En rigtig journalist - Hvad køn betyder for journalistikken og for det at være journalist i Danmark: En montage og et litterært autoetnografisk mulighedsmanifest for evnen til at forestille sig noget andet

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

Abstract

En afhandling der undersøger, hvad køn betyder for det at være journalist og for journalistikken i Danmark. Studier af køn og journalistik har historisk haft to overordnede udgangspunkter. Det ene handler om at se på kønsrepræsentationen i medieindholdet, det andet udgangspunkt handler om at se på køn i forhold til dem der arbejder med medieindholdet, i forhold til selve produktionsprocessen. Det er sidstnævnte denne afhandling er optaget af. Mens der i Sverige, Norge, Finland, England, USA og Holland (lande, Danmark sammenligner sig selv med) findes forskning og forskningsmiljøer med fokus køn og journalistik (fx Allan (1999), Byerly (2003), de Bruin (2000), Carter (1998), Djerf-Pierre (2001, 2005, 2007, 2011), Edström (2003, 2014), Eide (1991, 2000), Gallagher (1995, 2001), Gill (2013), Gober (2015), Jönsson (2005), von der Lippe (2016), McLaughlin (2013), Melin (1996, 2008), Nilsson (2010, 2013), North (20091, 2009b, 2014), Robinson (2005), Ross (2004, 2013), Steiner (2012), de Vuyst (2016), Zilliacus-Tikkanen (1997), van Zoonen (1989, 1994, 1998a, 1998b), Zuiderveld (2017)), så findes der kun begrænset forskning, der undersøger køn i forhold til den journalistiske produktionsproces med Danmark som genstandsfelt (Jensen, 1981 og 1982, Egsmose, 1993). To nyere studier har undersøgt kønsrepræsentationen blandt danske journalister (Jørndrup og Bentsen 2015, WACC 2010) og danske medieledelser (Andreassen 2015), hvilket har styrket interessen for at undersøge hvordan køn. Eller. Hvad køn betyder for det at være journalist. Afhandlingen tog oprindeligt sit teoretiske afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus ”Den maskuline dominans” (1999), men det empiriske materiales kompleksitet sprang rammerne for teoriens formåen. Gennem en autoetnografisk tilgang eksperimenterer afhandlingen med, hvordan det empiriske materiale og forskningsspørgsmålet kan være omdrejningspunkt for en udforskning af formen. Og derved forståelsen og vores erkendelse af materiealet. Idéen er at vise, at form og indhold kan være gensidigt afhængige størrelser (hvis emnet indbyder til det), der supplerer hinanden i at vise problematikken omkring et emne som et prisme af blikke og argumenter og forståelser. Den autoetnografiske tilgang er inspireret af Carolyn Ellis’s forskellige bøger om autoetnografi (1996, 2004) og montagetilgangen trækker på Suhr og Willerslevs ’Transcultural Montage’ (2013), inspirationen til formidlingen og udfordringen af tanken trækker på C. Wright Mills ’The sociological imagination’ (1970) og ikke mindst en række normudfordrende essays fra ’The wave in the mind’ (2004) af science fiction-forfatteren Ursula K. Le Guin.
Når titlen er: En rigtig journalist. Så er det svar på spørgsmålet: Hvad betyder køn for det at være journalist. Afhandlingens vigtigste formål er at vise hvordan man som ny journalist socialiseres til rollen som journalist og at i den socialisering, der bliver køn tydeligt. Dermed viser afhandlingen, hvordan normer, vaner og rutiner reproducerer forståelsen af, hvad en journalist er og ikke er. Og hvordan køn bliver til i den proces.
Afhandlingen er inspireret af sociologerne fra Chicago Universitet, der fra 1930’erne og frem eksperimenterede med at gå ud i byen og tilbringe tid sammen med de mennesker, de professioner, de kvarterer, som de undersøgte, en sociologisk tradition der trak på metoder fra antropologien. Mange af dem undersøgte de miljøer de selv befandt sig i. Det var ikke kun metoden, der adskilte denne gruppe af sociologer, det var også formidlingen. De viste, at emnet i høj grad også var med til at bestemme, hvordan formen og udformningen af deres undersøgelser skulle tage sig ud. Eftertiden har døbt denne metode eller tradition for Chicago-skolen (en rubricering få af disse sociologer vil forlig sig med, når jeg bruger den her er det fordi det er den benævnelse de fleste kender sociologerne og traditionen under), og her trækker afhandlingen blandt andet på Howard S. Becker.
Formålet med empirien: at følge en gruppe journaliststuderende fra afslutningen af deres journalistuddannelse gennem deres ét-årige obligatoriske praktikforløb på et nyhedsmedie i Danmark til afslutningen på deres journalistuddannelse. Ved at være optaget af køn og følge de studerendes socialisering ind i journalistikken argumenterer jeg for, at jeg får mulighed for at få et særligt indblik i, hvordan en professionskultur påvirker ’nye medlemmer’ og hvordan man som ny bliver påvirket og påvirker og dermed giver det mig en særlig mulighed for at sige, hvad køn betyder for det at blive og være nyhedsjournalist i Danmark.
Hovedempirien består af interview med 15 journaliststuderende. De er interviewet i alt fire gange over fire år. Første interview var et semi-struktureret enkeltmandsinterview. Andet interview forløb som fokusgruppeinterview. Tredje interview var et semi-struktureret interview. Fjerde interview var skriftlige spørgsmål/svar. Der er udført et observerende pilotstudie på et mindre dansk dagblad. Jeg er selv uddannet journalist og arbejdede i seks år som journalist. Jeg inddrager materiale, observationer, e-mails, erindringer og refleksioner fra min egen tid som journalist. Derudover hudflettes mine egne oplevelser som ph.d.-studerende gennem min egen rolle som in-spe på universitetet. Der inddrages også materiale hentet fra blogs og hjemmesider.
Original languageDanish
Place of PublicationRoskilde
PublisherRoskilde Universitet
Number of pages458
Publication statusPublished - 2019

Cite this