En rigtig journalist - Hvad køn betyder for journalistikken og for det at være journalist i Danmark

En montage og et litterært autoetnografisk mulighedsmanifest for evnen til at forestille sig noget andet

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

Abstract

En afhandling der undersøger, hvad køn betyder for det at være journalist og for journalistikken i Danmark. Studier af køn og journalistik har historisk haft to overordnede udgangspunkter. Det ene handler om at se på kønsrepræsentationen i medieindholdet, det andet udgangspunkt handler om at se på køn i forhold til dem der arbejder med medieindholdet, i forhold til selve produktionsprocessen. Det er sidstnævnte denne afhandling er optaget af. Mens der i Sverige, Norge, Finland, England, USA og Holland (lande, Danmark sammenligner sig selv med) findes forskning og forskningsmiljøer med fokus køn og journalistik (fx Allan (1999), Byerly (2003), de Bruin (2000), Carter (1998), Djerf-Pierre (2001, 2005, 2007, 2011), Edström (2003, 2014), Eide (1991, 2000), Gallagher (1995, 2001), Gill (2013), Gober (2015), Jönsson (2005), von der Lippe (2016), McLaughlin (2013), Melin (1996, 2008), Nilsson (2010, 2013), North (20091, 2009b, 2014), Robinson (2005), Ross (2004, 2013), Steiner (2012), de Vuyst (2016), Zilliacus-Tikkanen (1997), van Zoonen (1989, 1994, 1998a, 1998b), Zuiderveld (2017)), så findes der kun begrænset forskning, der undersøger køn i forhold til den journalistiske produktionsproces med Danmark som genstandsfelt (Jensen, 1981 og 1982, Egsmose, 1993). To nyere studier har undersøgt kønsrepræsentationen blandt danske journalister (Jørndrup og Bentsen 2015, WACC 2010) og danske medieledelser (Andreassen 2015), hvilket har styrket interessen for at undersøge hvordan køn. Eller. Hvad køn betyder for det at være journalist. Afhandlingen tog oprindeligt sit teoretiske afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus ”Den maskuline dominans” (1999), men det empiriske materiales kompleksitet sprang rammerne for teoriens formåen. Gennem en autoetnografisk tilgang eksperimenterer afhandlingen med, hvordan det empiriske materiale og forskningsspørgsmålet kan være omdrejningspunkt for en udforskning af formen. Og derved forståelsen og vores erkendelse af materiealet. Idéen er at vise, at form og indhold kan være gensidigt afhængige størrelser (hvis emnet indbyder til det), der supplerer hinanden i at vise problematikken omkring et emne som et prisme af blikke og argumenter og forståelser. Den autoetnografiske tilgang er inspireret af Carolyn Ellis’s forskellige bøger om autoetnografi (1996, 2004) og montagetilgangen trækker på Suhr og Willerslevs ’Transcultural Montage’ (2013), inspirationen til formidlingen og udfordringen af tanken trækker på C. Wright Mills ’The sociological imagination’ (1970) og ikke mindst en række normudfordrende essays fra ’The wave in the mind’ (2004) af science fiction-forfatteren Ursula K. Le Guin.
