Forord, midtersider og efterord i Hold Ud Bro

Forord og redaktion af Lisbeth Frølunde, Majken Søgaard og Duncan Wiese. Bogen indeholder desuden: Tekster skrevet af unge indsatte fra Ringe Statsfængsel: Fabio Da Silvia Jensen, ILOVESUCUK (pennenavn) og Grønthandleren (pennenavn) Kommentar af Ulla Klindt Gahrn, lærer ved Ringe Statsfængsel Illustrationer af Halfdan Pisket (undtagen midtersider af ILOVESUCUK med Lisbeth Frølunde) Lisbeth Frølunde, Majken Søgaard og Duncan Wiese var skrivementorer på skriveværkstedet. Forord: ...så ham her kartoffel han har den her mobil jeg altid har ønsket mig jeg tager den ud af hånden på ham og han siger hvad laver du til mig så mig jeg giver ham en på hovedet han skal ikke sige hvad laver du til mig ved du hvad der sker når du smadrer en kartoffel du laver ham om til kartoffelmos mest er jeg selv til kartoffelsalat men det andet er også fint nok hvis det endelig skulle være så nu er jeg blevet træt af at skrive så nu sidder jeg bare her og surmuler så hold ud bro hold ud hold ud bro hold ud Grønthandleren, 19 år Vi sidder i et kælderlokale i skolen på Ringe Statsfængsel. Vi er syv mennesker, alle i gang med en skriveøvelse. I fem minutter skriver vi løs. Ingen siger noget, tastaturer klaprer, blyantspidserne hvisler henover papiret. Udenfor står en ung mand og ryger, man kan kun se hans ben, mens han snakker med fængselsbetjenten. Så er tiden gået. Nogen griner, nogen siger: ”Fuck det her mand, det er langt ude, det hænger slet ikke sammen”. Så læser vi vores tekster højt for hinanden. Da Grønthandleren læser sin tekst højt, griner vi. Det er sjovt, fordi nogen af os ikke fatter, hvad en kartoffel (en hvid dansker) er. Så taler vi om uretfærdighed. Til sidst taler vi om slutningen, ”hold ud bro”. I teksten er det noget, forfatteren siger til sig selv: ”Så nu er jeg træt af at skrive så nu sidder jeg bare her og surmuler så hold ud bro hold ud.” Teksterne i ‘Hold ud bro’ er skrevet af tre unge indsatte i et skriveværksted, der fandt sted i Ringe Statsfængsel. Det foregik over tre dage i starten af marts 2016. Vi var tre unge indsatte, en lærer og tre skrivementorer. Vi arbejde primært med korte skriveøvelser på tid, og ud af disse øvelser opstod de længere tekster i denne bog. ‘Hold ud’ er noget, man siger til hinanden herinde i fængslet. Men det kan også være noget, man kan sige til sig selv, ligesom Grønthandleren, når han ikke gider skrive mere. Det kræver udholdenhed at sætte sig ned og skrive. I skriveøvelserne er man overladt til sit eget sind og den form, tanken får, når den kommer ud gennem blyanten eller fingrene på tastaturet. Det kan virke uoverskueligt. Men øvelserne og mentorerne i værkstedet danner en ramme. Uret er en ramme, tastaturet er en ramme, papiret er en ramme. Og frem for alt kommer skriften ud og bliver delt. Skrivning skaber afstand til egen virkelighed og omformer den til noget, man kan udtrykke til en anden. Dén anden er dig, kære læser. ‘Hold ud bro’ handler om at holde fængslet ud. At holde ud at være væk fra sin familie. At holde sammen med sine medindsatte. At holde det svære, det måske uoverkommelige ud. At holde igen, holde op med, holde kæft om, holde af. At være en ‘bro’ er at være nogens bror, for i fængslet er dine venner dine brødre. Som teksterne fortæller, kan det, at være nogens bror, også være svært. I en af de unges tekster skaber en fætter problemer med en pistol, gemt hjemme hos en dame iført røde hotpants på flugt fra en tyk mand med guldringe og en pistol i bæltet. I en anden tekst kan en ‘bro’ godt være en, der har forsøgt at myrde en anden og ‘shababsene’ (vennerne) står altid udenfor centeret med deres våben, selvom der aldrig sker noget. Teksterne er præget af en rå skriveværkstedskvalitet. De er stort set uredigerede. Men hvad teksterne kan mangle i tegnsætning, har de til gengæld i intensitet. Der er smæk på billeder, sanseindtryk og miljøskildringer. Der er et kyllingduftende køkken i Rio de Janeiros favela, et barndomsværelse malet i rødt og sort, en favorit-shawarmabar og mindet om en dygtig frisør. Vi har i redaktionsgruppen valgt at bevare den spontanitet i teksterne, der stammer fra skriveøvelserne, og ser det som en kvalitet ved dem. Redaktionelt har vi kun rettet tidsbøjninger, udeladelser af ord og meningsforstyrrende sprogfejl. Vores rettelser er godkendt af de tre skribenter. De valgte selv, om de ville bruge deres eget navn. To valgte pseudonymer. Forskning peger på, at kreativ skrivning kan være gavnligt for indsatte, som ofte har haft dårlige oplevelser med at gå i skole (McNeill, et.al. 2011, OKeeffe & Albertson 2012). Vores indtryk er, at de unge blev overraskede over deres egne skriveevner, og hvor optagede de blev af at skrive. Som en af dem sagde: ”Det er jo helt vildt, jeg fatter det ikke. I skolen kunne jeg ikke sidde stille, men nu sidder jeg bare og skriver helt sindssygt og jeg kan ikke stoppe.” For os at se, er det et skriveværksted, der er lykkedes. Nu må teksterne tale for sig selv . 20/4 2016 Lisbeth Frølunde, Majken Søgaard og Duncan Wiese Læreren Ulla Klindt Gahrn har skrevet kommentar bagerst i bogen. Læs mere om holdet bag og hvordan skriveværkstedet forløb bagerst i bogen.