Etik og normativitet

Ditte Maria Børglum Tofteng, Mia Husted

    Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

    Abstract

    Aktionsforskningens tidligste videnskabsteorietiske overvejelser springer i meget høj grad fra forestillingen om forskerens/forskningens rolle. Hvad er det forskningen kan og skal i et felt? På mange måder er de første erkendelser af dette samstemmende med den samfundsvidenskabelige erkendelsesproces. Fra de tidlige Hawthorne-eksperimenter ved vi, at forskeren gennem sin tilstedeværelse ændrer vilkårene for egen forskning (Nielsen 2000, Gillespie 1939). Fra Tavistock og Maria Jahodas studie af arbejdsløshed ved vi, at forskerens ønske om at hjælpe og støtte feltets aktører stiller sig op, som betydningsfuldt, når det udforskede felt kun vanskeligt overlever (Jahoda 1972 (1933)). I 1970’erne adresserer Skjervheim problemstillingen, som forholdet mellem at være deltager eller tilskuer. Hvor forskeren ifølge Skjervheim ikke har andet valg, end at være deltager i det udforskede felt og må tage sit eget engagement alvorligt (Skjervheim 2000 (1976)).
    Mere nutidigt taler vi om det som, at forskerne, som fremdriver af udviklingsprocesser, må forholde sig til det ansvar de påtager sig overfor i feltet. Mange gange taler vi om det i forhold til at forskeren ikke må love for meget, ikke må skabe afmagt blandt de som deltager, ikke må putte noget ind i feltet, der forringer vilkårene for feltets aktører. Forskeren, der kommer for tæt på feltet advares også om ikke at blive slugt af relationerne, at tage det på sig, med andre ord. Samtidig er forskeren jo også forvalter af en bestemt forskningstematik. Vi er forskere og har en rolle at spille på den akademiske arena, og skal her forvalte en specialviden overfor andre med viden indenfor samme felt, men hvordan gør vi det? Aktionsforskningen kan med andre ord både skabe dannelsesrum for deltagerne og udviklingsrum for aktionsforskningen (Nielsen og Nielsen 2005). Kapitlet vil med enkelte nedslag i landkortet forsøge at frame denne dobbeltrolle og måder at imødekomme den i aktionsforskningen. Et nedslag vil være den kritiske utopiske aktionsforskning, der med den kritiske teori bringer en æstetisk dimension ind i spændingsfeltet mellem forsker og felt (Nielsen og Nielsen 2005, Egmose 2011, Husted og Tofteng 2006, 2007). Et andet er PAR traditionen, der går mere direkte ind i arbejdet med at definere en etik i aktionsforskningen (s relationer) (Fals Borda og Rahman 1992, Brydon-Miller 2008).
    Original languageDanish
    Title of host publicationAktionsforskning - en grundbog
    EditorsMia Husted, Ditte Tofteng, Gitte Duus, Karin Kildedal, Erik Laursen
    Number of pages16
    PublisherSamfundslitteratur
    Publication date2012
    Pages129-144
    Chapter7
    Commissioning bodyAalborg University
    ISBN (Print)8759316322, 9788759316320
    Publication statusPublished - 2012

