Fastetid som effektmål ved overførsel af patienter til operation

Dorte Stilund Jensen, Jesper Simonsen

    Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearch

    Abstract

    Præsentation ved eSundhedsobservatoriet, 6-7 oktober 2015

    Hovedbudskaber
    1. Patienter der skal opereres faster ofte betydeligt mere end de krævede seks timer. Det er ubehageligt, giver problemer for fx diabetikere og reducerer modstandskraften hos svagelige patienter.
    2. Reduktion af fastetiden omfatter mange aspekter af koordinationen ved planlægning af operationer. Fastetid er derfor et velegnet effektmål for optimering af patientforløb på tværs af afdelinger.
    3. Et projekt på Nykøbing Falster Sygehus viser hvordan elektroniske overblikstavler kan synliggøre fastetiden i koordinationen mellem de involverede afdelinger.

    Beskrivelse
    På Nykøbing Falster Sygehus har alle afdelinger elektroniske overblikstavler, udviklet af Imatis, med kliniske og logistiske oplysninger om patienterne. Ved overførsel af patienter til operation bruges disse overblikstavler til koordination af hvornår patienterne er klargjort til operation. I april 2015 blev tavlerne konfigureret til at vise information om hvornår operationspatienter, akutte såvel som elektive, har påbegyndt faste og en tæller der viser hvor længe de har fastet. Parallelt med denne øgede daglige synliggørelse af fastetiden opgøres den gennemsnitlige fastetid med mellemrum og diskuteres på afdelingsniveau som effektmål i en løbende indsats for at optimere koordinationen og planlægningen af operationer. Udover det umiddelbare formål, at nedbringe fastetid udover de krævede seks timer, har projektet det bredere formål at opbygge en kompetence lokalt på hospitalets afdelinger i at arbejde effektdrevet med optimering af arbejdsgange.

    Indlægget
    I indlægget præsenteres den effektdrevne optimeringsproces projektet har fulgt i form af effektspecifikation efterfulgt af iterationer af effektrealisering og effektmåling. Effektrealiseringen har dels bestået i konfigureringen af de elektroniske overblikstavler med information om fastetider, dels i implementering af arbejdsgange for registrering af fastetider og endelig i at skabe fælles ønske, indsats og ejerskab på afdelingerne om at nedbringe fastetiderne. Lokal kompetence i at gennemføre sådanne processer er afgørende for at kunne arbejde systematisk med optimering af arbejdsgange og konfigurerbare informationssystemer. Effektmålinger foretages i juni og september. Resultaterne af disse effektmålinger vil blive præsenteret i indlægget. Superbrugernes erfaringer med effektdrevet optimering og deres interventioner for at realisere effekterne vil blive diskuteret. Endelig vil indlægget give nogle overvejelser om at bruge lokale effektdrevne optimeringsprocesser i andre IT-systemer, herunder den forestående implementering af sundhedsplatformen, Epic.

    Conference

    ConferenceE-sundhedsobservatoriets årskonference 2015
    LocationHotel Nyborg Strand
    Country/TerritoryDenmark
    CityNyborg
    Period06/10/201507/10/2015
    Internet address

    Cite this