Borgerstøtte som sundhedsfremme

Birgitte Hansson

    Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

    Abstract

    Forskningsresultater idag peger på vigtigheden af ??at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Borgerstøtte anvendes for at betegne en sådan støtte. Centrale punkter er, at en borgerstøtte kan være agenter for håb, accept og anerkendelse samt tilbyde nyttig støtte for andre i lignende situation. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv.

    Baggrunden er dels de politiske intentioner om mere frivillig borgerstøtte i civilsamfundet og dels det moderniserede sundhedsvæsen ønske om mere brugerstyring, men også patient og patientorganisationer har i flere år efterspurgt mere støtte i psykiatrien. Stigmatiseringen og stereotypisering indenfor det psykiatriske område har forhindret forsøg med at inddrage mennesker som har oplevet og gennemlevet psykisk sygdom til at tilbyde andre deres støtte. Udvikling indenfor området er væsentligt, da mennesker som er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom er mere sundhedsmæssigt udsat end andre.

    Ph.d. projektet er aktionsforskningsinspireret og foregår i en lokal kontekst i Region Sjælland. En projektmedarbejder og 6 personer med oplevet psykiatrisk erfaring og jeg, har udviklet en læringsarena for ”den gode støtte” til borgere der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. De 6 personer fungerer i dag som borgerstøttere på 3 psykiatriske afdelinger. De besøger borgeren på afdelingen og følger borgeren i hverdagslivet efter udskrivelsen.

    De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med 10 patienter der har modtaget borgerstøtte. Interviewene foregår 3 måneder, 6 måneder og 1 år efter at borgerne er indgået i forskningsprojektet. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Endvidere vil der blive foretaget interviews med støttepersonerne, feltnoter og fokusgruppeinterviews med det professionelle personale.

    Ved hjælp af kritisk teoretisk socialiserings teori og dybde hermeneutiske analyser, er målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.
    Original languageDanish
    Publication date29 Aug 2011
    Publication statusPublished - 29 Aug 2011
    EventSundhedsfremme, magt og velfærd - Roskilde, Denmark
    Duration: 29 Aug 201130 Aug 2011
    http://ruconf.ruc.dk/index.php/smv/smv2011

    Conference

    ConferenceSundhedsfremme, magt og velfærd
    CountryDenmark
    CityRoskilde
    Period29/08/201130/08/2011
    Internet address

    Cite this

    Hansson, B. (2011). Borgerstøtte som sundhedsfremme. Abstract from Sundhedsfremme, magt og velfærd, Roskilde, Denmark.
    Hansson, Birgitte. / Borgerstøtte som sundhedsfremme. Abstract from Sundhedsfremme, magt og velfærd, Roskilde, Denmark.
    @conference{3a1cde8af347407a8caa96f2aa9496c8,
    title = "Borgerst{\o}tte som sundhedsfremme",
    abstract = "Forskningsresultater idag peger p{\aa} vigtigheden af ??at inddrage st{\o}tte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, n{\aa}r psykisk syge skal opn{\aa} bedring og et sundere liv. Borgerst{\o}tte anvendes for at betegne en s{\aa}dan st{\o}tte. Centrale punkter er, at en borgerst{\o}tte kan v{\ae}re agenter for h{\aa}b, accept og anerkendelse samt tilbyde nyttig st{\o}tte for andre i lignende situation. Selv om vi har disse f{\o}rste forskningsresultater, er der begr{\ae}nset viden om, hvilken specifik betydning borgerst{\o}tte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv.Baggrunden er dels de politiske intentioner om mere frivillig borgerst{\o}tte i civilsamfundet og dels det moderniserede sundhedsv{\ae}sen {\o}nske om mere brugerstyring, men ogs{\aa} patient og patientorganisationer har i flere {\aa}r efterspurgt mere st{\o}tte i psykiatrien. Stigmatiseringen og stereotypisering indenfor det psykiatriske omr{\aa}de har forhindret fors{\o}g med at inddrage mennesker som har oplevet og gennemlevet psykisk sygdom til at tilbyde andre deres st{\o}tte. Udvikling indenfor omr{\aa}det er v{\ae}sentligt, da mennesker som er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom er mere sundhedsm{\ae}ssigt udsat end andre. Ph.d. projektet er aktionsforskningsinspireret og foreg{\aa}r i en lokal kontekst i Region Sj{\ae}lland. En projektmedarbejder og 6 personer med oplevet psykiatrisk erfaring og jeg, har udviklet en l{\ae}ringsarena for ”den gode st{\o}tte” til borgere der bliver indlagt p{\aa} en psykiatrisk afdeling. De 6 personer fungerer i dag som borgerst{\o}ttere p{\aa} 3 psykiatriske afdelinger. De bes{\o}ger borgeren p{\aa} afdelingen og f{\o}lger borgeren i hverdagslivet efter udskrivelsen.De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med 10 patienter der har modtaget borgerst{\o}tte. Interviewene foreg{\aa}r 3 m{\aa}neder, 6 m{\aa}neder og 1 {\aa}r efter at borgerne er indg{\aa}et i forskningsprojektet. Tanken er at f{\o}lge borgernes {\ae}ndringer i og h{\aa}ndteringen af deres sundhedsproblematikker. Endvidere vil der blive foretaget interviews med st{\o}ttepersonerne, feltnoter og fokusgruppeinterviews med det professionelle personale. Ved hj{\ae}lp af kritisk teoretisk socialiserings teori og dybde hermeneutiske analyser, er m{\aa}let at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og l{\ae}rerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerst{\o}tte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerst{\o}ttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er m{\aa}let at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerst{\o}tte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.",
    author = "Birgitte Hansson",
    year = "2011",
    month = "8",
    day = "29",
    language = "Dansk",
    note = "Sundhedsfremme, magt og velf{\ae}rd ; Conference date: 29-08-2011 Through 30-08-2011",
    url = "http://ruconf.ruc.dk/index.php/smv/smv2011",

