Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien

Birgitte Hansson

    Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

    Abstract

    At blive diagnosticeret med en psykisk sygdom betyder at personen må lære at orientere sig på nye måder i relation til sig selv, sit hverdags- og arbejdsliv. Disse nye læreprocesser foregår primært gennem kontakten og interaktionen med de professionelle på de behandlingspsykiatriske velfærdsinstitutioner, hvis praksis grundlæggende bygger på det medicinske paradigme.
    Forskningen peger bl.a. på, at i mødet mellem individer og velfærdsinstitutioner opstår der en proces, hvor der skabes psykiatriske patienter. Konstruktionen af begrebet psykisk sygdom med tilhørende diagnoser, interventionsformer og behandling sker med udgangspunkt i det medicinske paradigme. Praktikken er at borgerens situation bliver afklaret ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer og borgeren indpasses i kategorier i forhold til de
    handlingsmodeller og behandlingsmetoder de psykiatriske institutioner råder over.
    En psykiatrisk velfærdsinstitution afspejler altid et bestemt program og måde at anskue verden på, som influerer på de professionelles handlinger. En praktik, hvor menneskets problemer oversættes til et systemsprog. Det institutionelle program og praktik forudsætter at borgerne tilpasser sig institutionens logik og påtager sig bestemte identitetskonstruktioner.
    Det er en praktik, hvor patientens problemer ikke kun defineres, men også bliver produceret i relation til institutionens kategorier.
    I mit Ph.d. projekt har jeg udviklet et alternativt program og praktik, hvor nogle borgere støtter patienter som er indlagt på 3 psykiatriske afdeling og følger borgerne i hverdagslivet efter udskrivelsen.
    Forskningsresultater i dag peger på vigtigheden af at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Begrebet ”Borgerstøtte” anvendes for at betegne en sådan støtte. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i
    det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv.
    De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med patienter m.m. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs
    orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.
    Original languageSwedish
    Publication dateDec 2011
    Number of pages1
    Publication statusPublished - Dec 2011
    EventProgram och Praktik: Forum för humanistisk-samhällsvetenskaplig hälsoforskning - Lund, Sweden
    Duration: 1 Dec 20112 Dec 2011

    Conference

    ConferenceProgram och Praktik
    CountrySweden
    CityLund
    Period01/12/201102/12/2011

    Cite this