Arbejdsløs i en (corona)krisetid: et opgør med selvansvaret?

Sabina Pultz*, Magnus Paulsen Hansen

*Corresponding author for this work

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

I artiklen undersøger vi, hvordan corona-krisen på forskellig vis omformer arbejdsløshedsoplevelsen i en dansk kontekst med et særligt fokus på selvansvaret. Selvansvaret eller ansvarliggørelsen kobles til aktivlinjens indtog i dansk beskæftigelsespolitik og konstruktionen af den aktive jobsøger. På baggrund af et mixed methods design bestående af 44 semi-strukturerede interview med arbejdsløse borgere indsamlet under coronakrisen (april-dec 2020) samt survey data (ca. 500 respondenter) udforsker vi selvansvaret hos arbejdsløse danskere under corona. Vi sammenholder survey data med tilsvarende data (ca. 350 respondenter) indsamlet inden krisen (2014-15). Vi konkluderer, at selvansvaret omkalfatres på paradoksal vis: samtidig med at selvansvarliggørelsen nedtones som følge af den øgede anerkendelse af strukturelle faktorer såsom pandemien og suspenderingen af beskæftigelsesindsatsens regler og krav, øgedes selvansvaret for mange i form af større ejerskab og motivation i jobsøgningen. Undersøgelsen peger også på, at forskydningen ikke nødvendigvis gælder i samme grad for alle ledige, men at særligt de coronaledige fritages for selvansvarliggørelsen og betragtes i et mere værdigt lys.
Original languageDanish
JournalTidsskrift for Arbejdsliv
Volume23
Issue number3
Pages (from-to)9-25
Number of pages17
ISSN1399-1442
DOIs
Publication statusPublished - 26 Nov 2021

Cite this