Fra Kulturformidling til Kulturmødesteder

Social Interaktion med Kommunikationsnetværk

Roy Langer

    Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

    Abstract

    This article aims to show, how sociological and communication research can be used as a sensemaking frame for, how networks can be applied in the work of cultural institutions. The traditional definition of these institutions as well as their politically defined (but often internalized) role understanding in the (one-way) acculturation process of ethnic minorities is challenged. Based on theoretical and empirical findings in sociological research and communication studies, another point of departure is suggested in order to show, how cultural institutions can contribute to a reciprocal acculturation process in future. It is argued, that such a role definition in a longer perspective also might provide better arguments to protect and to increase cultural institutions’ own legitimacy.
    Original languageDanish
    JournalBiblioteksarbejde
    Volume24
    Issue number70
    Pages (from-to)13-27
    ISSN0106-2514
    Publication statusPublished - 2004

    Keywords

    • communication networks
    • cultural studies

    Cite this

    @article{2b95e7f052be11dba4bc000ea68e967b,
    title = "Fra Kulturformidling til Kulturm{\o}desteder: Social Interaktion med Kommunikationsnetv{\ae}rk",
    abstract = "Roy Langer kortl{\ae}gger i artiklen {"}Fra kulturformidling til kulturm{\o}desteder: Social interarktion med kommunikationsnetv{\ae}rk{"} de regler, der konstituerer sprogspillet: {"}kommunikationsteorisk analyse af interkulturelle kulturm{\o}der{"}. N{\aa}r man sammenligner massekommunikationen med netv{\ae}rkskommunikationen, s{\aa} tydeligg{\o}res ogs{\aa} forskellen p{\aa} den m{\aa}de, hvorp{\aa} interaktionen mellem etniske grupper konceptualiseres. Massekommunikationen ser immigranter som en homogen gruppe, der direkte lader sig p{\aa}virke af relevante budskaber, bare formidlingsformer er ad{\ae}kvate og kanalerne rigtig valgte. Teorien om kommunikationsnetv{\ae}rk tager til geng{\ae}ld udgangspunkt i, at migranter altid er tilknyttet forskellige netv{\ae}rk; gen-nem disse netv{\ae}rk modificeres, modereres eller afvises de udsendte informationer. Kommunikationsteoriernes metodologiske pr{\ae}misser er bundet til forskellige sprogspil og benytter sig af de dertil h{\o}rende kommunikative strategier. Massekommunikation, informationsformidling, afsenderorientering og push-strategier udg{\o}r {\'e}n klynge; netv{\ae}rks-kommunikation, kommunikationstilbud, modtagerorientering og pull-strategier en anden klynge. Mods{\ae}tninger mellem kul-turformidlingens og kulturm{\o}dets kommunikationskoncept viser tilbage til det senmoderne samfunds syn p{\aa} kultur og integration. Kulturel mangfoldighed kr{\ae}ver et sprog-spil og et integrationskoncept, der adskiller sig markant fra de sprogspil, der udspringer af fore-stillin-gen om nationalt homogene kulturer.",
    keywords = "netv{\ae}rkskommunikation, kulturstudier, communication networks, cultural studies",
    author = "Roy Langer",
    year = "2004",
    language = "Dansk",
    volume = "24",
    pages = "13--27",
    journal = "Biblioteksarbejde",
    issn = "0106-2514",
    number = "70",

    }

    Fra Kulturformidling til Kulturmødesteder : Social Interaktion med Kommunikationsnetværk. / Langer, Roy.

    In: Biblioteksarbejde, Vol. 24, No. 70, 2004, p. 13-27.

    Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

    TY - JOUR

    T1 - Fra Kulturformidling til Kulturmødesteder

    T2 - Social Interaktion med Kommunikationsnetværk

    AU - Langer, Roy

    PY - 2004

    Y1 - 2004

    N2 - Roy Langer kortlægger i artiklen "Fra kulturformidling til kulturmødesteder: Social interarktion med kommunikationsnetværk" de regler, der konstituerer sprogspillet: "kommunikationsteorisk analyse af interkulturelle kulturmøder". Når man sammenligner massekommunikationen med netværkskommunikationen, så tydeliggøres også forskellen på den måde, hvorpå interaktionen mellem etniske grupper konceptualiseres. Massekommunikationen ser immigranter som en homogen gruppe, der direkte lader sig påvirke af relevante budskaber, bare formidlingsformer er adækvate og kanalerne rigtig valgte. Teorien om kommunikationsnetværk tager til gengæld udgangspunkt i, at migranter altid er tilknyttet forskellige netværk; gen-nem disse netværk modificeres, modereres eller afvises de udsendte informationer. Kommunikationsteoriernes metodologiske præmisser er bundet til forskellige sprogspil og benytter sig af de dertil hørende kommunikative strategier. Massekommunikation, informationsformidling, afsenderorientering og push-strategier udgør én klynge; netværks-kommunikation, kommunikationstilbud, modtagerorientering og pull-strategier en anden klynge. Modsætninger mellem kul-turformidlingens og kulturmødets kommunikationskoncept viser tilbage til det senmoderne samfunds syn på kultur og integration. Kulturel mangfoldighed kræver et sprog-spil og et integrationskoncept, der adskiller sig markant fra de sprogspil, der udspringer af fore-stillin-gen om nationalt homogene kulturer.

    AB - Roy Langer kortlægger i artiklen "Fra kulturformidling til kulturmødesteder: Social interarktion med kommunikationsnetværk" de regler, der konstituerer sprogspillet: "kommunikationsteorisk analyse af interkulturelle kulturmøder". Når man sammenligner massekommunikationen med netværkskommunikationen, så tydeliggøres også forskellen på den måde, hvorpå interaktionen mellem etniske grupper konceptualiseres. Massekommunikationen ser immigranter som en homogen gruppe, der direkte lader sig påvirke af relevante budskaber, bare formidlingsformer er adækvate og kanalerne rigtig valgte. Teorien om kommunikationsnetværk tager til gengæld udgangspunkt i, at migranter altid er tilknyttet forskellige netværk; gen-nem disse netværk modificeres, modereres eller afvises de udsendte informationer. Kommunikationsteoriernes metodologiske præmisser er bundet til forskellige sprogspil og benytter sig af de dertil hørende kommunikative strategier. Massekommunikation, informationsformidling, afsenderorientering og push-strategier udgør én klynge; netværks-kommunikation, kommunikationstilbud, modtagerorientering og pull-strategier en anden klynge. Modsætninger mellem kul-turformidlingens og kulturmødets kommunikationskoncept viser tilbage til det senmoderne samfunds syn på kultur og integration. Kulturel mangfoldighed kræver et sprog-spil og et integrationskoncept, der adskiller sig markant fra de sprogspil, der udspringer af fore-stillin-gen om nationalt homogene kulturer.

    KW - netværkskommunikation

    KW - kulturstudier

    KW - communication networks

    KW - cultural studies

    M3 - Tidsskriftartikel

    VL - 24

    SP - 13

    EP - 27

    JO - Biblioteksarbejde

    JF - Biblioteksarbejde

    SN - 0106-2514

    IS - 70

    ER -