Baudrillard og pædagogik

Fatal etnografi

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

Abstract

Bogen, der bygger på min disputats Pædagogikkens Andet falder i to dele. Del 1 introducerer til og placerer videnskabsteoretisk de af Baudrillards begreber, jeg vælger at arbejde med som grundlag for fatal etnografi. I kapitel 1 vender jeg mig mod Baudrillards ’objekt’, der er grundkategori i analyserne af moderne forbrugersamfund og som ligger forbinder sig med simulation, simulakre, og det hypervirkelige. Den skelnen, jeg arbejder med mellem Pædagogikkens Første og Pædagogikkens Andet gør det tydeligt, hvordan de perspektiver vi kan udlede af Baudrillard grundlæggende bryder med den modernistiske tænkning, pædagogik er forankret i. Mens i Pædagogikkens Første skole analyseres som institution, med begreber om magt, læring og dannelse bliver skole i Baudrillards optik til en hypervirkelig verden af prolifererende tegn og simulation, Pædagogikken Andet. Efter ’objektet’ følger i kapitel 2, ’forførelse’, som jeg foreslår, vi anvender som perspektiv på ’subjektet’, og som jeg knytter til Baudrillards arbejde med ’den anden’ og ’den samme’. Det er også her, jeg placerer Baudrillard i et sociologisk, filosofisk felt i forhold til arven fra Kant - og Nietzsche og som modpol til Habermas’ kommunikative rationalitet. ’Glem Foucault’, som er titlen på en af Baudrillards kontroversielle udgivelser placerer Baudrillard i forhold til poststrukturalismen (Baudrillard 2007). I kapitel tre udfolder jeg og viser konkrete eksempler fra min egen forskning på, hvordan vi skal forstå Pædagogikkens Første, hvordan den har fået udtryk i min og andres forskningsmæssige bidrag. Derefter introducerer jeg til repræsentationsproblematikken, som den blandt blev taget op af antropologer, der hørte til den såkaldte litterære vending og i øvrigt er en udfordring for uddannelsesforskere fra den såkaldte post-kvalitative tradition. Jeg foreslår i den forbindelse endnu en skelnen mellem virkelighedsetnografi, der hører Pædagogikkens Første til og fatal etnografi, der er de metodologiske implikationer af Pædagogikkens Andet. Afsnittet rummer desuden en kritisk udfordring og diskussion af pædagogisk antropologi – udfordret af fatal etnografi. I kapitel 4 er vi så nået frem til den del af Baudrillards arbejde, jeg bruger til at løfte en særlig metodologi position igennem, som jeg udvikler med ’teori som fiktion’, social poetik og det umulige bytte.
I del 2 er vi ’færdige’ med Baudrillard. Jeg har været igennem de ideer og begreber jeg skal bruge for så at vise hvordan, vi kan arbejde videre med det, Baudrillard har efterladt sig. Jeg er nået frem til det eksperiment, bogen danner ramme om. Og det udfoldes over to kapitler. Først præsenterer jeg læseren for forskningslitteratur, hvor Sydkorea, Danmark og Zambia præsenteres med uddannelsesforskning, der hører ind under Pædagogikkens Første. Pointen er så efterfølgende at skrive Sydkorea, Danmark og Zambia frem med Pædagogikkens Andet, i fragmenter. I Fatal Etnografi samler jeg op på, hvilke implikationer denne skelnen mellem Pædagogikkens Første og virkelighedsetnografi på den ene side og Pædagogikkens Andet og fatal etnografi på den anden har for det pædagogiske etnografiske projekt i en postfaktuel tidsalder. Findes der en plads til etnografien i en tid hvor - skelnen mellem - videnskab og kunst er brudt sammen?
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherHans Reitzels Forlag
Number of pages232
ISBN (Print)978-87-412-6925-2
Publication statusPublished - 21 Jun 2018

