Beregning af worst case scenario for COVID-19 i Danmark

Research output: Book/ReportReportResearch

Abstract

Ved hjælp af gentagne antistofundersøgelser og observerede COVID-19-relaterede dødsfald beregner vi ad fire omgange, at omtrent 0,5% af alle smittede (symptomatiske såvel som asymptomatiske) i Danmark dør af infektionen. Denne værdi kaldes infection fatality rate eller IFR. Vi viser desuden, at dette tal ville blive ca. dobbelt så stort, hvis smitten havde lige stor relativ udbredelse i alle aldersgrupper. Kun omtrent 8% af danskerne har været smittet, så vi har kun set en brøkdel af de potentielle dødsfald. Med en IFR på 0,5-1% udregner vi, at 17.500-35.000 danskere ville være døde, hvis epidemien var løbet til flokimmunitet ved 60% smittede. Vi vurderer, at tallet er meget afhængigt af, hvor godt de ældre beskyttes og selv beskytter sig mod smitte. Tilsvarende beregner vi, at der ville være behov for 90.000-160.000 indlæggelser under samme forudsætninger.

Der er flere forværrende faktorer, som ikke er taget i betragtning, hvorfor de virkelige tal kunne være blevet endnu højere. Her er blandt andet tale om B.1.1.7-varianten, som er mere smitsom og dødelig samt flugt-varianter, der kan starte en ny bølge selv efter flokimmunitet var opnået mod den gamle variant. Desuden ville man formentlig se dårligere behandling af både COVID-19 og andre sygdomme som følge af, at sundhedsvæsenet ville være presset i knæ af det voldsomme antal indlæggelser.
Original languageDanish
Place of PublicationRoskilde
PublisherRoskilde Universitet
Volume2021
Edition1
Number of pages11
Publication statusPublished - 16 Mar 2021

Cite this