Effektiv vejledning. Fødevaresikkerhed, vejledning og kultur

Stine Rosenlund Hansen*, Jesper Lassen

*Corresponding author for this work

Research output: Book/ReportReportCommissionedpeer-review

Abstract

Fødevarestyrelsen har en række vejledningsværktøjer og sanktionsmuligheder til rådighed for at understøtte virksomheders arbejde med fødevaresikkerheden. Dette projekt undersøger, hvilke faktorer der påvirker ef-fektiviteten af de enkelte vejledningsredskaber, samt virksomhedernes perspektiver på, hvordan samarbej-det mellem dem og myndighederne om kontrol og vejledning kan forbedres, så der sikres en bedre regelef-terlevelse. Undersøgelsen bygger på interview med repræsentanter fra 11 små og mellemstore fødevarevirk-somheder, fordelt på forskellige brancher, geografi og fødevaresikkerhedsperformance.
Undersøgelsen peger på, at virksomhederne overordnet har en stor motivation til regelefterlevelse, som bunder i faglig stolthed og en erkendelse af, at et højt niveau af fødevaresikkerhed er vigtigt for afsætningen. Dette afspejles også i en mere generelt positiv holdning til reguleringen, kontrol og kontrolbesøg. Samtidig peger undersøgelsen på en række problemstillinger relateret til den bagvedliggende regulering, den ydede vejledning og i særdeleshed de tilsynsførende og kontrolbesøget, som negativt påvirker virksomhedernes oplevelse af Fødevarestyrelsen som en samarbejdspartner og støtte i forhold til at sikre fødevaresikkerheden. Overordnet finder undersøgelsen, at virksomhederne oplever manglende ensartethed og udpræget vilkårlig-hed i måden, reguleringen udøves på, at der er usikkerhed om ansvarsfordelingen, samt at relationen til den tilsynsførende er helt central, hvis kontrolbesøget skal blive til et læringsrum frem for et kontrolrum. Her viser undersøgelsen, at virksomhederne oplever en udbredt fejlfindingskultur blandt kontrollanterne, noget som mindsker udbyttet af besøget, fordi det skaber en mistænksom atmosfære, hvori man som virksom-hedsrepræsentant har mere fokus på at undgå anmærkninger end på at få en dialog om virksomheden. Ar-bejdet med fødevaresikkerheden bliver i disse tilfælde ikke et projekt, hvor virksomhed og myndighed i fæl-lesskab arbejder frem imod den bedst mulige praksis. Yderligere peger undersøgelsen på en manglende for-ståelse blandt virksomhederne for egenkontrollens rolle som styringsinstrument, hvilket betyder, at egen-kontrollen først og fremmest opfattes som unødigt papirarbejde.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherKøbenhavns Universitet
Volume302
Number of pages48
ISBN (Electronic)978-87-93768-31-4
Publication statusPublished - Aug 2022
SeriesIFRO Rapport
Volume302

Cite this