Når titlen er: En rigtig journalist. Så er det svar på spørgsmålet: Hvad betyder køn for det at være journalist. Afhandlingens vigtigste formål er at vise hvordan man som ny journalist socialiseres til rollen som journalist og at i den socialisering, der bliver køn tydeligt. Dermed viser afhandlingen, hvordan normer, vaner og rutiner reproducerer forståelsen af, hvad en journalist er og ikke er. Og hvordan køn bliver til i den proces.
Afhandlingen er inspireret af sociologerne fra Chicago Universitet, der fra 1930’erne og frem eksperimenterede med at gå ud i byen og tilbringe tid sammen med de mennesker, de professioner, de kvarterer, som de undersøgte, en sociologisk tradition der trak på metoder fra antropologien. Mange af dem undersøgte de miljøer de selv befandt sig i. Det var ikke kun metoden, der adskilte denne gruppe af sociologer, det var også formidlingen. De viste, at emnet i høj grad også var med til at bestemme, hvordan formen og udformningen af deres undersøgelser skulle tage sig ud. Eftertiden har døbt denne metode eller tradition for Chicago-skolen (en rubricering få af disse sociologer vil forlig sig med, når jeg bruger den her er det fordi det er den benævnelse de fleste kender sociologerne og traditionen under), og her trækker afhandlingen blandt andet på Howard S. Becker.
Formålet med empirien: at følge en gruppe journaliststuderende fra afslutningen af deres journalistuddannelse gennem deres ét-årige obligatoriske praktikforløb på et nyhedsmedie i Danmark til afslutningen på deres journalistuddannelse. Ved at være optaget af køn og følge de studerendes socialisering ind i journalistikken argumenterer jeg for, at jeg får mulighed for at få et særligt indblik i, hvordan en professionskultur påvirker ’nye medlemmer’ og hvordan man som ny bliver påvirket og påvirker og dermed giver det mig en særlig mulighed for at sige, hvad køn betyder for det at blive og være nyhedsjournalist i Danmark.
Hovedempirien består af interview med 15 journaliststuderende. De er interviewet i alt fire gange over fire år. Første interview var et semi-struktureret enkeltmandsinterview. Andet interview forløb som fokusgruppeinterview. Tredje interview var et semi-struktureret interview. Fjerde interview var skriftlige spørgsmål/svar. Der er udført et observerende pilotstudie på et mindre dansk dagblad. Jeg er selv uddannet journalist og arbejdede i seks år som journalist. Jeg inddrager materiale, observationer, e-mails, erindringer og refleksioner fra min egen tid som journalist. Derudover hudflettes mine egne oplevelser som ph.d.-studerende gennem min egen rolle som in-spe på universitetet. Der inddrages også materiale hentet fra blogs og hjemmesider.
Original languageDanish
Place of PublicationRoskilde
PublisherRoskilde Universitet
Number of pages458
Publication statusPublished - 2019