    Cite this

    Tofteng, D. M. B., & Husted, M. (2012). Etik og normativitet. In M. Husted, D. Tofteng, G. Duus, K. Kildedal, & E. Laursen (Eds.), Aktionsforskning - en grundbog (pp. 129-144). Samfundslitteratur.
    Tofteng, Ditte Maria Børglum ; Husted, Mia. / Etik og normativitet. Aktionsforskning - en grundbog. editor / Mia Husted ; Ditte Tofteng ; Gitte Duus ; Karin Kildedal ; Erik Laursen. Samfundslitteratur, 2012. pp. 129-144
    @inbook{347efd47bdf24c08801de945094aa305,
    title = "Etik og normativitet",
    abstract = "Aktionsforskningens tidligste videnskabsteorietiske overvejelser springer i meget h{\o}j grad fra forestillingen om forskerens/forskningens rolle. Hvad er det forskningen kan og skal i et felt? P{\aa} mange m{\aa}der er de f{\o}rste erkendelser af dette samstemmende med den samfundsvidenskabelige erkendelsesproces. Fra de tidlige Hawthorne-eksperimenter ved vi, at forskeren gennem sin tilstedev{\ae}relse {\ae}ndrer vilk{\aa}rene for egen forskning (Nielsen 2000, Gillespie 1939). Fra Tavistock og Maria Jahodas studie af arbejdsl{\o}shed ved vi, at forskerens {\o}nske om at hj{\ae}lpe og st{\o}tte feltets akt{\o}rer stiller sig op, som betydningsfuldt, n{\aa}r det udforskede felt kun vanskeligt overlever (Jahoda 1972 (1933)). I 1970’erne adresserer Skjervheim problemstillingen, som forholdet mellem at v{\ae}re deltager eller tilskuer. Hvor forskeren if{\o}lge Skjervheim ikke har andet valg, end at v{\ae}re deltager i det udforskede felt og m{\aa} tage sit eget engagement alvorligt (Skjervheim 2000 (1976)). Mere nutidigt taler vi om det som, at forskerne, som fremdriver af udviklingsprocesser, m{\aa} forholde sig til det ansvar de p{\aa}tager sig overfor i feltet. Mange gange taler vi om det i forhold til at forskeren ikke m{\aa} love for meget, ikke m{\aa} skabe afmagt blandt de som deltager, ikke m{\aa} putte noget ind i feltet, der forringer vilk{\aa}rene for feltets akt{\o}rer. Forskeren, der kommer for t{\ae}t p{\aa} feltet advares ogs{\aa} om ikke at blive slugt af relationerne, at tage det p{\aa} sig, med andre ord. Samtidig er forskeren jo ogs{\aa} forvalter af en bestemt forskningstematik. Vi er forskere og har en rolle at spille p{\aa} den akademiske arena, og skal her forvalte en specialviden overfor andre med viden indenfor samme felt, men hvordan g{\o}r vi det? Aktionsforskningen kan med andre ord b{\aa}de skabe dannelsesrum for deltagerne og udviklingsrum for aktionsforskningen (Nielsen og Nielsen 2005). Kapitlet vil med enkelte nedslag i landkortet fors{\o}ge at frame denne dobbeltrolle og m{\aa}der at im{\o}dekomme den i aktionsforskningen. Et nedslag vil v{\ae}re den kritiske utopiske aktionsforskning, der med den kritiske teori bringer en {\ae}stetisk dimension ind i sp{\ae}ndingsfeltet mellem forsker og felt (Nielsen og Nielsen 2005, Egmose 2011, Husted og Tofteng 2006, 2007). Et andet er PAR traditionen, der g{\aa}r mere direkte ind i arbejdet med at definere en etik i aktionsforskningen (s relationer) (Fals Borda og Rahman 1992, Brydon-Miller 2008).",
    author = "Tofteng, {Ditte Maria B{\o}rglum} and Mia Husted",
    year = "2012",
    language = "Dansk",
    isbn = "8759316322",
    pages = "129--144",
    editor = "Mia Husted and Ditte Tofteng and Gitte Duus and Karin Kildedal and Erik Laursen",
    booktitle = "Aktionsforskning - en grundbog",
    publisher = "Samfundslitteratur",

    }

    Tofteng, DMB & Husted, M 2012, Etik og normativitet. in M Husted, D Tofteng, G Duus, K Kildedal & E Laursen (eds), Aktionsforskning - en grundbog. Samfundslitteratur, pp. 129-144.

    Etik og normativitet. / Tofteng, Ditte Maria Børglum; Husted, Mia.

    Aktionsforskning - en grundbog. ed. / Mia Husted; Ditte Tofteng; Gitte Duus; Karin Kildedal; Erik Laursen. Samfundslitteratur, 2012. p. 129-144.

    Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

    TY - CHAP

    T1 - Etik og normativitet

    AU - Tofteng, Ditte Maria Børglum

    AU - Husted, Mia

    PY - 2012

    Y1 - 2012

    N2 - Aktionsforskningens tidligste videnskabsteorietiske overvejelser springer i meget høj grad fra forestillingen om forskerens/forskningens rolle. Hvad er det forskningen kan og skal i et felt? På mange måder er de første erkendelser af dette samstemmende med den samfundsvidenskabelige erkendelsesproces. Fra de tidlige Hawthorne-eksperimenter ved vi, at forskeren gennem sin tilstedeværelse ændrer vilkårene for egen forskning (Nielsen 2000, Gillespie 1939). Fra Tavistock og Maria Jahodas studie af arbejdsløshed ved vi, at forskerens ønske om at hjælpe og støtte feltets aktører stiller sig op, som betydningsfuldt, når det udforskede felt kun vanskeligt overlever (Jahoda 1972 (1933)). I 1970’erne adresserer Skjervheim problemstillingen, som forholdet mellem at være deltager eller tilskuer. Hvor forskeren ifølge Skjervheim ikke har andet valg, end at være deltager i det udforskede felt og må tage sit eget engagement alvorligt (Skjervheim 2000 (1976)). Mere nutidigt taler vi om det som, at forskerne, som fremdriver af udviklingsprocesser, må forholde sig til det ansvar de påtager sig overfor i feltet. Mange gange taler vi om det i forhold til at forskeren ikke må love for meget, ikke må skabe afmagt blandt de som deltager, ikke må putte noget ind i feltet, der forringer vilkårene for feltets aktører. Forskeren, der kommer for tæt på feltet advares også om ikke at blive slugt af relationerne, at tage det på sig, med andre ord. Samtidig er forskeren jo også forvalter af en bestemt forskningstematik. Vi er forskere og har en rolle at spille på den akademiske arena, og skal her forvalte en specialviden overfor andre med viden indenfor samme felt, men hvordan gør vi det? Aktionsforskningen kan med andre ord både skabe dannelsesrum for deltagerne og udviklingsrum for aktionsforskningen (Nielsen og Nielsen 2005). Kapitlet vil med enkelte nedslag i landkortet forsøge at frame denne dobbeltrolle og måder at imødekomme den i aktionsforskningen. Et nedslag vil være den kritiske utopiske aktionsforskning, der med den kritiske teori bringer en æstetisk dimension ind i spændingsfeltet mellem forsker og felt (Nielsen og Nielsen 2005, Egmose 2011, Husted og Tofteng 2006, 2007). Et andet er PAR traditionen, der går mere direkte ind i arbejdet med at definere en etik i aktionsforskningen (s relationer) (Fals Borda og Rahman 1992, Brydon-Miller 2008).

    AB - Aktionsforskningens tidligste videnskabsteorietiske overvejelser springer i meget høj grad fra forestillingen om forskerens/forskningens rolle. Hvad er det forskningen kan og skal i et felt? På mange måder er de første erkendelser af dette samstemmende med den samfundsvidenskabelige erkendelsesproces. Fra de tidlige Hawthorne-eksperimenter ved vi, at forskeren gennem sin tilstedeværelse ændrer vilkårene for egen forskning (Nielsen 2000, Gillespie 1939). Fra Tavistock og Maria Jahodas studie af arbejdsløshed ved vi, at forskerens ønske om at hjælpe og støtte feltets aktører stiller sig op, som betydningsfuldt, når det udforskede felt kun vanskeligt overlever (Jahoda 1972 (1933)). I 1970’erne adresserer Skjervheim problemstillingen, som forholdet mellem at være deltager eller tilskuer. Hvor forskeren ifølge Skjervheim ikke har andet valg, end at være deltager i det udforskede felt og må tage sit eget engagement alvorligt (Skjervheim 2000 (1976)). Mere nutidigt taler vi om det som, at forskerne, som fremdriver af udviklingsprocesser, må forholde sig til det ansvar de påtager sig overfor i feltet. Mange gange taler vi om det i forhold til at forskeren ikke må love for meget, ikke må skabe afmagt blandt de som deltager, ikke må putte noget ind i feltet, der forringer vilkårene for feltets aktører. Forskeren, der kommer for tæt på feltet advares også om ikke at blive slugt af relationerne, at tage det på sig, med andre ord. Samtidig er forskeren jo også forvalter af en bestemt forskningstematik. Vi er forskere og har en rolle at spille på den akademiske arena, og skal her forvalte en specialviden overfor andre med viden indenfor samme felt, men hvordan gør vi det? Aktionsforskningen kan med andre ord både skabe dannelsesrum for deltagerne og udviklingsrum for aktionsforskningen (Nielsen og Nielsen 2005). Kapitlet vil med enkelte nedslag i landkortet forsøge at frame denne dobbeltrolle og måder at imødekomme den i aktionsforskningen. Et nedslag vil være den kritiske utopiske aktionsforskning, der med den kritiske teori bringer en æstetisk dimension ind i spændingsfeltet mellem forsker og felt (Nielsen og Nielsen 2005, Egmose 2011, Husted og Tofteng 2006, 2007). Et andet er PAR traditionen, der går mere direkte ind i arbejdet med at definere en etik i aktionsforskningen (s relationer) (Fals Borda og Rahman 1992, Brydon-Miller 2008).

    M3 - Bidrag til bog/antologi

    SN - 8759316322

    SN - 9788759316320

    SP - 129

    EP - 144

    BT - Aktionsforskning - en grundbog

    A2 - Husted, Mia

    A2 - Tofteng, Ditte

    A2 - Duus, Gitte

    A2 - Kildedal, Karin

    A2 - Laursen, Erik

    PB - Samfundslitteratur

    ER -

    Tofteng DMB, Husted M. Etik og normativitet. In Husted M, Tofteng D, Duus G, Kildedal K, Laursen E, editors, Aktionsforskning - en grundbog. Samfundslitteratur. 2012. p. 129-144