De policyprofessionelle og markedsgørelsen af politik: Magtudredningen 2.0: Essay-serien

Research output: Other contributionNet publication - Internet publicationCommunication

Abstract

Policy professionelle er en heterogen gruppe af aktører, der kan indbefatte blandt andre tidligere ministre folketingspolitikere, departementschefer, styrelseschefer, embedsmænd fra både stat og kommune og forskellige professionelle kommunikatører. Policy professionelles karriere kan betegnes som ’grænseløs’ og skal ses i modsætningen til den ’klassiske’ karriere, hvor den ansatte arbejdede inden for samme organisation hele sit liv. I modsætning til denne karriereform skifter policy professionelle job langt hyppigere og disse jobskifte finder typisk sted mellem organisationer placeret på hver sin side af skellet mellem det offentlige og det private arbejdsmarked. Det antages, at policy professionelle i deres offentlige ansættelser opbygger viden om politik og politikudvikling (knowhow) samt netværk inden for offentlige institutioner (know-whom), og at det blandt andet er disse kompetencer, som gør dem aktaktive på markedet for politisk indflydelse. Af denne årsag diskuteres policy professionelle i relationen til temaer som privatisering af politik og svingdørslobbyisme. Som eksempel på policy professionelle anvendes i dette oplæg ministres særlige rådgivere, da de på mange måder eksemplificerer de policy professionelles kompetencer og karriereveje. Baseret på studier fra Norge, England og Danmark illustrerer oplægget de særlige rådgiveres karriereveje før og efter deres ansættelser i centraladministrationen. Data viser, at størstedelen af de særlige rådgivere ender i forskellige typer af stillinger med fokus på lobbyisme efter ansættelse som særlige rådgivere.
Original languageDanish
Publication date2024
Place of PublicationAarhus
PublisherInstitut for Statskundskab
Number of pages7
Publication statusPublished - 2024

Cite this