Gruppe-ekspertise i pædagogik med henblik på omsorgsarbejde

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Artiklen argumenterer for, at pædagogisk ekspertise kan tilskrives grupper og ikke kun individer. Hvordan skal vi helt fundamentalt forstå pædagogisk gruppe-ekspertise? Artiklen anlægger et pædagogisk-filosofisk perspektiv på dette spørgsmål. Med et fokus på pædagogisk omsorgsarbejde afklarer den, hvad de fundamentale forudsætninger er for gruppeekspertise. Første del undersøger minimumsbetingelserne for, hvad man kan kalde pædagogisk ekspertise. Idealet om pædagogisk ekspertise må forstås bredt, hvis vi skal fastholde det som et meningsfuldt forbillede for pædagogisk teori og praksis. Artiklen analyserer og kategoriserer væsentlige aspekter af ekspertise i en pædagogisk sammenhæng. Pædagogisk ekspertise må rumme en pluralisme af former for viden og kompetencer, både praktiske, teoretiske, før-refleksive og refleksive, samt adfærdsdispositioner, emotionel opmærksomhed og intellektuelle kapaciteter. Artiklens anden del undersøger de filosofiske betingelser for gruppe-ekspertise og drager nogle vigtige distinktioner. Det argumenteres således, at grupper kan have overlegen viden qua gruppe, som de enkelte medlemmer hver især ikke besidder, og denne viden kan under de rette betingelser udgøre ekspertise. For at anskueliggøre denne forståelse af gruppeekspertise illustrerer artiklen til slut idéen i en sammenhæng af pædagogisk omsorgsarbejde. Her eksemplificeres det, hvordan gruppe-ekspertise i pædagogisk omsorgsarbejde kan bestå af samspillet mellem konstitutive delelementer. 

Original languageDanish
JournalForskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
ISSN2446-2810
DOIs
Publication statusPublished - 12 Apr 2021
Externally publishedYes

Cite this