (et samarbejde med Roskilde Universitet, Tivoli Balletskole og Parkinsonforeningen, 2019-2022) undersøgte følgende spørgsmål: Hvad oplever mennesker med Parkinson og deres pårørende, at Parkinsondans betyder i deres hverdag? Oplægget vil gøre rede for hovedresultater: musikken som uadskillelig fra dans og glæde, fællesskab på tværs af ligheder og forskelle, og især de eksistentielle vilkår ved kronisk sygdom.MetodeForskningsprojektet havde 3 faser: 1) etnografisk studie på fem Parkinsondansehold, 2) interviews med 43 dansere (mennesker med Parkinson og deres pårørende) og danseinstruktører, 3) fortællerværksteder med samskabelse af analyser (formidlet i populærvidenskabelige tegneseriebøger Mens vi bevæges, 2021, oversat til Moving along Frølunde et al. 2023; se også fx Phillips et al. 2021, 2022a, b, c). Projektet belyste, hvordan Parkinsondans har potentiale i kraft af forskellige aspekter: emotionelle, fysiske (sanselige), mentale (kognitive), sociale, æstetiske, og eksistentielle. Danserne evaluerede danseaktiviteter som særligt effektive for balance, koordination og humør, med kortvarig (maks. 2 dages) bedring. Motivation blev udtrykt: f.eks. ”jeg bliver glad”, dansen og musikken skaber et ”befriende, ligeværdigt” rum, hvor ”tiden forsvinder”. Fællesskabet med ”humor og uhøjtidelighed” og kvalificerede danseinstruktører, der tager hensyn til Parkinson, var vigtige for fastholdelse. Dansere forbandt dans med komplekse, eksistentielle dimensioner ved at leve med Parkinson - og imødegå fysiske og psykiske forandringer (se fx Christensen-Strynø et al, 2021, under udgivelse a, b). Resultater Deltagelse i dans og musik opbygger fællesskaber, bidrager til at revitalisere sensualitet, og forandrer forestillinger om aldring og sygdom. Vi har opnået en nuanceret forståelse af, hvordan Parkinsondans påvirker holdninger til livet med en progressiv, kronisk sygdom på en håbefuld måde.Konklusioner – eksistentiel nyorienteringProjektresultaterne rejser spørgsmål om Parkinsondans som eksistentiel nyorientering. Håb har eksistentielle, spirituelle dimensioner, hvor behandlere ofte træder varsomt, påpeget af ny dansk forskning om tabuer i sundhedsvæsenet. Vi foreslår at håb er en etisk, social handling om at kunne møde modgang uden at fortvivle. Der kan undersøges flere problemstillinger for dans tilpasset Parkinson sygdom i Danmark: 1) vurdering af kvaliteterne ved praksis, bl.a. fordi dans/bevægelse er et fragmenteret fagfelt i Danmark, og 2) klarlægning af eksistentielle aspekter i rehabiliteringstilbud.
KW - Rehabilitation and everyday life
KW - community dance
KW - Music activities
KW - Existential well-being
KW - Illness experience
KW - dans og musik for Parkinsondans
KW - patientindragelse
KW - Eksistentiel fænomenologi
KW - fællesskabsdannelse i dans og musik
KW - kronisk sygdom
KW - Rehabilitering med kunst
KW - Parkinsons sygdom
M3 - Konferenceabstrakt til konference
Y2 - 14 November 2023 through 14 November 2023
ER -