Cite this

Madsen, U. A. (2018). Baudrillard og pædagogik: Fatal etnografi. København: Hans Reitzels Forlag.
Madsen, Ulla Ambrosius. / Baudrillard og pædagogik : Fatal etnografi. København : Hans Reitzels Forlag, 2018. 232 p.
@book{9c01b256db95407382e9aecf91ec8e5c,
title = "Baudrillard og p{\ae}dagogik: Fatal etnografi",
abstract = "Bogen, der bygger p{\aa} min disputats P{\ae}dagogikkens Andet falder i to dele. Del 1 introducerer til og placerer videnskabsteoretisk de af Baudrillards begreber, jeg v{\ae}lger at arbejde med som grundlag for fatal etnografi. I kapitel 1 vender jeg mig mod Baudrillards ’objekt’, der er grundkategori i analyserne af moderne forbrugersamfund og som ligger forbinder sig med simulation, simulakre, og det hypervirkelige. Den skelnen, jeg arbejder med mellem P{\ae}dagogikkens F{\o}rste og P{\ae}dagogikkens Andet g{\o}r det tydeligt, hvordan de perspektiver vi kan udlede af Baudrillard grundl{\ae}ggende bryder med den modernistiske t{\ae}nkning, p{\ae}dagogik er forankret i. Mens i P{\ae}dagogikkens F{\o}rste skole analyseres som institution, med begreber om magt, l{\ae}ring og dannelse bliver skole i Baudrillards optik til en hypervirkelig verden af prolifererende tegn og simulation, P{\ae}dagogikken Andet. Efter ’objektet’ f{\o}lger i kapitel 2, ’forf{\o}relse’, som jeg foresl{\aa}r, vi anvender som perspektiv p{\aa} ’subjektet’, og som jeg knytter til Baudrillards arbejde med ’den anden’ og ’den samme’. Det er ogs{\aa} her, jeg placerer Baudrillard i et sociologisk, filosofisk felt i forhold til arven fra Kant - og Nietzsche og som modpol til Habermas’ kommunikative rationalitet. ’Glem Foucault’, som er titlen p{\aa} en af Baudrillards kontroversielle udgivelser placerer Baudrillard i forhold til poststrukturalismen (Baudrillard 2007). I kapitel tre udfolder jeg og viser konkrete eksempler fra min egen forskning p{\aa}, hvordan vi skal forst{\aa} P{\ae}dagogikkens F{\o}rste, hvordan den har f{\aa}et udtryk i min og andres forskningsm{\ae}ssige bidrag. Derefter introducerer jeg til repr{\ae}sentationsproblematikken, som den blandt blev taget op af antropologer, der h{\o}rte til den s{\aa}kaldte litter{\ae}re vending og i {\o}vrigt er en udfordring for uddannelsesforskere fra den s{\aa}kaldte post-kvalitative tradition. Jeg foresl{\aa}r i den forbindelse endnu en skelnen mellem virkelighedsetnografi, der h{\o}rer P{\ae}dagogikkens F{\o}rste til og fatal etnografi, der er de metodologiske implikationer af P{\ae}dagogikkens Andet. Afsnittet rummer desuden en kritisk udfordring og diskussion af p{\ae}dagogisk antropologi – udfordret af fatal etnografi. I kapitel 4 er vi s{\aa} n{\aa}et frem til den del af Baudrillards arbejde, jeg bruger til at l{\o}fte en s{\ae}rlig metodologi position igennem, som jeg udvikler med ’teori som fiktion’, social poetik og det umulige bytte. I del 2 er vi ’f{\ae}rdige’ med Baudrillard. Jeg har v{\ae}ret igennem de ideer og begreber jeg skal bruge for s{\aa} at vise hvordan, vi kan arbejde videre med det, Baudrillard har efterladt sig. Jeg er n{\aa}et frem til det eksperiment, bogen danner ramme om. Og det udfoldes over to kapitler. F{\o}rst pr{\ae}senterer jeg l{\ae}seren for forskningslitteratur, hvor Sydkorea, Danmark og Zambia pr{\ae}senteres med uddannelsesforskning, der h{\o}rer ind under P{\ae}dagogikkens F{\o}rste. Pointen er s{\aa} efterf{\o}lgende at skrive Sydkorea, Danmark og Zambia frem med P{\ae}dagogikkens Andet, i fragmenter. I Fatal Etnografi samler jeg op p{\aa}, hvilke implikationer denne skelnen mellem P{\ae}dagogikkens F{\o}rste og virkelighedsetnografi p{\aa} den ene side og P{\ae}dagogikkens Andet og fatal etnografi p{\aa} den anden har for det p{\ae}dagogiske etnografiske projekt i en postfaktuel tidsalder. Findes der en plads til etnografien i en tid hvor - skelnen mellem - videnskab og kunst er brudt sammen?",
keywords = "Etnografi, Baudrillard, metodologi, post-humanisme",
author = "Madsen, {Ulla Ambrosius}",
year = "2018",
month = "6",
day = "21",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-412-6925-2",
publisher = "Hans Reitzels Forlag",

}

Madsen, UA 2018, Baudrillard og pædagogik: Fatal etnografi. Hans Reitzels Forlag, København.