Cite this

@phdthesis{9c97564f06084a31a1d6778eb8f9e4c7,
title = "En rigtig journalist - Hvad k{\o}n betyder for journalistikken og for det at v{\ae}re journalist i Danmark: En montage og et litter{\ae}rt autoetnografisk mulighedsmanifest for evnen til at forestille sig noget andet",
abstract = "En afhandling der unders{\o}ger, hvad k{\o}n betyder for det at v{\ae}re journalist og for journalistikken i Danmark. Studier af k{\o}n og journalistik har historisk haft to overordnede udgangspunkter. Det ene handler om at se p{\aa} k{\o}nsrepr{\ae}sentationen i medieindholdet, det andet udgangspunkt handler om at se p{\aa} k{\o}n i forhold til dem der arbejder med medieindholdet, i forhold til selve produktionsprocessen. Det er sidstn{\ae}vnte denne afhandling er optaget af. Mens der i Sverige, Norge, Finland, England, USA og Holland (lande, Danmark sammenligner sig selv med) findes forskning og forskningsmilj{\o}er med fokus k{\o}n og journalistik (fx Allan (1999), Byerly (2003), de Bruin (2000), Carter (1998), Djerf-Pierre (2001, 2005, 2007, 2011), Edstr{\"o}m (2003, 2014), Eide (1991, 2000), Gallagher (1995, 2001), Gill (2013), Gober (2015), J{\"o}nsson (2005), von der Lippe (2016), McLaughlin (2013), Melin (1996, 2008), Nilsson (2010, 2013), North (20091, 2009b, 2014), Robinson (2005), Ross (2004, 2013), Steiner (2012), de Vuyst (2016), Zilliacus-Tikkanen (1997), van Zoonen (1989, 1994, 1998a, 1998b), Zuiderveld (2017)), s{\aa} findes der kun begr{\ae}nset forskning, der unders{\o}ger k{\o}n i forhold til den journalistiske produktionsproces med Danmark som genstandsfelt (Jensen, 1981 og 1982, Egsmose, 1993). To nyere studier har unders{\o}gt k{\o}nsrepr{\ae}sentationen blandt danske journalister (J{\o}rndrup og Bentsen 2015, WACC 2010) og danske medieledelser (Andreassen 2015), hvilket har styrket interessen for at unders{\o}ge hvordan k{\o}n. Eller. Hvad k{\o}n betyder for det at v{\ae}re journalist. Afhandlingen tog oprindeligt sit teoretiske afs{\ae}t i den franske sociolog Pierre Bourdieus ”Den maskuline dominans” (1999), men det empiriske materiales kompleksitet sprang rammerne for teoriens form{\aa}en. Gennem en autoetnografisk tilgang eksperimenterer afhandlingen med, hvordan det empiriske materiale og forskningssp{\o}rgsm{\aa}let kan v{\ae}re omdrejningspunkt for en udforskning af formen. Og derved forst{\aa}elsen og vores erkendelse af materiealet. Id{\'e}en er at vise, at form og indhold kan v{\ae}re gensidigt afh{\ae}ngige st{\o}rrelser (hvis emnet indbyder til det), der supplerer hinanden i at vise problematikken omkring et emne som et prisme af blikke og argumenter og forst{\aa}elser. Den autoetnografiske tilgang er inspireret af Carolyn Ellis’s forskellige b{\o}ger om autoetnografi (1996, 2004) og montagetilgangen tr{\ae}kker p{\aa} Suhr og Willerslevs ’Transcultural Montage’ (2013), inspirationen til formidlingen og udfordringen af tanken tr{\ae}kker p{\aa} C. Wright Mills ’The sociological imagination’ (1970) og ikke mindst en r{\ae}kke normudfordrende essays fra ’The wave in the mind’ (2004) af science fiction-forfatteren Ursula K. Le Guin.N{\aa}r titlen er: En rigtig journalist. S{\aa} er