    }

    Hansson, B 2011, 'Borgerstøtte som sundhedsfremme', Roskilde, Denmark, 29/08/2011 - 30/08/2011, .

    Borgerstøtte som sundhedsfremme. / Hansson, Birgitte.

    2011. Abstract from Sundhedsfremme, magt og velfærd, Roskilde, Denmark.

    Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

    TY - ABST

    T1 - Borgerstøtte som sundhedsfremme

    AU - Hansson, Birgitte

    PY - 2011/8/29

    Y1 - 2011/8/29

    N2 - Forskningsresultater idag peger på vigtigheden af ??at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Borgerstøtte anvendes for at betegne en sådan støtte. Centrale punkter er, at en borgerstøtte kan være agenter for håb, accept og anerkendelse samt tilbyde nyttig støtte for andre i lignende situation. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv.Baggrunden er dels de politiske intentioner om mere frivillig borgerstøtte i civilsamfundet og dels det moderniserede sundhedsvæsen ønske om mere brugerstyring, men også patient og patientorganisationer har i flere år efterspurgt mere støtte i psykiatrien. Stigmatiseringen og stereotypisering indenfor det psykiatriske område har forhindret forsøg med at inddrage mennesker som har oplevet og gennemlevet psykisk sygdom til at tilbyde andre deres støtte. Udvikling indenfor området er væsentligt, da mennesker som er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom er mere sundhedsmæssigt udsat end andre. Ph.d. projektet er aktionsforskningsinspireret og foregår i en lokal kontekst i Region Sjælland. En projektmedarbejder og 6 personer med oplevet psykiatrisk erfaring og jeg, har udviklet en læringsarena for ”den gode støtte” til borgere der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. De 6 personer fungerer i dag som borgerstøttere på 3 psykiatriske afdelinger. De besøger borgeren på afdelingen og følger borgeren i hverdagslivet efter udskrivelsen.De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med 10 patienter der har modtaget borgerstøtte. Interviewene foregår 3 måneder, 6 måneder og 1 år efter at borgerne er indgået i forskningsprojektet. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Endvidere vil der blive foretaget interviews med støttepersonerne, feltnoter og fokusgruppeinterviews med det professionelle personale. Ved hjælp af kritisk teoretisk socialiserings teori og dybde hermeneutiske analyser, er målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.

    AB - Forskningsresultater idag peger på vigtigheden af ??at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Borgerstøtte anvendes for at betegne en sådan støtte. Centrale punkter er, at en borgerstøtte kan være agenter for håb, accept og anerkendelse samt tilbyde nyttig støtte for andre i lignende situation. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv.Baggrunden er dels de politiske intentioner om mere frivillig borgerstøtte i civilsamfundet og dels det moderniserede sundhedsvæsen ønske om mere brugerstyring, men også patient og patientorganisationer har i flere år efterspurgt mere støtte i psykiatrien. Stigmatiseringen og stereotypisering indenfor det psykiatriske område har forhindret forsøg med at inddrage mennesker som har oplevet og gennemlevet psykisk sygdom til at tilbyde andre deres støtte. Udvikling indenfor området er væsentligt, da mennesker som er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom er mere sundhedsmæssigt udsat end andre. Ph.d. projektet er aktionsforskningsinspireret og foregår i en lokal kontekst i Region Sjælland. En projektmedarbejder og 6 personer med oplevet psykiatrisk erfaring og jeg, har udviklet en læringsarena for ”den gode støtte” til borgere der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. De 6 personer fungerer i dag som borgerstøttere på 3 psykiatriske afdelinger. De besøger borgeren på afdelingen og følger borgeren i hverdagslivet efter udskrivelsen.De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med 10 patienter der har modtaget borgerstøtte. Interviewene foregår 3 måneder, 6 måneder og 1 år efter at borgerne er indgået i forskningsprojektet. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Endvidere vil der blive foretaget interviews med støttepersonerne, feltnoter og fokusgruppeinterviews med det professionelle personale. Ved hjælp af kritisk teoretisk socialiserings teori og dybde hermeneutiske analyser, er målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.

    M3 - Konferenceabstrakt til konference

    ER -

    Hansson B. Borgerstøtte som sundhedsfremme. 2011. Abstract from Sundhedsfremme, magt og velfærd, Roskilde, Denmark.