Baudrillard og pædagogik : Fatal etnografi. / Madsen, Ulla Ambrosius.

København : Hans Reitzels Forlag, 2018. 232 p.

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

TY - BOOK

T1 - Baudrillard og pædagogik

T2 - Fatal etnografi

AU - Madsen, Ulla Ambrosius

PY - 2018/6/21

Y1 - 2018/6/21

N2 - Bogen, der bygger på min disputats Pædagogikkens Andet falder i to dele. Del 1 introducerer til og placerer videnskabsteoretisk de af Baudrillards begreber, jeg vælger at arbejde med som grundlag for fatal etnografi. I kapitel 1 vender jeg mig mod Baudrillards ’objekt’, der er grundkategori i analyserne af moderne forbrugersamfund og som ligger forbinder sig med simulation, simulakre, og det hypervirkelige. Den skelnen, jeg arbejder med mellem Pædagogikkens Første og Pædagogikkens Andet gør det tydeligt, hvordan de perspektiver vi kan udlede af Baudrillard grundlæggende bryder med den modernistiske tænkning, pædagogik er forankret i. Mens i Pædagogikkens Første skole analyseres som institution, med begreber om magt, læring og dannelse bliver skole i Baudrillards optik til en hypervirkelig verden af prolifererende tegn og simulation, Pædagogikken Andet. Efter ’objektet’ følger i kapitel 2, ’forførelse’, som jeg foreslår, vi anvender som perspektiv på ’subjektet’, og som jeg knytter til Baudrillards arbejde med ’den anden’ og ’den samme’. Det er også her, jeg placerer Baudrillard i et sociologisk, filosofisk felt i forhold til arven fra Kant - og Nietzsche og som modpol til Habermas’ kommunikative rationalitet. ’Glem Foucault’, som er titlen på en af Baudrillards kontroversielle udgivelser placerer Baudrillard i forhold til poststrukturalismen (Baudrillard 2007). I kapitel tre udfolder jeg og viser konkrete eksempler fra min egen forskning på, hvordan vi skal forstå Pædagogikkens Første, hvordan den har fået udtryk i min og andres forskningsmæssige bidrag. Derefter introducerer jeg til repræsentationsproblematikken, som den blandt blev taget op af antropologer, der hørte til den såkaldte litterære vending og i øvrigt er en udfordring for uddannelsesforskere fra den såkaldte post-kvalitative tradition. Jeg foreslår i den forbindelse endnu en skelnen mellem virkelighedsetnografi, der hører Pædagogikkens Første til og fatal etnografi, der er de metodologiske implikationer af Pædagogikkens Andet. Afsnittet rummer desuden en kritisk udfordring og diskussion af pædagogisk antropologi – udfordret af fatal etnografi. I kapitel 4 er vi så nået frem til den del af Baudrillards arbejde, jeg bruger til at løfte en særlig metodologi position igennem, som jeg udvikler med ’teori som fiktion’, social poetik og det umulige bytte. I del 2 er vi ’færdige’ med Baudrillard. Jeg har været igennem de ideer og begreber jeg skal bruge for så at vise hvordan, vi kan arbejde videre med det, Baudrillard har efterladt sig. Jeg er nået frem til det eksperiment, bogen danner ramme om. Og det udfoldes over to kapitler. Først præsenterer jeg læseren for forskningslitteratur, hvor Sydkorea, Danmark og Zambia præsenteres med uddannelsesforskning, der hører ind under Pædagogikkens Første. Pointen er så efterfølgende at skrive Sydkorea, Danmark og Zambia frem med Pædagogikkens Andet, i fragmenter. I Fatal Etnografi samler jeg op på, hvilke implikationer denne skelnen mellem Pædagogikkens Første og virkelighedsetnografi på den ene side og Pædagogikkens Andet og fatal etnografi på den anden har for det pædagogiske etnografiske projekt i en postfaktuel tidsalder. Findes der en plads til etnografien i en tid hvor - skelnen mellem - videnskab og kunst er brudt sammen?