det svar p{\aa} sp{\o}rgsm{\aa}let: Hvad betyder k{\o}n for det at v{\ae}re journalist. Afhandlingens vigtigste form{\aa}l er at vise hvordan man som ny journalist socialiseres til rollen som journalist og at i den socialisering, der bliver k{\o}n tydeligt. Dermed viser afhandlingen, hvordan normer, vaner og rutiner reproducerer forst{\aa}elsen af, hvad en journalist er og ikke er. Og hvordan k{\o}n bliver til i den proces. Afhandlingen er inspireret af sociologerne fra Chicago Universitet, der fra 1930’erne og frem eksperimenterede med at g{\aa} ud i byen og tilbringe tid sammen med de mennesker, de professioner, de kvarterer, som de unders{\o}gte, en sociologisk tradition der trak p{\aa} metoder fra antropologien. Mange af dem unders{\o}gte de milj{\o}er de selv befandt sig i. Det var ikke kun metoden, der adskilte denne gruppe af sociologer, det var ogs{\aa} formidlingen. De viste, at emnet i h{\o}j grad ogs{\aa} var med til at bestemme, hvordan formen og udformningen af deres unders{\o}gelser skulle tage sig ud. Eftertiden har d{\o}bt denne metode eller tradition for Chicago-skolen (en rubricering f{\aa} af disse sociologer vil forlig sig med, n{\aa}r jeg bruger den her er det fordi det er den ben{\ae}vnelse de fleste kender sociologerne og traditionen under), og her tr{\ae}kker afhandlingen blandt andet p{\aa} Howard S. Becker. Form{\aa}let med empirien: at f{\o}lge en gruppe journaliststuderende fra afslutningen af deres journalistuddannelse gennem deres {\'e}t-{\aa}rige obligatoriske praktikforl{\o}b p{\aa} et nyhedsmedie i Danmark til afslutningen p{\aa} deres journalistuddannelse. Ved at v{\ae}re optaget af k{\o}n og f{\o}lge de studerendes socialisering ind i journalistikken argumenterer jeg for, at jeg f{\aa}r mulighed for at f{\aa} et s{\ae}rligt indblik i, hvordan en professionskultur p{\aa}virker ’nye medlemmer’ og hvordan man som ny bliver p{\aa}virket og p{\aa}virker og dermed giver det mig en s{\ae}rlig mulighed for at sige, hvad k{\o}n betyder for det at blive og v{\ae}re nyhedsjournalist i Danmark.Hovedempirien best{\aa}r af interview med 15 journaliststuderende. De er interviewet i alt fire gange over fire {\aa}r. F{\o}rste interview var et semi-struktureret enkeltmandsinterview. Andet interview forl{\o}b som fokusgruppeinterview. Tredje interview var et semi-struktureret interview. Fjerde interview var skriftlige sp{\o}rgsm{\aa}l/svar. Der er udf{\o}rt et observerende pilotstudie p{\aa} et mindre dansk dagblad. Jeg er selv uddannet journalist og arbejdede i seks {\aa}r som journalist. Jeg inddrager materiale, observationer, e-mails, erindringer og refleksioner fra min egen tid som journalist. Derudover hudflettes mine egne oplevelser som ph.d.-studerende gennem min egen rolle som in-spe p{\aa} universitetet. Der inddrages ogs{\aa} materiale hentet fra blogs og hjemmesider.",
keywords = "k{\o}n, socialisering, profession: journalist, journalistkultur, autoetnografi, montage, kvalitative metoder, litter{\ae}r etnografi, digital etnografi, tv{\ae}rfaglig, eksperimenterende form",
author = "Martine Bentsen",
year = "2019",
language = "Dansk",
publisher = "Roskilde Universitet",

