TY - RPRT
T1 - Analyse af udviklingen i byggeri og anlæg i det åbne land
AU - Christensen, Andreas Aagaard
AU - Folvig, Sara
AU - Andersen, Erling
AU - Holmes, Esbern
AU - Fertner, Christian
PY - 2023/6
Y1 - 2023/6
N2 - Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af den geografiske udvikling af bygningsmassen i land- og sommerhuszonerne i perioden 2001 til 2021. Undersøgelsen er baseret på topografiske vektordata for bygningsobjekter og arealer udlagt til tekniske formål i land- og sommerhuszonerne produceret af kommunerne i partnerskab med private firmaer og statslige myndigheder.Formålet med undersøgelsen har været at opgøre. hvordan antal og areal af bygninger og tekniske anlæg har ændret sig indenfor planudpegninger i det åbne land og sammenligne udviklingen i disse med det øvrige areal udenfor det, der i år 2000 var byzone. Dette er gjort ved at krydse topografiske data for bygninger og tekniske anlægs beliggenhed og areal med data for udvalgte plantemaersudstrækning. Data for planudpegninger i 2001/2002 er indhentet fra det nationale register for fysisk planlægning (plansystem.dk) og ældre data fra perioden 2000 til 2021 er indhentet som arkivmateriale fra Bolig- og Planstyrelsen (Bolig- og Planstyrelsen, 2023, 2021).Undersøgelsen omfatter en national opgørelse af udviklingen i bygninger og tekniske anlæg i områder omfattet af plantemaerne (1) kystnærhedszone, (2) områder med naturbeskyttelsesinteresser (3)økologiske forbindelser, (4) større sammenhængende landskaber (5) værdifuldt kulturmiljø og (6)bevaringsværdige landskaber. Undersøgelsen omfatter alene planområder, bygninger og tekniske anlæg beliggende på arealer, der ved undersøgelsens start i 2000 var land- eller sommerhuszone.Tidligere undersøgelser har vist, at byggeri i landzonen foregår i et støt tempo og at hovedårsagerne er frigørelse og ny anvendelse af bygninger fra jordbrugserhvervene, udstykning og frasalg af bygninger fra landbrugsejendomme, opførelse af nyt landbrugsbyggeri og andre bygninger i tilknytning til eksisterende, udvidelse og nyetablering and bygninger til beboelse (Pedersen og Sørensen, 1999; Staunstrup og Sørensen, 2009). Bosætning har været en afgørende drivkræft for denne udvikling, som indtil 2007 har fundet sted både i områder med planudpegninger for natur- og landskab og i denresterende landzone (Staunstrup og Sørensen, 2009). Senest har også opførelse af energi-infrastruktur, vindmøller og solcelleanlæg fået øget opmærksomhed i debatter vedrørende arealanvendelse i landzonen, men for disse typer af tekniske anlæg findes ingen foregående undersøgelser af overlap med planudpegninger vedrørende natur og landskabsværdier. Dette har sammen med et ønske omen opdateret tidsserie med data efter 2007 været bidragende årsager til nærværende undersøgelse
AB - Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af den geografiske udvikling af bygningsmassen i land- og sommerhuszonerne i perioden 2001 til 2021. Undersøgelsen er baseret på topografiske vektordata for bygningsobjekter og arealer udlagt til tekniske formål i land- og sommerhuszonerne produceret af kommunerne i partnerskab med private firmaer og statslige myndigheder.Formålet med undersøgelsen har været at opgøre. hvordan antal og areal af bygninger og tekniske anlæg har ændret sig indenfor planudpegninger i det åbne land og sammenligne udviklingen i disse med det øvrige areal udenfor det, der i år 2000 var byzone. Dette er gjort ved at krydse topografiske data for bygninger og tekniske anlægs beliggenhed og areal med data for udvalgte plantemaersudstrækning. Data for planudpegninger i 2001/2002 er indhentet fra det nationale register for fysisk planlægning (plansystem.dk) og ældre data fra perioden 2000 til 2021 er indhentet som arkivmateriale fra Bolig- og Planstyrelsen (Bolig- og Planstyrelsen, 2023, 2021).Undersøgelsen omfatter en national opgørelse af udviklingen i bygninger og tekniske anlæg i områder omfattet af plantemaerne (1) kystnærhedszone, (2) områder med naturbeskyttelsesinteresser (3)økologiske forbindelser, (4) større sammenhængende landskaber (5) værdifuldt kulturmiljø og (6)bevaringsværdige landskaber. Undersøgelsen omfatter alene planområder, bygninger og tekniske anlæg beliggende på arealer, der ved undersøgelsens start i 2000 var land- eller sommerhuszone.Tidligere undersøgelser har vist, at byggeri i landzonen foregår i et støt tempo og at hovedårsagerne er frigørelse og ny anvendelse af bygninger fra jordbrugserhvervene, udstykning og frasalg af bygninger fra landbrugsejendomme, opførelse af nyt landbrugsbyggeri og andre bygninger i tilknytning til eksisterende, udvidelse og nyetablering and bygninger til beboelse (Pedersen og Sørensen, 1999; Staunstrup og Sørensen, 2009). Bosætning har været en afgørende drivkræft for denne udvikling, som indtil 2007 har fundet sted både i områder med planudpegninger for natur- og landskab og i denresterende landzone (Staunstrup og Sørensen, 2009). Senest har også opførelse af energi-infrastruktur, vindmøller og solcelleanlæg fået øget opmærksomhed i debatter vedrørende arealanvendelse i landzonen, men for disse typer af tekniske anlæg findes ingen foregående undersøgelser af overlap med planudpegninger vedrørende natur og landskabsværdier. Dette har sammen med et ønske omen opdateret tidsserie med data efter 2007 været bidragende årsager til nærværende undersøgelse
M3 - Rapport
SN - 978-87-7903-908-7
T3 - IGN Rapport
BT - Analyse af udviklingen i byggeri og anlæg i det åbne land
PB - Københavns Universitet
CY - København
ER -