AB - Bogen, der bygger på min disputats Pædagogikkens Andet falder i to dele. Del 1 introducerer til og placerer videnskabsteoretisk de af Baudrillards begreber, jeg vælger at arbejde med som grundlag for fatal etnografi. I kapitel 1 vender jeg mig mod Baudrillards ’objekt’, der er grundkategori i analyserne af moderne forbrugersamfund og som ligger forbinder sig med simulation, simulakre, og det hypervirkelige. Den skelnen, jeg arbejder med mellem Pædagogikkens Første og Pædagogikkens Andet gør det tydeligt, hvordan de perspektiver vi kan udlede af Baudrillard grundlæggende bryder med den modernistiske tænkning, pædagogik er forankret i. Mens i Pædagogikkens Første skole analyseres som institution, med begreber om magt, læring og dannelse bliver skole i Baudrillards optik til en hypervirkelig verden af prolifererende tegn og simulation, Pædagogikken Andet. Efter ’objektet’ følger i kapitel 2, ’forførelse’, som jeg foreslår, vi anvender som perspektiv på ’subjektet’, og som jeg knytter til Baudrillards arbejde med ’den anden’ og ’den samme’. Det er også her, jeg placerer Baudrillard i et sociologisk, filosofisk felt i forhold til arven fra Kant - og Nietzsche og som modpol til Habermas’ kommunikative rationalitet. ’Glem Foucault’, som er titlen på en af Baudrillards kontroversielle udgivelser placerer Baudrillard i forhold til poststrukturalismen (Baudrillard 2007). I kapitel tre udfolder jeg og viser konkrete eksempler fra min egen forskning på, hvordan vi skal forstå Pædagogikkens Første, hvordan den har fået udtryk i min og andres forskningsmæssige bidrag. Derefter introducerer jeg til repræsentationsproblematikken, som den blandt blev taget op af antropologer, der hørte til den såkaldte litterære vending og i øvrigt er en udfordring for uddannelsesforskere fra den såkaldte post-kvalitative tradition. Jeg foreslår i den forbindelse endnu en skelnen mellem virkelighedsetnografi, der hører Pædagogikkens Første til og fatal etnografi, der er de metodologiske implikationer af Pædagogikkens Andet. Afsnittet rummer desuden en kritisk udfordring og diskussion af pædagogisk antropologi – udfordret af fatal etnografi. I kapitel 4 er vi så nået frem til den del af Baudrillards arbejde, jeg bruger til at løfte en særlig metodologi position igennem, som jeg udvikler med ’teori som fiktion’, social poetik og det umulige bytte. I del 2 er vi ’færdige’ med Baudrillard. Jeg har været igennem de ideer og begreber jeg skal bruge for så at vise hvordan, vi kan arbejde videre med det, Baudrillard har efterladt sig. Jeg er nået frem til det eksperiment, bogen danner ramme om. Og det udfoldes over to kapitler. Først præsenterer jeg læseren for forskningslitteratur, hvor Sydkorea, Danmark og Zambia præsenteres med uddannelsesforskning, der hører ind under Pædagogikkens Første. Pointen er så efterfølgende at skrive Sydkorea, Danmark og Zambia frem med Pædagogikkens Andet, i fragmenter. I Fatal Etnografi samler jeg op på, hvilke implikationer denne skelnen mellem Pædagogikkens Første og virkelighedsetnografi på den ene side og Pædagogikkens Andet og fatal etnografi på den anden har for det pædagogiske etnografiske projekt i en postfaktuel tidsalder. Findes der en plads til etnografien i en tid hvor - skelnen mellem - videnskab og kunst er brudt sammen?

KW - Etnografi

KW - Baudrillard

KW - metodologi

KW - post-humanisme

M3 - Bog

SN - 978-87-412-6925-2

BT - Baudrillard og pædagogik

PB - Hans Reitzels Forlag

CY - København

ER -

Madsen UA. Baudrillard og pædagogik: Fatal etnografi. København: Hans Reitzels Forlag, 2018. 232 p.