}

TY - BOOK

T1 - En rigtig journalist - Hvad køn betyder for journalistikken og for det at være journalist i Danmark

T2 - En montage og et litterært autoetnografisk mulighedsmanifest for evnen til at forestille sig noget andet

AU - Bentsen, Martine

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - En afhandling der undersøger, hvad køn betyder for det at være journalist og for journalistikken i Danmark. Studier af køn og journalistik har historisk haft to overordnede udgangspunkter. Det ene handler om at se på kønsrepræsentationen i medieindholdet, det andet udgangspunkt handler om at se på køn i forhold til dem der arbejder med medieindholdet, i forhold til selve produktionsprocessen. Det er sidstnævnte denne afhandling er optaget af. Mens der i Sverige, Norge, Finland, England, USA og Holland (lande, Danmark sammenligner sig selv med) findes forskning og forskningsmiljøer med fokus køn og journalistik (fx Allan (1999), Byerly (2003), de Bruin (2000), Carter (1998), Djerf-Pierre (2001, 2005, 2007, 2011), Edström (2003, 2014), Eide (1991, 2000), Gallagher (1995, 2001), Gill (2013), Gober (2015), Jönsson (2005), von der Lippe (2016), McLaughlin (2013), Melin (1996, 2008), Nilsson (2010, 2013), North (20091, 2009b, 2014), Robinson (2005), Ross (2004, 2013), Steiner (2012), de Vuyst (2016), Zilliacus-Tikkanen (1997), van Zoonen (1989, 1994, 1998a, 1998b), Zuiderveld (2017)), så findes der kun begrænset forskning, der undersøger køn i forhold til den journalistiske produktionsproces med Danmark som genstandsfelt (Jensen, 1981 og 1982, Egsmose, 1993). To nyere studier har undersøgt kønsrepræsentationen blandt danske journalister (Jørndrup og Bentsen 2015, WACC 2010) og danske medieledelser (Andreassen 2015), hvilket har styrket interessen for at undersøge hvordan køn. Eller. Hvad køn betyder for det at være journalist. Afhandlingen tog oprindeligt sit teoretiske afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus ”Den maskuline dominans” (1999), men det empiriske materiales kompleksitet sprang rammerne for teoriens formåen. Gennem en autoetnografisk tilgang eksperimenterer afhandlingen med, hvordan det empiriske materiale og forskningsspørgsmålet kan være omdrejningspunkt for en udforskning af formen. Og derved forståelsen og vores erkendelse af materiealet. Idéen er at vise, at form og indhold kan være gensidigt afhængige størrelser (hvis emnet indbyder til det), der supplerer hinanden i at vise problematikken omkring et emne som et prisme af blikke og argumenter og forståelser. Den autoetnografiske tilgang er inspireret af Carolyn Ellis’s forskellige bøger om autoetnografi (1996, 2004) og montagetilgangen trækker på Suhr og Willerslevs ’Transcultural Montage’ (2013), inspirationen til formidlingen og udfordringen af tanken trækker på C. Wright Mills ’The sociological imagination’ (1970) og ikke mindst en række normudfordrende essays fra ’The wave in the mind’ (2004) af science fiction-forfatteren Ursula K. Le Guin.Når titlen er: En rigtig journalist. Så er det svar på spørgsmålet: Hvad betyder køn for det at være journalist. Afhandlingens vigtigste formål er at vise hvordan man som ny journalist socialiseres til rollen som journalist og at i den socialisering, der bliver køn tydeligt. Dermed viser afhandlingen, hvordan normer, vaner og rutiner reproducerer forståelsen af, hvad en journalist er og ikke er. Og hvordan køn bliver til i den proces. Afhandlingen er inspireret af sociologerne fra Chicago Universitet, der fra 1930’erne og frem eksperimenterede med at gå ud i byen og tilbringe tid sammen med de mennesker, de professioner, de kvarterer, som de undersøgte, en sociologisk tradition der trak på metoder fra antropologien. Mange af dem undersøgte de miljøer de selv befandt sig i. Det var ikke kun metoden, der adskilte denne gruppe af sociologer, det var også formidlingen. De viste, at emnet i høj grad også var med til at bestemme, hvordan formen og udformningen af deres undersøgelser skulle tage sig ud. Eftertiden har døbt denne metode eller tradition for Chicago-skolen (en rubricering få af disse sociologer vil forlig sig med, når jeg bruger den her er det fordi det er den benævnelse de fleste kender sociologerne og traditionen under), og her trækker afhandlingen blandt andet på Howard S. Becker. Formålet med empirien: at følge en gruppe journaliststuderende fra afslutningen af deres journalistuddannelse gennem deres ét-årige obligatoriske praktikforløb på et nyhedsmedie i Danmark til afslutningen på deres journalistuddannelse. Ved at være optaget af køn og følge de studerendes socialisering ind i journalistikken argumenterer jeg for, at jeg får mulighed for at få et særligt indblik i, hvordan en professionskultur påvirker ’nye medlemmer’ og hvordan man som ny bliver påvirket og påvirker og dermed giver det mig en særlig mulighed for at sige, hvad køn betyder for det at blive og være nyhedsjournalist i Danmark.Hovedempirien består af interview med 15 journaliststuderende. De er interviewet i alt fire gange over fire år. Første interview var et semi-struktureret enkeltmandsinterview. Andet interview forløb som fokusgruppeinterview. Tredje interview var et semi-struktureret interview. Fjerde interview var skriftlige spørgsmål/svar. Der er udført et observerende pilotstudie på et mindre dansk dagblad. Jeg er selv uddannet journalist og arbejdede i seks år som journalist. Jeg inddrager materiale, observationer, e-mails, erindringer og refleksioner fra min egen tid som journalist. Derudover hudflettes mine egne oplevelser som ph.d.-studerende gennem min egen rolle som in-spe på universitetet. Der inddrages også materiale hentet fra blogs og hjemmesider.

