En håndholdt indsats: Praksisnære erfaringer fra Lolland-Falster — om potentialer og vanskeligheder ved indsatser, der understøtter sundhed, trivsel og udviklingsmuligheder i sårbare unges liv.

Det er velkendt, at mange kommuner slås med stigende ulighed i sundhed
blandt børn og unge, og det er velkendt, at uligheden i sundhed rummer
et geografisk element; uligheden i Lolland og Guldborgsund kommuner er
således blandt landets højeste og stigende. Denne rapport viser resultaterne
af forundersøgelsen Udfordringer for lokale forandringer i relation til unge i
udkanten (som blev gennemført fra september 2015 til april 2016). En helt
væsentlig opgave for denne forundersøgelse har været at identificere en række
lokale problemstillinger, erfaringer og ideer til praksisforandringer i relation
til sundhedsfremmeindsatser møntet på sårbare unge på Lolland-Falster.
Sårbare unge er bl.a. karakteriseret ved sammenvævede problematikker med
komplicerede og varierende årsagsmønstre. Sårbare unges behov er vanskelige
at passe ind i forvaltningsmæssige siloer og professionsfaglige opdelinger,
hvorfor denne rapport særligt fokuserer på og identificerer en række eksempler
på håndholdte indsatser og praksisformer, der kan være nødvendige for at
håndtere sådanne behov. Metodisk er rapporten inspireret af aktionsforskningen
og bygger på to workshops med praktikere samt en række kvalitative interviews. Teoretisk er arbejdet inspireret af forskning i social kapital samt et bredt sundhedsbegreb, hvor omdrejningspunktet er de dimensioner, der skaber sammenhænge og positive udviklingsmuligheder i de unges liv med udgangspunkt i den enkelte unges aktuelle livssituation.
Dette betyder konkret, at sociale netværk ses som en central social sundhedsdeterminant. Rapporten peger på, at denne sundhedsdeterminant er en afgørende dimension for, at der kan ydes en individuel indsats i et helhedsorienteret perspektiv. Håndholdte, skræddersyende indsatser kan fremme sundhed og trivsel bredt set, således at unge, som er i sårbare, udsatte og marginaliserede positioner, kan bryde med positioner og begynde at tage større ansvar for eget liv og sundhed. Håndholdte indsatser er dog også tidskrævende og kræver stor fleksibilitet og ofte en vilje til at arbejde tværfagligt og uden om de gængse standarder og forløb. Sådanne indsatser rummer tillige dilemmaer for de udførende professioner, der iblandt oplever at komme så tæt på de unge, at det er svært for de unge at stå på egne ben efter et forløb. Det håndholdte arbejde kræver både ledelsesmæssig opbakning og frihedsgrader til at kunne manøvrere bedst muligt for (og med) de unge. Det kræver ikke bare institutionel social kapital (tillid mellem forskellige professioner og ‘deres’ institutioner) men også, at der til tider slækkes lidt på faste mål, standarder og procedurer, der kan virke som barrierer for det håndholdte arbejde. Det er i forlængelse heraf af central betydning, at ledelsesniveauet og politikere i kommunerne er oplyste meddeltagerer heri for at kunne give de udførende praktikere fundamentet til at ‘skræddersy’ passende forløb for sårbare unge.
Rapporten argumenterer grundlæggende for, at der er store potentialer i
konkret, helhedsorienteret sundhedsfremmearbejde, såfremt det håndholdte
arbejde prioriteres og rammesættes som en lige så kvalificeret praksis, som
praksisser inden for eksisterende afgrænsede institutioner, lovgivninger og
faglige dagsordener. For at understøtte dette fremadrettet foreslår vi at prioritere praksisudviklingsprocesser, der har en dobbelt opmærksomhed på 1) unges konkrete aktuelle livsbehov, problemer og ressourcer samt 2) opmærksomhed på tværgående praksisnære barrierer og muligheder og i tilknytning hertil fokus på, hvordan der kan skabes konkrete tværgående forpligtelser i praksis, som understøtter den unge i positive udviklingsprocesser i livet her og nu. Sidstnævnte implicerer også, at ledelseslaget aktivt anerkender og understøtter det håndholdte arbejde.