Abstract
Forskning som organiseres i tæt samarbejde med deltagerne, og som foregår i hverdagslivets kontekster, stiller forskeren over for flere etiske dilemmaer undervejs i forskningsprocessen. Overvejelser knyttet til fx informeret samtykke, dataopbevaring og-behandling og anonymiseringsspørgsmål er vigtige aspekter af forskningsetik, men adresserer kun nogle af de etiske spørgsmål, der kan opstå i forskning. Desuden er disse mere standardiserede og procedure-baserede aspekter af etik, som ofte fylder mest i opstarten af et forskningsprojekt, i mange tilfælde ikke tilstrækkelige som retningslinjer, når man som forsker skal foretage konkrete vurderinger og træffe beslutninger om etiske udfordringer på forskellige tidspunkter i forskningsprocessen. Etiske dilemmaer udspringer netop af situationer, hvor forskeren er i tvivl og bliver usikker på, hvad der er den rigtige beslutning og/eller oplever modstridende følelser eller handlemuligheder. Etiske spørgsmål opstår hele vejen gennem forskningsprocessen; fra man formulerer forskningsspørgsmålet, indleder sit empiriske arbejde, forlader feltet, og til man laver sine analyser og publicerer dem. I artiklen diskuterer vi etiske fordringer, der kan guide sådanne refleksions-og beslutningsprocesser gennem forskningsprocessen. Etiske for-dringer er på én gang nogle overordnede etiske forpligtelser, man påtager sig at arbejde med i sin forskning og samtidig forankret i det konkrete forskningsprojekts metodologi, teoretiske afsæt, samt det felt og de problemstillinger, man arbejder med. I artiklen diskuterer vi, hvor-dan etiske fordringer kan bidrage til at reflektere og håndtere etiske dilemmaer gennem forskningsprocessen. Vi trækker på eksempler fra to forskningsprojekter om børn og forældres hverdagsliv, der på forskellige måder har involveret etiske dilemmaer i forskningssamarbejdet
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Nordiske Udkast |
Volume | 51 |
Issue number | 2 |
Pages (from-to) | 32-60 |
Number of pages | 30 |
ISSN | 1396-3953 |
DOIs | |
Publication status | Published - 12 Jan 2024 |