AB - En afhandling der undersøger, hvad køn betyder for det at være journalist og for journalistikken i Danmark. Studier af køn og journalistik har historisk haft to overordnede udgangspunkter. Det ene handler om at se på kønsrepræsentationen i medieindholdet, det andet udgangspunkt handler om at se på køn i forhold til dem der arbejder med medieindholdet, i forhold til selve produktionsprocessen. Det er sidstnævnte denne afhandling er optaget af. Mens der i Sverige, Norge, Finland, England, USA og Holland (lande, Danmark sammenligner sig selv med) findes forskning og forskningsmiljøer med fokus køn og journalistik (fx Allan (1999), Byerly (2003), de Bruin (2000), Carter (1998), Djerf-Pierre (2001, 2005, 2007, 2011), Edström (2003, 2014), Eide (1991, 2000), Gallagher (1995, 2001), Gill (2013), Gober (2015), Jönsson (2005), von der Lippe (2016), McLaughlin (2013), Melin (1996, 2008), Nilsson (2010, 2013), North (20091, 2009b, 2014), Robinson (2005), Ross (2004, 2013), Steiner (2012), de Vuyst (2016), Zilliacus-Tikkanen (1997), van Zoonen (1989, 1994, 1998a, 1998b), Zuiderveld (2017)), så findes der kun begrænset forskning, der undersøger køn i forhold til den journalistiske produktionsproces med Danmark som genstandsfelt (Jensen, 1981 og 1982, Egsmose, 1993). To nyere studier har undersøgt kønsrepræsentationen blandt danske journalister (Jørndrup og Bentsen 2015, WACC 2010) og danske medieledelser (Andreassen 2015), hvilket har styrket interessen for at undersøge hvordan køn. Eller. Hvad køn betyder for det at være journalist. Afhandlingen tog oprindeligt sit teoretiske afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus ”Den maskuline dominans” (1999), men det empiriske materiales kompleksitet sprang rammerne for teoriens formåen. Gennem en autoetnografisk tilgang eksperimenterer afhandlingen med, hvordan det empiriske materiale og forskningsspørgsmålet kan være omdrejningspunkt for en udforskning af formen. Og derved forståelsen og vores erkendelse af materiealet. Idéen er at vise, at form og indhold kan være gensidigt afhængige størrelser (hvis emnet indbyder til det), der supplerer hinanden i at vise problematikken omkring et emne som et prisme af blikke og argumenter og forståelser. Den autoetnografiske tilgang er inspireret af Carolyn Ellis’s forskellige bøger om autoetnografi (1996, 2004) og montagetilgangen trækker på Suhr og Willerslevs ’Transcultural Montage’ (2013), inspirationen til formidlingen og udfordringen af tanken trækker på C. Wright Mills ’The sociological imagination’ (1970) og ikke mindst en række normudfordrende essays fra ’The wave in the mind’ (2004) af science fiction-forfatteren Ursula K. Le Guin.Når titlen er: En rigtig journalist. Så er det svar på spørgsmålet: Hvad betyder køn for det at være journalist. Afhandlingens vigtigste formål er at vise hvordan man som ny journalist socialiseres til rollen som journalist og at i den socialisering, der bliver køn tydeligt. Dermed viser afhandlingen, hvordan normer, vaner og rutiner reproducerer forståelsen af, hvad en journalist er og ikke er. Og hvordan køn bliver til i den proces. Afhandlingen er inspireret af sociologerne fra Chicago Universitet, der fra 1930’erne og frem eksperimenterede med at gå ud i byen og tilbringe tid sammen med de mennesker, de professioner, de kvarterer, som de undersøgte, en sociologisk tradition der trak på metoder fra antropologien. Mange af dem undersøgte de miljøer de selv befandt sig i. Det var ikke kun metoden, der adskilte denne gruppe af sociologer, det var også formidlingen. De viste, at emnet i høj grad også var med til at bestemme, hvordan formen og udformningen af deres undersøgelser skulle tage sig ud. Eftertiden har døbt denne metode eller tradition for Chicago-skolen (en rubricering få af disse sociologer vil forlig sig med, når jeg bruger den her er det fordi det er den benævnelse de fleste kender sociologerne og traditionen under), og her trækker afhandlingen blandt andet på Howard S. Becker. Formålet med empirien: at følge en gruppe journaliststuderende fra afslutningen af deres journalistuddannelse gennem deres ét-årige obligatoriske praktikforløb på et nyhedsmedie i Danmark til afslutningen på deres journalistuddannelse. Ved at være optaget af køn og følge de studerendes socialisering ind i journalistikken argumenterer jeg for, at jeg får mulighed for at få et særligt indblik i, hvordan en professionskultur påvirker ’nye medlemmer’ og hvordan man som ny bliver påvirket og påvirker og dermed giver det mig en særlig mulighed for at sige, hvad køn betyder for det at blive og være nyhedsjournalist i Danmark.Hovedempirien består af interview med 15 journaliststuderende. De er interviewet i alt fire gange over fire år. Første interview var et semi-struktureret enkeltmandsinterview. Andet interview forløb som fokusgruppeinterview. Tredje interview var et semi-struktureret interview. Fjerde interview var skriftlige spørgsmål/svar. Der er udført et observerende pilotstudie på et mindre dansk dagblad. Jeg er selv uddannet journalist og arbejdede i seks år som journalist. Jeg inddrager materiale, observationer, e-mails, erindringer og refleksioner fra min egen tid som journalist. Derudover hudflettes mine egne oplevelser som ph.d.-studerende gennem min egen rolle som in-spe på universitetet. Der inddrages også materiale hentet fra blogs og hjemmesider.

KW - køn, socialisering, profession: journalist, journalistkultur, autoetnografi, montage, kvalitative metoder, litterær etnografi, digital etnografi, tværfaglig, eksperimenterende form

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - En rigtig journalist - Hvad køn betyder for journalistikken og for det at være journalist i Danmark

PB - Roskilde Universitet

CY - Roskilde

ER -